Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Badehusene ved Vemmetofte Strand

Som omtalt i et indlæg om molen ved Vemmetofte Strand har jeg ikke umiddelbart fundet billeder af badehusene. Jeg har imidlertid fundet et par stykker nu.

Badehusene kom man til ved at gå ud på molen. Et pænt stykke ude, når det flade sykke holdt op, kom man til en gangbro, der lå på stenene og derefter gik mod højre. Nærmest molen lå badehuset som benyttedes af klosterdamerne og de øverste embedsmænd.

Mon ikke det er det badehus der ses på billedet. Jeg husker der var en læ-væg på dette badehus. Den ses. Hvem pesonerne er kan man ikke ane noget om. Mon ikke manden i vandet er min far, der jo holdt til i det andet badehus, hvorfra billedet formentlig er taget.

Badehus Vemmetofte strand

Det andet badehus kunne benyttes af personalet – og af os børn, når vi blev store nok. Det lå længere fra molen.

Badehusene blev tage ned om efteråret og sat op igen om foråret.

Badehuset Vemmetofte strand 

Her ses min far ved badehuset. Han må have været ret ung dengang, dels jvf. påklædningen, som jeg ikke har se ham i og dels fordi han da vist ikke er helt skaldet endnu. Tasken mener jeg ganske bestemt at kunne huske hjemmefra da den ikke længere var i brug.

2 comments to Badehusene ved Vemmetofte Strand

  • Lis Larsen

    Badehusene !
    Morsomt at se billederne af badehusene.
    Og jeg tror man i dobbelt forstand kan sige husene – uden jeg dog sender min hukommelse et lille rap – men de gange jeg fik lov at følges med Satu, var det eet badehus delt i to afd.
    Billedet af din far ved badehuset ligner det jeg husker – ingen lævæg.
    Årstallet må være ca.48 – 49 , og passer det ikke meget godt med din fars alder ?
    Mange hilsener og tak for nyt fra Vemmetofte

    • Jørgen

      Jeg tror aldrig jeg har været inde i det første af husene, men mon ikke det du badede fra var det første. Lad os håbe der dukker et billede der giver overblik over husene op fra en eller anden.
      Hvis jeg har ret i at min far ikke er blevet helt skaldet endnu, er billedet langt ældre, måske fra første halvdel af 30erne.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>