En mail fra Randi Madsen

Her er endnu en spændende beretning om relationen til Vemmetofte. Randi Madsen skriver følgende:

“Jeg har med stor interesse fulgt med på Vemmetofte.com igennem de sidste par år. For alt omkring klosteret, herregården, skovene m.v. har jo været en fast bestanddel af min barndom i St. Spjellerup. Så tak fordi du har taget dette initiativ til at bevare historien omkring det liv, der blev levet i Vemmetofte i fordums dage, som man siger.

Mine forældre, Gudrun og Christian Madsen, havde gården ved Spjellerup mølle – "ude på marken", som vi altid benævnte lokaliseringen, og det ville have været meget interessant for dem at læse det meget stof, som du har fået samlet sammen om Vemmetofte.

Min far, født i 1910, kunne garanteret også have bidraget med dette og hint om mange af de personer, som den gang arbejdede på klosteret og herregården. For min far holdt rigtig meget af at fortælle om Vemmetofte til alle, som kom hjemme på gården og som ikke lige havde det umiddelbare kendskab til livet “dernede” i Vemmetofte.

Jeg erindrer ikke dig, men din lillebror Mogens, som vist er jævnaldrende med min storesøster, Bente født i 1947. Jeg er selv en årgang 1949, mens bror Jes, som har gården i Spjellerup, er en årgang 1952.

Derudover erindrer jeg tømrermester Ingvor Hansen, som havde værksted i en af udlængerne over for klosteret. Det hændte ofte, at vi børn fik turen sammen med vores far, når der skulle hentes og bringes nogle materialer fra tømrerværkstedet. Særlig afhentning af kit husker jeg – ja, lidt underligt, men duften af  kit, forbinder jeg stadig med tømrerværkstedet i Vemmetofte.

Derudover erindrer jeg naturligvis også alle husene i Vemmetofte, herunder det pæne, statelige røde hus på hjørnet, hvor vi fik fortalt, at tjener Carlsen boede. Bageriet med Alma bag disken er naturligvis også i hukommelsen – hele forretningens indretning, klokken over døren og duften af rugbrød, kager og slik fornemmer jeg stadig. Som børn blev vi ofte sendt på  cykel  til Vemmetofte for at afhente det bestilte brød – og senere som unge i 1960`erne holdt vi håndboldspillere socialt samvær hos Bas-Alma (som hun vel kaldtes i daglig tale), når træningen på Spjellerup sportsplads var afsluttet. Herre- og damespillerne satte kursen mod Vemmetofte for der at afbalancere de forbrændte kalorier på håndboldbanen med en is – eller to  Og iflg. min erindring, så stod is-boksen til højre inde i forretningen, mens der til venstre stod et glasskab på disken, vistnok indeholdende de finere kager eller var det slikket, som fristede lige i øjenhøjde? Derudover var der opstillet mange (kage)dåser på hylderne i forretningen og ofte i en højde, så Alma måtte tage en stige i brug for at kunne nå dem – hvad dåserne sådan mere præcist indeholdt, det erindrer jeg ikke, men at hun ofte måtte op og ned flere gange på en aften, ja, det erindrer jeg. For hvorfor afgive en samlet ordre på noget af dåsens indhold, når nogen nu kunne have morskab af at “sende” Alma op ad stigen flere gange på en aften – nej vel …  Men snakken gik lystigt inde i forretningen, og Alma var med på en lytter. Og mon ikke, at hun trods alt syntes om disse besøg!?! det tror jeg – ikke kun ud fra den medfulgte omsætning, men også ud fra, at der så et par gange om ugen var “liv og glade dage” i hendes forretning. Husker, at vi ofte forsøgte at inddrage hende i snakken, spas og pjat, og selv om hun ikke umiddelbart ville/kunne spille med, ja, så tror jeg, at hun alligevel morede sig, også når de unge mænd spillede op og foregav at kurtisere hende.

Turene til Vemmetofte strand er også en del af de mange gode barndomserindringer omkring Vemmetofte. Ofte cyklede vi børn til stranden efter skoletid, når vejret indbød til en dukkert og med strenge instrukser om ikke at nærme os området omkring de 2 badehuse. Vandet var meget dybt der, fik vi fortalt, og at husene jo var forbeholdt klosterets beboere og personalet. Så i nærheden af husene turde vi hverken begive os til lands eller vands. Mange familieudflugter gik da også til Vemmetofte strand – enten søndag eftermiddag eller til aften efter endt arbejdsdag og med madkurven.

Som supplement til min morbror Sigurd Gudiksens fortælling om håndboldklubbens opstart i Vemmetofte kan jeg fortælle, at jeg fra min far har arvet et par sølvpokaler fra Vemmetofte-tiden  – den ene med en  indgravering “Drengestævnet i Vemmetofte 25-9-32”, mens indgraveringen på den anden pokal vidner om en “Bykamp, Rødvig – Vemmetofte i Vemmetofte 21-8-32”. Ud fra disse datoer formoder jeg, at startdatoen for den håndboldklub, som vores fædre grundlagde i Vemmetofte, må have været omkring 1930 eller?

Endnu en gang tak for et fantastisk læseværk.

Mange hilsener fra Randi Madsen.”

Tak for historien. Det var særligt morsomt at læse om kit-lugten. Jeg husker den også fint.

Jeg har i øvrigt ingen ide om, hvornår håndboldklubben er begyndt sit virke.