Den sidste dag i oktober var jeg i en moderne købmandshandel, et supermarked.
Straks man er kommet indenfor, mødes man af en juleopstilling af indlysende nødvendige varer – julelys og dens slags.
Butikken må naturligvis have lov at starte på denne årlige rift om kunderne så tidligt den lyster.
Mødet med julen fik mig imidlertid til at tænke på, hvorledes det var i Vemmetofte i gamle dage.
Som jeg husker det, var det sådan, at der ikke blev lavet juleudstilling eller jule-salgs-opstilling før den første søndag i december i Vemmetofte Købmandshandel.
Ikke den første søndag i advent, der jo kan falde i november. Nej – den første søndag i december.
Der blev stillet to bukke op, på dem blev en plade anbragt, der sikkert blev passende beklædt. Herpå lagdes alle herlighederne, så kunderne kunne forsyne sig i løbet af julemåneden med hvad de måtte mangel af glanspapir, julelys, knallerter, stjernekastere, glimmer og kravlenisser.
Det var et godt tidspunkt at gøre det på!
Der er dog særligt én ting jeg husker. Lysene i de to vinduer. Der var anbragt en lyskæde i hvert.
Når man skulle hente mælk ved 5-tiden på Gården, var der frit kik til denne charmerende belysning ind over marken – og en særlig forventning om juleglæde indfandt jeg. På denne måde fik man en moderat dosis juleforventning – og det kunne nogenlunde lade sig gøre at holde følelsen ved lige i de få uger der var til jul.