Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Hornskovhuset vinteren 1971

Leif har sendt et par billeder fra vinteren 1971. Huset er Hornskovhuset – det sidste hus, og nu det eneste, før skoven mod Vemmetofte Strand. Her boede Leif som barn.

De øvrige billeder ser ud til at være taget i nærheden.

Det med den bare mark og den begyndende snestorm er mod nordvest – skoven man ser mod venstre når man kører fra Vemmetofte Strand, er tydelig nok her.

Billedet med de snedækkede grene synes at vise vejen mod stranden, svinget i skoven anes.

Vinter 1971

Vinter 1971

Vinter 1971

6 comments to Hornskovhuset vinteren 1971

  • Connie Taarup

    Min morfar, Johannes Nikolaj Hansen, blev i 1899 født i Hornskovshuset. Han blev senere landpostbud på Vemmetofte – St. Torøje ruten.
    Hans far fæstede i 1886 Hornskovshuset af Vemmetofte Kloster og boede der til sin død i 1928.

    Venlig hilsen
    Connie Taarup

    • Jørgen Carlsen

      Tak for kommentaren. Var din morfar postbud i Vemmetofte til postkontoret blev nedlagt? Jeg skal finde et billede fra den dag en dag – så kan du måske sige om det ene postbud er din morfar. Jeg må jo have kendt ham, men det er lidt flygtigt.

  • Connie Taarup

    Min morfar stoppede den 31. juli 1966 og blev folkepensionist. I forbindelse med hans afsked skete der en del ændringer og omlægninger af postruterne mm – og man gik ligeså over til køre i biler. Min morfar havde kørt sin rute på knallert. Om nedlæggelsen af brevsamlingsstedet også skete i denne periode, ved jeg ikke.

    Det ville være rigtigt dejligt at se et billede af brevsamlingsstedet. Jeg har i mange år forgæves ledt efter netop sådan et billede til slægtsbogen.

    • Brevsamlingsstedet blev nedlagt 30. juli 1966. At det ikke skete den dag din morfar blev pensioneret skyldes at det var en søndag. Jeg har fundet det billede jeg talte om – det kommer på bloggen om kortere tid, jeg skal lige have sat et par billeder fra skolen på først.

  • Verner Larsen

    Landpostbudet, som kom hos mine forældre i Vægterboligen, hed Johannes. Da jeg boede hjemme
    i halvtresserne kom han på cykel.

  • Connie Taarup

    Det er fuldstændigt korrekt. Min morfar cyklede først i mange år, men i 1957 fik han lov til at benytte knallert. Det var en stor lettelse for ham.

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>