Verner Larsen har sendt mig følgende lille historie om at være dreng i Vemmetofte:
Jeg har tænkt på, hvad jeg lavede i Vemmetofte som dreng. Jeg kan huske, at ved skoleårets slutning, i hvert fald i "Lille Klasse," kom Skovrider Lassen og overværede undervisningen, og vi fik alle sammen en to-krone af ham.
Efter skole kørte Priorinde Rosenørn en gang om året en tur i skoven med os børn i karet. Det var for de børn, hvis forældre arbejdede på klosteret.
Om efteråret blev der afholdt klapjagt i Vesterskoven. Der kunne vi deltage som klappere. Det gav lidt lommepenge. Vi havde madpakke med. Den blev spist i skovkanten ude ved Skovriderboligen, medens jægerne var inde at spise frokost.
I kirken var kantoren kordegn, organist og kirkesanger. Til at hjælpe sig skulle han bruge en af de større børn som kirketjener. Vi skulle sætte salmenumre op og vende sangblad, som var blade fra salmebogen, medens han spillede orgel. Salmenumrene fik vi hos kantoren om lørdagen og satte numrene op søndag før gudstjenesten. Jeg havde det hverv et par år. Det gav en lille månedsløn, jeg husker ikke hvor meget.
Om eftermiddagen var skoven en god legeplads. Vi kunne bygge huler og lave flitsbuer samt lege røvere og soldater. På plænerne ved tjenerboligen og ridebanen spillede vi fodbold.
Der var ikke langt til stranden. Der tilbragte vi mange timer om sommeren med at bade og lege i vandet. Stranden var meget lavvandet. Skovfoged Larsen havde et ishus der, som vi kunne besøge, hvis vi havde fået penge med.
Bag klosterhaven er der en kastaniealle. Der samlede vi dengang kastanier i sække. Vi solgte kastanierne til Skovfoged Olsen til dyrefoder om vinteren. Det kunne for den flittige give en god skilling.
Den gang var der altid is på "Kokæret" og voldgraven om vinteren, så vi kunne løbe på skøjter der.
Og så var der jo juletræet på klosteret 4. juledag. Hvor vi samledes til julegodter og julegaver. En dag vi så hen imod.