Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Vemmetoftes historie – ny bog af Mikael Venge

Det skal straks indrømmes, at jeg ikke har læst Brasch: Vemmetoftes Historie i 3 bind, der blev udgivet i perioden 1859-1963. Værket kan sædvanligvis findes antikvarisk, det er sat med gotiske bogstaver, som nok kan læses, men langsomt.

På Google Books kan man imidlertid finde en scannet udgave. Klik på fremhævelsen ovenstående og første side skulle dukke op.

Nu 150 år senere er Vemmetoftes historie genskrevet af Mikael Venge. Bogen er ikke udkommet endnu, men det kan vel ikke vare længe, idet den er mulig at forudbestille.

Det har jeg allerede gjort via SAXO (husk at betale med Forbrugsforeningen, hvis du er medlem), og jeg ser frem til at læse bogen. På Saxo skrives blot Vemmetofte i søgefeltet.

3 comments to Vemmetoftes historie – ny bog af Mikael Venge

  • Niels Gustav Bardenfleth

    Kære Jørgen Carlsen,
    Ved et tilfælde er jeg dumpet ind på din Vemmetofte-blog, og jeg har med fornøjelse studeret både de forskellige tekster og de morsomme billeder.
    Til orientering kan jeg orientere dig om, at jeg i 2008 udsendte en erindringsbog, ‘Et hjem med klaver og tromme’, som beskriver mit barndomshjem i Gentofte. I bogen er der er imidlertid et helt kapitel på 46 sider, der handler om Vemmetofte Kloster og er illustreret med mange gamle fotografier. Min familie har nemlig haft tilknytning til klostret i omkring 80 år. Min fars faster, Vilhelmine Bardenfleth, var priorinde i årene 1896-1911, og de to efterfølgende priorinder, Ellen Rosen og Anna Rosenørn, var begge gode bekendte, så familien Bardenfleth fortsamme med at komme på klostret – og tilknytningen til klostret blev endnu tættere, da min fars søster, Karen Bardenfleth, blev priorinde i 1952. I erindringsbogen fortæller jeg om de mange ferier på klostret, hvor vi kendte både klosterdamerne og personalet vældig godt. Jeg husker således tydelig både din far og tjener Hansen, oldfruen, Marie, Ellen og hvad de nu hed allesammen. Jeg kan se, at I staver jeres efternavn med ‘C’; jeg beklager, at jeg i min bog skriver Karlsen, men denne stavemåde fandt jeg i et gammelt fotoalbum og mente derfor, at det var den rigtige stavemåde. Din far var i øvrigt umådelig flink mod os børn; jeg husker også, at jeg har spillet bordtennis med ham.
    Foruden kapitlet om Vemmetofte er der også et kapitel om Fakse Ladeplads; min familie lejede nemlig et sommerhus dér i årene lige før, under og lige efter besættelsen.
    I stedet for at kommentere teksterne i din blog vil jeg henvise til min erindringsbog, som jeg tror du vil have fornøjelse af læse. Den kan enten bestilles gennem boghandleren eller lånes på biblioteket.
    (Niels Gustav Bardenfleth: ‘Et hjem med klaver og tromme’. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2008. 432 sider)
    De venligste hilsner Niels Gustav Bardenfleth

  • Jørgen Carlsen

    Kære Niels Gustav Bardenfleth,
    Mange tak for kommentaren. Jeg har bemærket din bog, der har været omtalt i avisen for ikke længe siden, og er klar over den indeholder et afsnit om Vemmetofte. Med skam at melde har jeg endnu ikke læst den, men vil gøre det. Familiens efternavn blev stavet med ‘K’ til vist nok 1956. Årsagen var en nationalt orienteret præst, som ved min fars dåb ikke ville døbe ham med ‘C’. Dette ændredes og alle fik nye dåbsattester.
    Venlig hilsen Jørgen C.

  • Morten Krogh Madsen

    Kære Jørgen Carlsen.

    Ved et tilfælde har jeg fundet din blog om Vemmetofte. Jeg ledte egentlig efter anmeldelser af den nye bog om Vemmetofte af Mikael Venge. Der er mange historier og fotografier på bloggen, som jeg finder interessante og erindringsvækkende.

    Jeg har selv boet “nede” på Hovedgården fra 1963-77. Min far var forvalter for det dengang nystartede grønttørreri.Selv er jeg født 1957. Og jeg kan udmærket huske din far, Tjener Carlsen. Særligt fra juletræsfesterne for børnene på Klosteret, hvor han vist havde sit at se til. Børn var ganske vist mere “velopdragne” dengang, men alligevel. Det der gjorde størst indtryk på mig, er erindringen om at nogle af de ældre damer havde tårer i øjnene ved synet af de mange velfriserede børn, som marcherede rundt om det kæmpestore juletræ. Måske mindede det dem lidt for meget om deres egne,måske lidt forspildte liv, unden selv at have opnået at få mand og børn.

    Jeg mener at huske, at dine forældre havde en ældre sort Opel (Olympia eller andet ??).

    Når jeg er på de kanter, besøger jeg undertiden kirkegården ude i Dyrehaven. Der ligger jo en del mennesker, som jeg kan huske eller har kendt: Forpagter Tuxen og hans kone, Svend og Solvej Ipsen og ikke at forglemme Alma, som passede brødudsalget og samtidig sin gamle mor, som lå inde i stuen ved siden af. Ja og så er der jo din far, klostergartner Rasmussen og min gamle lærerinde Fru Lund Sørensen og Knud og Mathilde Spanggard, hvis yngste søn,jeg kendte ret godt.

    Men det kan jo være,at jeg fremover kommenterer lidt på nogle af dine indlæg. Dine erindringer f.eks. om bagerstedet omme i byen er sjove. Alma havde så vidt jeg husker intet kasseapparat. Hun havde en aflåst skuffe til pengene (med en sprække i bordpladen til at komme mønterne ned i). Det eneste moderne i butikken var en kummefryser til opbevaring af is. Den eneste belysning i den ret mørke butik var vist en glaskugle, som hang ned fra loftet,så vidt jeg husker.

    Med venlig hilsen

    Morten Krogh Madsen

Leave a Reply

 

 

 

You can use these HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>