Dette billede har været på bloggen siden 2008. Det er ledsaget en enkelte kommentarer, men endnu har ingen kunnet berette, hvilken særlig dag, der har været tale om. Hvis der da har været tale om en særlig dag.
Jeg prøver igen og lader billedet være det øverste på bloggen en tid.
Det antages at billedet er fra 1958.
Læs restenÅrets nostalgitræf fandt sted den 15. maj 2025. Vejret var næsten det bedste det kunne blive. Solen skinnede, men der var lidt rigelig vind. I skoven var der læ.
Vi samledes på parkeringspladsen i Vemmetofte, 21-22 personer havde fundet vej, nogle gengangere, nogle nye. Morten, der har skrevet om sin indsats da posthuset brændte natten mellem 1969 og 1970, havde taget turen fra Fåborg for at deltage. Læs hans beretning nederst i indlægget om hvorfor parkeringspladsen ligger hvor den ligger.
Efter den sædvanlige runde, gik turen ad stien mellem de to hække til skolen. Det gode spørgsmål om, hvorfor den inderste hæk tidligere var betydeligt højere end den yderste, blev stillet, men ikke besvaret. Hækkene blev i sin håndklippet af Lille Aksel (Store Aksel blev omtalt i forrige indlæg). Det var et stilladskrævende arbejde, der hver sommer varede mere end to uger.
Læs restenVed et nostalgitræf for nogle år siden talte Jens-Erik og jeg om folk i Vemmetofte, vi har kendt. Der kunne godt være lidt flere at finde på bloggen.
Det resulterede i, at Jens-Erik sendte mig en række billeder fra sin konfirmation i 1969. Han boede sammen med sin familie i Husjomfruens hus, der ligger lige før Kildeåen og Dyrehaven.
De fleste på billederne er døde. Jens-Eriks søskende og hans mor har givet tilladelse til at billederne bringes her.
Der er selvfølgelig andre folk i Vemmetofte, der kunne omtales, men de var ikke at finde ved konfirmationen.
Jens-Erik har fortalt, at han husker min mors hjemmefremstillede kvædebrød og at han tjente 5 kr. om ugen ved at ringe solen ned – indtil klokken blev betjent ved et tryk på en knap. Kunsten at ringe solen havde han lært af Aksel, der ses på det første billede herunder.
Herren til venstre er Aksel Nielsen. Han var skolens pedel. Bopælen var Snedkerstedet, nabohuset til skolen. Aksel sørgede for de praktiske forhold i skolen. Når noget foregik i gymnastiksalen, stillede han borde og stole op, pyntede med gran eller bøgegrene afhængigt af tidspunktet. Han sørgede for varme. Bag skolen var en brændeplads, grene på en meter blev stablet til tørring, siden blev de bragt til fyrrummet i kælderen og der gav de varme til opvarmning og varmt vand. Jeg kunne godt lide at se, hvorledes Aksel arbejdede.
Læs resten
Efter den voldsomme brand i Vemmetofte i september 1857 blev truffet en beslutning om at gøre afstanden mellem huse større. Som følge heraf blev gæstgiverstedet, der tidligere lå klods op ad præstboligerne, apoteket og gartnerboligen, flyttet.
Placeringen fremgår af såvel luftfotografiet (som er fra Carsten Rønne) som kortudsnittet fra historiskekort.dk. Kro, gæstgiveri og siden købmandshandel lå hvor vejen deler sig mod Fakse Ladeplads og Vivede. Her var ingen fare for antændelse via andre brændende bygninger.
Læs resten
En sidste gang følger her et indlæg om årets nostalgitræf, som finder sted som nævnt i overskriften.
At det er det sidste hænger sammen med med den oldingeregel, der hedder, at oldinge bør indrette deres gøremål efter den faktiske energi og derved ikke påtage sig forpligtelser, der ikke løbende tilpasses kræfterne. Det er ikke det samme som der ikke vil være mulighed for en slentre-snakke-tur i Vemmetofte. Det vil dog kun blive nævnt i et dertil indrettet felt til højre – og enhver der har lyst til at invitere til en gåtur med andre, kan sende mig en dato og et tidspunkt, hvorefter det anføres i feltet.
Læs resten