Det er sikkert de samme skræpper, der vokser i grøften som for 60 år siden. På dette tidspunkt af året begyndte vi at sidde ved vejen og skrive bilnumre. Hvis vi blev skoldede af for meget sol, kunne skræppebladene køle og mindske forbrændingen.

H var kendingsbogstavet for biler fra Præstø amt. H1 var ambulancen fra Faxe. H3 var Dr. Petersen i Fakse Ladeplads. H2216 var min fars første nummerplade.

Jeg måtte naturligvis tage et billede af trappestenen i gavlen af Det gamle Apotek. Utallige er de gange jeg har siddet på den sten – og da jeg lærte at cykle var det nødvendigt – fordi cyklen var stor – at sætte fra og lande ved netop denne trappesten. Døren sad dengang længere inde og den øverste sten kunne også anvendes.

Næste stop var ud for det gamle apotek. Den store plæne, som er græsplænen mod syd, er blevet større, træer og buske er fjernet og med dette muligheden for at lege skjul i buskene. Hegnet til præstehaven er ligeledes væk og dette gælder også bevoksningen ved åen syd for græsplænen.
Den lille plæne var plænen vest for huset.

Da jeg tog forrige billede så jeg kampestenene der er anvendt til broen over voldgraven – holdbarheden er formentlig de gamle romerske broer over Tibern værdig.

Kildeåen forlader klosterhaven ved leddet til Dyrehaven – her ses dens videre løb mod syd.

Billedet er taget samme sted som det g.d., blot mod øst, dvs. genvejen mod Ll.Torøje gennem Dyrehaven – eller i dens udkant.

Husker du fotoet kombineret af 4-5 billeder i indlægget Gammeltnyt fra Vemmetofte. Fotoet af barnet nederst til højre er taget ca. samme sted, men træerne er ikke så store endnu. Er det rigtigt? På fotoet øverst tv ses skovleddet – i bogstavelig forstand – mod Dyrehaven.

I en køtid:
For den, der endnu husker rationeringen, fulgte en evig gyldig læresætning i statslige prisdannelser. Jævnlig lod prisdirektoratet udsende nye bekendtgørelser, nemlig fastsættelsen af maksimumpriser på forskellige varer, og enhver lærte hurtigt, at den annoncerede maksimumpris dagen efter i butikken tillige var minimumprisen. Om landmanden overholdte bestemmelsen om, at det hjemmeslagtede kød ikke måtte sælges eller foræres bort, men spises hjemme, er mere tvivlsomt. Sognerådet i Vemmetofte udstedte legitimationskortene (sign.E.Pagh), men arbejdsfolk fik også udstedt forbrugskort til arbejdstøj (- købekort var udstedt efter køn og personligt tilstillede med påtegninger af varesortiment og de handlendes navne: Dinesen Faxe. Daels varehus, slagter Svendsen Faxe Ladeplads), og min mormor fik udstedt en køreseddel (sign.klosterforvalter Gjørup), hvoraf fremgik, at klostret i tilfælde af evakuering skulle køre for hende, og hvert hus fik i tilfælde af indkvartering pålagt et antal personer til beboelse (en genhusningspligt, der fulgte hushandler i mange kommuner helt op mod år 2000).

Venligst Per Diepgen!

Det var en tjeneropgave at sende vognen afsted og modtage den igen ved hjemkomsten. Der kommer en vogn klokken 4, var ensbetydende med at tjeneren skulle være på plads, således at han kunne åbne døren, slå trinbrættet ud og hjælpe klosterdamen ud af vognen.

Det var en selvfølge at transport foregik sådan da jeg var barn i Vemmetofte, og hvor turene gik hen ved jeg egentlig ikke så meget om, men til læge, til Karise station, til Faxe har vel været nærliggende steder. Måske på besøg nogle steder.

Gæster til Klosteret blev vel også afhentet ved stationen på denne måde.

Man kan vist se nogle af Klosterets hestevogne på Stevns museum.

I gamle dage fyredes med brænde. På klosteret og i skolen skulle fyrene fodres med store mængder lange stykker træ. Andre steder brugtes flækket brænde.
Det gamle foto, som ikke er dateret, er taget på marken øst for Kildeåen og syd for Dyrehaven. Det er en meget god illustration af brændepladsen. Dels ses de lange stykker træ jeg omtale og dels runde brændestabler.
En sådan rund stabel kunne indeholde 5 rummeter brænde. Mine forældre fik før 1952 leveret 10 rummeter bøgebrænde, hvilet blev stablet i to brændestabler. Siden, da de fik råderet over en større del af Det Gamle Apotek, 22 rummeter. Ingvor Hansen – tømmeren – kom med sin mobile sav og savede brændet i passende stykker, hvorefter det blev flækket, stablet, tørret, kørt ind i brændehuset, hentet ind i brændekassen i køkkenet for til sidst at afgive varme i kakkelovne og komfur.

Siden var der mindre arbejde forbundet med oliefyret.

NB – det er ikke endnu gået op for mig, hvorfor man ikke kan se de sidste billeder i større udgave ved at klikke på dem, men det vil blive rettet når jeg har fundet ud af det! Ved en mindre omvej kan brændepladsen nu ses større ved klik på det lille billede.