På et af de sidste nostalgitræf talte jeg med Frits om befrielsesaftenen den 4. maj.
Vi talte om, at der i en del år efter 1945 blev afholdt et arrangement i Vemmetofte skole, hvor gymnastiksalen var pyntet med nyudsprungne bøgegrene.
Jeg har erindringer om, at disse sammenkomster blev afholdt, men ingen erindring om indholdet af dem eller hvornår det sidste gang fandt sted.
Et billede er imidlertid dukket frem af gemmerne.
I det gamle album fra 1929 er der et par billeder af Kildeåens vest-øst-løb i Klosterhaven. De er taget i hver sin retning.
Egentlig er billederne ikke særligt interessante. Den løber der jo den dag i dag og velsagtens på cirka samme måde.
Imidlertid ser det ud til, at man kort forinden billederne er taget har arbejdet på at ordne skrænterne. Og det kan jo nok være af interesse.
Det øverste billede er taget med ryggen mod Tehuset. Kildeåen er næsten lige løbet ind i Klosterhaven til venstre, og efter et par sving løber den under broen i det fjerne for herefter at løbe langs hegnet til udløbet fra Klosterhaven mod syd.
Det er tydeligt at se, der har været udført et eller andet arbejde, der kunne ligne opretnings- eller udjævningsarbejde, hvorefter beplantning har fundet sted. Om planterne stadig er at se, har jeg ingen anelse.
Mon ikke dette billede er taget på broen, der ses på det andet foto. Også her ser man de nye planter. Tehuset ses i baggrunden.
Forrige indlæg er illustreret med et billede af et faldefærdigt drivhus, der tidligere blev anvendt til at fremavle vindruer til klosterets forbrug.
Leif Madsen spurgte i en kommentar om jeg vidste hvor billedet er taget. Det kan fastslås ret nøjagtigt.
Den første illustration er et luftfotografi fra 1938.
På billedet kan man ane den længste øst-vest-gående sti i klosterhaven. Den begynder ved Kildeåen, går langs voldgraven, fortsætter over en lille bro og kan herfra ses øverst i billedet bag en hvid flade. Den fortsætter til den nu flyttede låge, og efter at have krydset Vemmetoftevej fortsætter den på den anden side vejen gennem den del af gartneriet der brugtes til grøntsager m.v.
Herunder er et lille udsnit af billedet.
Den hvide flade er vindrihuset.
Herunder træder den lyse flade tydeligere frem. Den går langs stien. Dette er vindrivhuset vist fra et udsnit af et andet billede.
Foran drivhuset ses en bræmme der skifter til mørk. På den bræmme, ca. midt på, er billedet i forrige indlæg taget.
Det er nogenlunde tydeligt at se drivhuset som bygget på sydsiden af bygningen med de to skorstene.
Herunder følger lidt flere illustrationer.
På dette billede fra 1952 ses det nye drivhus, stien og lågen, der er omtalt. Bygningen med de nu 4 skorstene er nerven i gartneriet, hvor mange daglige opgaver udførtes og hvor også befinder sig frokoststuen.
På bagsiden af denne bygning finder man vinhuset.
I øvrigt ses de to hække med stien imellem – de går fra nu Klostervej til hvor Vemmetoftevej krydser Kildeåen.
Dette billede viser hvorledes man havde vintergrøntsager på den anden side af vejen. Her er det vel grønkål eller rosenkål.
Brombærkrattet på hegnet ses også.
De to sidste billeder er fra 1952. De er taget fra gartnerboligen. Den nuværende p-plads ligger til højre for den lidt højere hæk til højre.
Som nævnt i forrige indlæg, var der flere interessante billeder i Ellens album end der var plads til i omtalen af hendes dagbog. De følger herunder, dels i nogle grupper og dels i et galleri.
Det er lidt længe siden forrige indlæg blev udgivet. Det kan med fordel læses igen.
Hvis jeg husker rigtigt er billedet herover taget i Jomfrustuen, det kvindelige personales kantine. De øvrige ansatte spiste i Slyngelstuen.
Dette billede er interessant derved at der står en flaske mælk (eller fløde) på bordet. Den ser ud til at være købt. En af Peter Jensens opgaver var at hente mælk på gården. Han bar to spande i et åg, jvf. dette indlæg.
Ellen havde en lille have. Den var placeret mellem vaskehuset og voldgraven.
Som det er fremgået var Ellen ansat på Vemmetofte Kloster i mange år. Man fejrede især 25 og 40 års ansættelser.
Da Ellen blev pensioneret flyttede hun til Enkeboligen og boede i en af de to lejligheder på 1. sal. Marie boede i den anden.
Billedet herover er interessant, idet det viser Aksel Nielsens bigård og den lave beplantning ud mod vejen, der senere skulle vokse sig vældig kompakt.
Den tilhørende have var inddelt i tre. Den midterste med blomsterne var Ellen og Maries, den fjerneste var min mors, idet hun flyttede ind i den nordlige lejlighed i stueetagen i 1978. Haven man lige aner hørte til den modsatte stuelejlighed.
Karen, der har været så venlig at skrive om Ellens dagbog i forrige indlæg og stillet billeder fra Ellens fotoalbum til rådighed, arbejdede i nogle ferier både i køkkenet og hos damerne.
Kommentarer er meget velkomne.
I slutningen af maj 2014 besøgte jeg Lis Larsen, se hendes erindringer om ferier i Vemmetofte her.
Dette indlæg skulle naturligvis have været skrevet for længe siden, men ferieforberedelser og andre undskyldninger kom i vejen – og tiden er gået og gået, men her er det.
Besøget var nogle få dage efter TV-udsendelsen om Vemmetofte, og naturligvis drøftede vi hvad vi havde set. Jeg syntes bl.a. det var dejlige billeder fra Vemmetofte og det var en fornøjelse at se fru Lang, Anne, som jeg kender hende som, og som var min mors mangeårige nabo i Vemmetofte. Men det var nu ikke denne dokumentar, der var anledningen til mødet.
Det var de billeder fra Vemmetofte Lis Larsen har i et album fra hendes mormor og morfar, Anna og Carl Christensen. Han var maskinist i en lang årrække på Vemmetofte Kloster. Hun underviste i håndarbejdets kunst. Anna og Carl boede i Vemmetofte i næsten 50 år. Først i den til dem opførte Maskinistboligen med tilhørende maskinhus. Efter de blev pensionerede boede de i en årrække i Skomagerhuset. De flyttede fra Vemmetofte på deres meget gamle dage.
Læs resten