Min fars indtægter og udgifter januar 1951

I de gamle familiearkivalier kan findes forskellige ting, som kan have interesse historisk set. Eller bare fordi det kan være interessant at se, hvorledes noget var engang.

Min far førte bog over indtægter og udgifter i nogle perioder. Jeg har en sådan regnskabsbog begyndende januar 1951. Før da må han også have skrevet noget, men de første sider er revet ud af bogen. Den begynder altså 1. januar 1951. På det tidspunkt havde jeg min første juleferie og havde gået i skole fra 1. april 1950.

Min fars løn som klostertjener ser ikke ud af meget, men man skal huske, at han havde fri bolig, gratis brænde, en stor køkkenhave og han spiste mange af sine måltider på arbejdspladsen.

Min mors indtægt fremgår ikke. Hun havde et dagligt rengøringsjob på klosterkontoret. Om det var på dette tidspunkt hun fik 80 kr om måneden, ved jeg ikke, men det gjorde hun engang.

Der følger et billede af hver af de 4 sider der omhandler denne specifikke januar. Informationerne taler for sig selv, men enkelte kommentarer kan dog være på sin plads.

Lønnen for dRegnskab 1951 (1)ecember 1950 udgjorde 430 kr., ca. 15 kr om dagen, under 2 kr. i timen. Skatten var med sine 27,93 overkommelig.

Der skulle være 100 kr i den direkte husholdsningskasse, et par undertrøjer til mig kostede næsten 11 kr. Der har været betragtelige udgifter til skjorter og anden beklædning i den januar.

Mælk blev indkøbt på Vemmetofte Hovedgård til 90 øre for 2 liter og 40 øre for en, hvordan det så end gik til.

 

 

 

 

 

 

På sidRegnskab 1951 (2)e 2 kan man se, at der er betalt næsten 80 kr. til brugsforeningen, hvilket vel har været for indkøb gjort i december.

Der blev spillet kort, og tabet er opgjort til 74 øre. Siden vindes over 8 kr.

Sygekassen var en udgift på lidt mindre end skatten og en livforsikring til mig kostede lidt mere end der betaltes i skat. Jeg kan godt huske da jeg fik udbetalt den livforsikring. Beløbet var særdeles beskedent og det ser ud til det har været alt for dyrt.

Der var udgifter til en af de ansatte, der sikkert har haft fødselsdag eller jubilæum, og dette beløb var lidt større end de 1,40 der blev givet til Frøken Groves 90-års fødselsdag.

På side 3 seRegnskab 1951 (3)s at et skolefotogafi kostede 2 kr.

2 Richs kunne fås for 70 øre, og knaldhætter kostede 15 øre pakken. Det ser ud til at en pakke gær kostede 27 øre, hvilket er ret meget sammenlignet med i dag. Mon trillebøren blev repareret ligesom et tagvindue gjorde det, jvf. 12,45 til Ingvor Hansen, som var tømrer.

 

Regnskab 1951 (4)

 

 

 

 

 

 

 

 

Min mor har åbenbart været i biografen formedelst 1 kr, og der er købt to billetter til “Den hellige Flamme”, lejet bil til dans og betalt en daler til en barnepige. Og sandelig har jeg fået lommepenge, måske, nemlig 25 øre.

Der var mange udgifter i slutningen af januar, og heldigvis var kassebeholdningen ved månedens begyndelse 121 kr og der kom en 10-krone i kassen i form af priorindens nytårspenge. Havde det ikke været for disse to beløb, samt de 8,42 min far vandt ved kortspil, ville der ikke have været et overskud på et par kroner, men et betragteligt underskud.

 

 

 

Det var således et månedligt øjebliksbillede af den økonomiske situation i min familie i midten af forrige århundrede. Der er selvfølgelig andre oplysninger i bogen, og måske laver jeg en dag en tabel, der viser lidt om hvorledes løn og skat udviklede sig de efterfølgende år – og måske mælkeprisen.

Tags:
Forrige post

Min første skolebog–eller min brors

Næste post

Vemmetofte skole–formentlig foråret 1956

Comments

  1. Svar

    Rigtig spændende læsning!
    Bladet “Det Bedste” husker jeg at min far også holdt. Det var vist een stor gang USA-forherligelse.

    Mælkeprisen var i forhold til i dag 3-5 gange dyrere målt på månedsløn. Det er svært at sige, hvor meget en en månedsløn m. logi og halv kost er værd.

    1. Svar

      Dejligt at høre. Jo, “Det Bedste” var stort set en stor gang USA-forherligelse, men for mig var det godt at læse, idet jeg fik et – ganske vist noget ensidigt – indtryk af hændelser under 2. verdenskrig.
      Mælkeprisen vi betalte var en slags kostpris, idet indbyggerne i Vemmetofte kunne hente nymalket mælk på gården. Det kunne man fra kl. 17 – og utallige er de gange jeg har gjort det. Mælken smagte fantastisk, med fløde og det hele.

    • Pia
    • 13. februar 2017
    Svar

    Jeg har lignende “regnskaber” i mine gemmer, og det er sjovt at studere. Jeg husker også min mor har fortalt, at et par nylonstrømper kostede en hel månedsløn, og det var en del af det arbejdstøj, der skulle være penge til når det var påbudt at have nylonstrømper på.

    En bogholder som jeg studser over, at alle udgifterne står i debet og indtægterne i kredit. Kald mig bare arbejdsskadet 🙂

    1. Svar

      Ja, sådanne regnskaber er ret spændende at læse. De giver en meget god fornemmelse af hvad der er foregået og hvad pengene er brugt til. Tøj var dyrt, og det var vel heller ikke ualmindeligt at vende kraverne på skjorter så de kunne blive slidt ordentligt.

      Jeg tror ikke min far tænkte som en bogholder, men jeg forstår fint du reagerer på det.

    • Pia
    • 13. februar 2017
    Svar

    Nu har jeg vrøvlet. Udgifter står selvfølgelig i debet, og indtægter i kredit, men normalt står indtægter til venstre og udgifter til højre i en kassekladde.

    1. Svar

      Sådan kan det gå – og jeg kan sagtens se det når du siger det, men jeg har ikke tænkt over, at det er skrevet omvendt uagtet det er logisk at indtægter kommer først – ellers er det jo ikke muligt at have udgifter.

    • Line
    • 13. februar 2017
    Svar

    Hej Jørgen
    Hvor er det FANTASTISK at se!!
    Det er jo næsten som at stå udenfor ruden og kigge ind på livet i familien
    Gode tanker fra Line

    1. Svar

      Hej Line,
      Du skal være velkommen til lidt vindueskiggeri, fint du synes det er lidt sjovt.

  2. Svar

    Så! Nu har jeg endelig nogle priser fra begyndelsen af halvtredserne, så jeg kan opstille nogle tal for leveomkostninger, borgerklasse eller middelklasse livsstil, købekraft, sammenlignet med nutiden. Men jeg får nok ikke tid til at gøre så meget ved det – det er en stor opgave. Men når man taler om inflation og købekraft, realløn og leveomkostninger for en middelfamilie, så synes jeg ikke at man giver os, “folket”, nogle holdbare beskrivelser af, hvordan tingene hænger sammen. Overførselsindkomster betaler fx. også skat, og livs-indkomster er noget, som kortsigtede bruttonationalprodukter overhovedet ikke kan give et indtryk af.

      • Jørgen Carlsen
      • 19. februar 2017
      Svar

      Det er fint at have leveret materiale til dine muligheder for at sammenligne forskellige tidsperioder.

Leave a Reply to PiaCancel reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.