Tillykke med dagen.

Jeg tænker lidt tilbage. For 25 år siden, i 1985 da 250 året fejredes, har jeg sikkert haft travt med mit liv og virke og har ikke skænket Vemmetofte mange tanker, men jeg har netop talt med min mor om, hvad hun husker. Hun fortæller om mange guldstole i spisestuen, og “alle” var inviteret til middag om aftenen. Det var en stor fest – hele terrassen var fyldt med et eller flere store telte, og der blev brændt et meget flot fyrværkeri af. Hun mener Dronning Ingrid var til frokost.

Da 225 året fejredes boede jeg i Vemmetofte, men jeg har ej heller nogen som helst erindring om, hvad der skete i den festlige anledning i 1960. Det har sikkert at gøre med jeg havde travlt med eksamenslæsningen, idet mine 4 år i Karise kost- og realskole hastigt nærmede sig sin afslutning senere på måneden.

Sådan er det stort set gået hen over hovedet på mig, at der hvert 25. år lægges endnu 25 år til 1735.

Har du erindringer i forbindelse med tidligere – og også gerne nuværende – runde dage, er en kommentar meget velkommen.

Det er en overordenlig gedigen sag, statelig kan man vel betegne den. Papiret, den er trykt på, er på 170 gram. Det giver den, sammen med formatet, et format som er afløseren af Vemmetoftes historie fra midten af 1800-tallet særdeles værdig. Den skal velsagtens også holde til Klosteret kan fejre sit 400 års jubilæum om 125 år, i 2135.

Denne dejlige bog er bladet igennem fra ende til anden. Det var i sig selv en forunderlig oplevelse, idet de fremragende fotografier tager betragteren med på en rundtur gennem klostret. Det er meget længe siden jeg sidst har været inden for murene, men langt de fleste billeder, rum og gange genkendes umiddelbart, så det næsten er som at være der igen.

Nu glæder jeg mig til at læse bogen.

I øvrigt købtes den hos Saxo, der sendte bogen for 19 kr. i porto.

Det er sikkert de samme skræpper, der vokser i grøften som for 60 år siden. På dette tidspunkt af året begyndte vi at sidde ved vejen og skrive bilnumre. Hvis vi blev skoldede af for meget sol, kunne skræppebladene køle og mindske forbrændingen.

H var kendingsbogstavet for biler fra Præstø amt. H1 var ambulancen fra Faxe. H3 var Dr. Petersen i Fakse Ladeplads. H2216 var min fars første nummerplade.

Jeg måtte naturligvis tage et billede af trappestenen i gavlen af Det gamle Apotek. Utallige er de gange jeg har siddet på den sten – og da jeg lærte at cykle var det nødvendigt – fordi cyklen var stor – at sætte fra og lande ved netop denne trappesten. Døren sad dengang længere inde og den øverste sten kunne også anvendes.

Da jeg var barn og boede i det gamle apotek lå denne å i præstens have. Nu ser den ud til at være udvendig.

Næste stop var ud for det gamle apotek. Den store plæne, som er græsplænen mod syd, er blevet større, træer og buske er fjernet og med dette muligheden for at lege skjul i buskene. Hegnet til præstehaven er ligeledes væk og dette gælder også bevoksningen ved åen syd for græsplænen.
Den lille plæne var plænen vest for huset.

Da jeg tog forrige billede så jeg kampestenene der er anvendt til broen over voldgraven – holdbarheden er formentlig de gamle romerske broer over Tibern værdig.

Næste stop på min hurtige tur gennem Vemmetofte var lige efter Præstboligen – jeg måtte have endnu et billede af påskeliljerne ved Voldgraven.

Kildeåen forlader klosterhaven ved leddet til Dyrehaven – her ses dens videre løb mod syd.