Børnenes juletræ på Vemmetofte Kloster var i mange år en årligt tilbagevendende begivenhed.

Det var altid 4. juledag eller 28. december kl. 14. Alle mødte op i det fineste tøj.

Først blev man i samlet flok ført til spisestuen, hvor der trakteredes med – tror jeg – varm kakao og småkager – og måske noget andet. Det foregik stående omkring det store spisebord og nogle mindre borde, der var opstillet til formålet.

Efter at være forsynet med den nævnte energi, gik turen fra spisestuen til fruerstuen, hvor juletræet stod pyntet og tændt.

Man gik rundt om det i to rækker ved siden af hinanden, og der blev sunget julesalmer – og mon ikke Priorinden holdt en tale. Det husker jeg nu ikke, blikket var rettet mod bordet hvorpå alle julegaverne til alle de søde børn var placeret.

Inden man fik dem, blev børnene forsynet med – vist nok – to købmandsposer med nissetryk på. I den ene var der frugt og i den anden slik og julekonfekt.

Så fik man en julegave – den blev utvivlsomt uddelt af Priorinden, og man havde at neje og bukke det bedste man havde lært og sige tak. I min tid var der to gaver – legetøj og tøj eller stof.

Det var så det.

Erindringen af juletræet størrelse var at det var kæmpestort – det gik op til loftet.

Det ses at det faktisk var sådan på billedet af juletræet. Det er fra 1968. For 40 år siden.

På det andet billede ses hvorledes det så ud når man kom ind i spisestuen – det er Priorinde Gad, der tager imod – og såmænd er det min søn på 2 år der fører an i rød trøje og blå bukser.

Man kunne kun deltage i juletræsfesten til man var 14 år.

Arrangementet ophørte på et tidspunkt, hvornår huskes ikke.

Kommentarer til uddybning er meget velkomne.

Forleden var familien samlet til en nyetableret tradition: at bage til jul.

Min mor på 90 år var også med, og snakken faldt på posterne på bloggen om de lyse pebernødder og brune kager.

Hun fortalte, at da hun var kokkepige på Vemmetofte Kloster i midten af 1930erne, bagte man brune kager af 35 pund mel og til alle de andre slags småkager blev brugt 10 pund mel.

Det må der være kommet betragtelige mængder brune kager, finsk brød, klejner m.v. ud af.

For dem der ikke kender det gamle vægtsystem: 1 pund er ½ kg.

Den sidste dag i oktober var jeg i en moderne købmandshandel, et supermarked.

Straks man er kommet indenfor, mødes man af en juleopstilling af indlysende nødvendige varer – julelys og dens slags.

Butikken må naturligvis have lov at starte på denne årlige rift om kunderne så tidligt den lyster.

Mødet med julen fik mig imidlertid til at tænke på, hvorledes det var i Vemmetofte i gamle dage.

Som jeg husker det, var det sådan, at der ikke blev lavet juleudstilling eller jule-salgs-opstilling før den første søndag i december i Vemmetofte Købmandshandel.

Ikke den første søndag i advent, der jo kan falde i november. Nej – den første søndag i december.

Der blev stillet to bukke op, på dem blev en plade anbragt, der sikkert blev passende beklædt. Herpå lagdes alle herlighederne, så kunderne kunne forsyne sig i løbet af julemåneden med hvad de måtte mangel af glanspapir, julelys, knallerter, stjernekastere, glimmer og kravlenisser.

Det var et godt tidspunkt at gøre det på!

Der er dog særligt én ting jeg husker. Lysene i de to vinduer. Der var anbragt en lyskæde i hvert.

Når man skulle hente mælk ved 5-tiden på Gården, var der frit kik til denne charmerende belysning ind over marken – og en særlig forventning om juleglæde indfandt jeg. På denne måde fik man en moderat dosis juleforventning – og det kunne nogenlunde lade sig gøre at holde følelsen ved lige i de få uger der var til jul.

Da jeg var barn i Vemmetofte, var det sådan, at mange fik et juletræ af Klosteret.
I december, når træerne skulle uddeles, var mange af byens børn med til det. De sad på den meget store materialvogn, som Peter kørte med. De store heste trak læsset ud gennem Vesterskov, hvor man hos Skovfoged Olsen fik juletræerne læsset på vognen.

Tilbage igen blev træerne afleveret, hvor de skulle. Vi skulle have et ret højt juletræ, fordi der var højt til loftet hjemme. Andre skulle bare have et lille træ – og nogle et endnu større.

Der blev afleveret træer til udsmykningen af Kirken, men det store juletræ, der blev brugt til Børnenes Juletræ på Vemmetofte Koster 4. juledag, var ikke med denne dag. Det var så stort, at det blev hentet for sig selv.

Det er sikkert blevet til ikke så få pebernødder, brune kager og klejner og hvad alle julesmåkagerne hed, når vognen kom frem til de forskellige steder for at aflevere et juletræ.

Dengang var et juletræ en rødgran – og det er det stadig for mig.