Da jeg skrev om mælk i sidste indlæg, førte det en association til den ene stok med sig. Gårdens forvalter – Loft – havde en. Han brugte den ikke til . . . → Læs mere: Spadserestokke]]> Fra min barndom i Vemmetofte husker jeg to spadserestokke meget tydeligt. Der har utvivlsomt været flere, idet nogle Klosterdamer må have benyttet sig heraf.

Da jeg skrev om mælk i sidste indlæg, førte det en association til den ene stok med sig. Gårdens forvalter – Loft – havde en. Han brugte den ikke til at støtte sig til, når han gik, men som redskab til at holde orden på køerne når de skulle til og fra marken.

Forvalteren kørte på cykel, og stokken hang på styret. Håndtaget, der pegede fremad, var placeret på højre del af styret, og stokken blev ført foran styrpinden, og, hvilende på forskærmen, ragede den ud og frem til venstre side. Sådan sad den stok altid.

Den anden stok tilhørte Klosterforvalter Gjørup. Han brugte den når han gik tur efter arbejdstid, og der var altid et kraftigt sving i stokken, så den kun brugtes til at sætte fra med ved hvert andet skridt. Ved modskridtet blev den svinget op i hovedhøjde. Flot så det ud – og den der har prøvet at gå sådan med en stok eller paraply vil vide, at det er en ganske god ide at gøre sådan.

Jeg forstod at mejerier ikke laver mælk (det gør køer), men ødelægger den mere eller mindre ved de processer mælken udsættes for, bl.a. homogenisering.

Foredraget . . . → Læs mere: Mælk fra Gården]]> For et par uge siden hørte jeg et engageret og informativt foredrag om mælk og mejeriarbejde gennem 40 år. Foredraget blev holdt af Karl Simonsen, Osted Ost og Mejeri.

Jeg forstod at mejerier ikke laver mælk (det gør køer), men ødelægger den mere eller mindre ved de processer mælken udsættes for, bl.a. homogenisering.

Foredraget fik mig til at tænke på min barndoms mælk. Den kom ikke fra et ismejeri, men så direkte fra køerne som det overhovedet er muligt.

Mælken blev hentet på Vemmetofte Hovedgård, kaldet Gården.

Jeg har hentet utallige liter mælk i en blå mælkespand. Afhængigt af hvem der stod for udleveringen, fik man den liter eller de to liter der blev betalt for – eller spanden blev fyldt op.

Min mor fortæller, at en liter mælk kostede 10 øre i 1940, da hun begyndte at købe mælk på Gården. Da hun sluttede omkring 1975 var prisen 2 kr.

Når man drak den afkølede mælk efter hjemkomsten, fik jeg den mest fremragende drik jeg til alle tider har kunnet få, i hvert fald i form af mælk. Der var fløde i, og den kunne skummes af næste morgen.

På Gården var der mange køer, flere hundrede tænker jeg, men faktisk ved jeg ikke hvor mange.
Om sommeren var de ude på markerne, og når de skulle hjem i stalden for at blive malket om eftermiddagen, fyldte de hele vejen – og al trafik måtte afvente at køerne var gået hjem.

Når køerne var malket og mælken hældt i junger, blev disse med håndkraft hejst op til og tømt ud i en stor beholder under loftet. Herefter løb mælken ned over nogle rør med koldt vand i, for efter afkølingen atter at blive hældt på jungerne.

Herefter må jungerne vel være kørt på mejeriet – men det husker jeg ikke noget om, det må være sket ret tidligt om morgenen.