Kategoriarkiv: Gården

Marius Knudsens fotografier fra Vemmetofte

4 svar

Forleden søgte jeg løsningen på et slægtsforskningsproblem på nettet. Løsningen fandt jeg vist ikke, og det er ganske glemt hvad det drejede sig om. Årsagen var, at opmærksomheden blev fanget af en hjemmeside, jeg ikke kendte. Det drejede sig om dansk fotohistorie, History of photography. Ret hurtigt fandt jeg et billede fra Vemmetofte, som var meget spændende. Det ses herunder.

Billedet var taget af fotograf Marius Knudsen fra Borup, der kørte omkring i sin bil og tog billeder på glasplader. Alle disse glasnegativer tilhører nu Per Christiansen, der dels driver hjemmesiden om Marius Knudsen og dels har givet mig lov til at bringe de to identificerede fotos fra Vemmetofte på bloggen. Tak for det.

På hjemmesiden er der mangfoldige fotografier, hvoraf nogle er identificerede og vises under postnumre, andre er det ikke endnu. Der kan sagtens være flere af Marius Knudsens fotos fra Vemmetofte, se fx under landbrug. Det har dog ikke været mig muligt at afgøre om der er flere billeder fra Vemmetofte end de to.

Marius Knudsens billede 41.4

På dette herlige fotografi ses, antager jeg, personale fra Vemmetofte hovedgård, kaldet Gården i daglig tale. Hvornår billedet er taget fremgår ikke, men det er i den periode hvor heste som arbejdskraft blev udskiftede med traktorer. Billedet er taget på ridebanen med klosteret i baggrunden.

Jeg husker hestene brugt sommer og vinter. Om sommeren til markarbejde. Det forekommer mig at man brugte trespand til pløjning med plove med flere skær, ligesom man i øvrigt ser 3 heste brugt til høstarbejde med selvbindere på nogle af de andre billeder. Om vinteren havde man tre sneplove til at klare opgaverne. Gårdens folk og heste – vistnok et firespand – klarede vejen gennem Vemmetofte. Skovveje blev ryddet af en mindre sneplov og stierne af en endnu mindre. De to sidste opgaver blev udført materialkusken, den sidste kun med en hest.

Marius Knudsens billede 65.10

Billedet herover er taget med forpagterboligen som baggrund. Hvilket af de to billeder der er ældst kan jeg ikke afgøre, måske kan traktoryndige se det. På dette billede er der ikke blade på træerne. Den hvide hest er muligvis med på begge billeder, måske er der to hvide heste herover.

Er det muligt at genkende nogle af personerne?

Spadserestokke

Skriv et svar

Fra min barndom i Vemmetofte husker jeg to spadserestokke meget tydeligt. Der har utvivlsomt været flere, idet nogle Klosterdamer må have benyttet sig heraf.

Da jeg skrev om mælk i sidste indlæg, førte det en association til den ene stok med sig. Gårdens forvalter – Loft – havde en. Han brugte den ikke til at støtte sig til, når han gik, men som redskab til at holde orden på køerne når de skulle til og fra marken.

Forvalteren kørte på cykel, og stokken hang på styret. Håndtaget, der pegede fremad, var placeret på højre del af styret, og stokken blev ført foran styrpinden, og, hvilende på forskærmen, ragede den ud og frem til venstre side. Sådan sad den stok altid.

Den anden stok tilhørte Klosterforvalter Gjørup. Han brugte den når han gik tur efter arbejdstid, og der var altid et kraftigt sving i stokken, så den kun brugtes til at sætte fra med ved hvert andet skridt. Ved modskridtet blev den svinget op i hovedhøjde. Flot så det ud – og den der har prøvet at gå sådan med en stok eller paraply vil vide, at det er en ganske god ide at gøre sådan.

Mælk fra Gården

1 svar

For et par uge siden hørte jeg et engageret og informativt foredrag om mælk og mejeriarbejde gennem 40 år. Foredraget blev holdt af Karl Simonsen, Osted Ost og Mejeri.

Jeg forstod at mejerier ikke laver mælk (det gør køer), men ødelægger den mere eller mindre ved de processer mælken udsættes for, bl.a. homogenisering.

Foredraget fik mig til at tænke på min barndoms mælk. Den kom ikke fra et ismejeri, men så direkte fra køerne som det overhovedet er muligt.

Mælken blev hentet på Vemmetofte Hovedgård, kaldet Gården.

Jeg har hentet utallige liter mælk i en blå mælkespand. Afhængigt af hvem der stod for udleveringen, fik man den liter eller de to liter der blev betalt for – eller spanden blev fyldt op.

Min mor fortæller, at en liter mælk kostede 10 øre i 1940, da hun begyndte at købe mælk på Gården. Da hun sluttede omkring 1975 var prisen 2 kr.

Når man drak den afkølede mælk efter hjemkomsten, fik jeg den mest fremragende drik jeg til alle tider har kunnet få, i hvert fald i form af mælk. Der var fløde i, og den kunne skummes af næste morgen.

På Gården var der mange køer, flere hundrede tænker jeg, men faktisk ved jeg ikke hvor mange.
Om sommeren var de ude på markerne, og når de skulle hjem i stalden for at blive malket om eftermiddagen, fyldte de hele vejen – og al trafik måtte afvente at køerne var gået hjem.

Når køerne var malket og mælken hældt i junger, blev disse med håndkraft hejst op til og tømt ud i en stor beholder under loftet. Herefter løb mælken ned over nogle rør med koldt vand i, for efter afkølingen atter at blive hældt på jungerne.

Herefter må jungerne vel være kørt på mejeriet – men det husker jeg ikke noget om, det må være sket ret tidligt om morgenen.