Med venlig hilsen
Merian

Bemærk, det ovennævnte beboelseshus i forbindelse med den store kostald, var selvfølgelig til fodermesteren. Køerne kunne græsse meget langt fra gården. I Tuxens tid fungerede driften efter de nyeste principper med malkemaskiner og afkølingsanlæg. (Alligevel har jeg været med til at køre mælkejunger til Karise tidlig morgen sammen med kusken Peter – og af og til korn til møllen på marken ovenfor Spjellerup.) Køkkenkarlen på klostret gik hver dag ved femtiden sin tur over voldgraven efter mælk med åget og de to spande på ryggen. Vi andre hentede en pot.

Ved et tilfælde har jeg fundet din blog om Vemmetofte. Jeg ledte egentlig efter anmeldelser af den nye bog om Vemmetofte af Mikael Venge. Der er mange historier og fotografier på bloggen, som jeg finder interessante og erindringsvækkende.

Jeg har selv boet “nede” på Hovedgården fra 1963-77. Min far var forvalter for det dengang nystartede grønttørreri.Selv er jeg født 1957. Og jeg kan udmærket huske din far, Tjener Carlsen. Særligt fra juletræsfesterne for børnene på Klosteret, hvor han vist havde sit at se til. Børn var ganske vist mere “velopdragne” dengang, men alligevel. Det der gjorde størst indtryk på mig, er erindringen om at nogle af de ældre damer havde tårer i øjnene ved synet af de mange velfriserede børn, som marcherede rundt om det kæmpestore juletræ. Måske mindede det dem lidt for meget om deres egne,måske lidt forspildte liv, unden selv at have opnået at få mand og børn.

Jeg mener at huske, at dine forældre havde en ældre sort Opel (Olympia eller andet ??).

Når jeg er på de kanter, besøger jeg undertiden kirkegården ude i Dyrehaven. Der ligger jo en del mennesker, som jeg kan huske eller har kendt: Forpagter Tuxen og hans kone, Svend og Solvej Ipsen og ikke at forglemme Alma, som passede brødudsalget og samtidig sin gamle mor, som lå inde i stuen ved siden af. Ja og så er der jo din far, klostergartner Rasmussen og min gamle lærerinde Fru Lund Sørensen og Knud og Mathilde Spanggard, hvis yngste søn,jeg kendte ret godt.

Men det kan jo være,at jeg fremover kommenterer lidt på nogle af dine indlæg. Dine erindringer f.eks. om bagerstedet omme i byen er sjove. Alma havde så vidt jeg husker intet kasseapparat. Hun havde en aflåst skuffe til pengene (med en sprække i bordpladen til at komme mønterne ned i). Det eneste moderne i butikken var en kummefryser til opbevaring af is. Den eneste belysning i den ret mørke butik var vist en glaskugle, som hang ned fra loftet,så vidt jeg husker.

Med venlig hilsen

Morten Krogh Madsen