Efter den voldsomme brand i Vemmetofte i september 1857 blev truffet en beslutning om at gøre afstanden mellem huse større. Som følge heraf blev gæstgiverstedet, der tidligere lå klods op ad præstboligerne, apoteket og gartnerboligen, flyttet.
Placeringen fremgår af såvel luftfotografiet (som er fra Carsten Rønne) som kortudsnittet fra historiskekort.dk. Kro, gæstgiveri og siden købmandshandel lå hvor vejen deler sig mod Fakse Ladeplads og Vivede. Her var ingen fare for antændelse via andre brændende bygninger.
På kortet kan man få indtryk af, at der i begyndelsen var flere bygninger end ved slutningen af stedets eksistens.
Jeg har spekuleret en del over om jeg som barn hørte at “købmanden” var kro engang. Jeg kan simpelthen ikke huske det. Men sådan har det været.
Indtrykket er, at der var kro i den ene ende af huset og gæstgiveri i den anden. Dette bekræftede Anni, der som barn først boede i matrialkuskeboligen (nuværende p-plads) og siden i gæstgiveriet så at sige. Hun kunne sidste år ved nostalgitræffet fortælle, at der stadig var numre på værelserne i hendes nye hjem. Så den er god nok.
Før branden var der kun et gæstgiveri, men som fortællingen skrider frem, kan det se ud til, at funktionerne har været mangeartede.. Hvordan har brugen af det nye sted udviklet sig? Det giver folketællingerne er praj om.
I 1860 betegnedes stedet gæstgiverbolig og bestyreren var købmand og gæstgiver.
I 1870 var det gæstgivergården, og håndteringen, som det hed, var stadig købmand og gæstgiver.
I 1880 var det det samme, men der er nu også en krobestyrer.
I 1890 var navnet ændret til gæstgiverstedet og chefen var nu kun købmand. Hertil en krobestyrer.
I 1901 er navnet ændret til købmandsgården og man har en købmand og en gårdforpagter.
I 1906 er der en detaillist og en gårdforpagter.
I 1911 har man en købmand og en landbruger.
i 1921 er navnet tidligere kro og gårdforpagter samt købmandsbolig og købmand.
Folketællingerne efterlader således det indtryk, at bedrifterne har omfattet kro, gæstgiveri, købmandshandel og landbrug. Om udtrykket “en blandet landhandel” stammer fra den slags foretagsomhed, vides ikke, men det er tydeligt at der hele tiden – og måske også før branden – har været drevet købmandsvirksomhed samtidig med kro- og overnatningsvirksomhed. Det giver sådan set god mening, thi hvor skulle man ellers købe sine varer. Det var købmandshandelen der overlevede længst.
Enkelte indtryk fra gamle aviser følger herefter. De findes på mediestream.dk under søgninger som Vemmetofte kro og Vemmetofte gæstgiveri eller hvad man har lyst til at forsøge sig med. Det viser sig at være lidt vanskeligere at finde noget om gæstgiveriet end jeg troede. Jeg genfinder ikke et par ting jeg tidligere har set, hvorfor det kan konstateres, at det er bedre at kopiere fundene med det samme. Men herunder følger lidt om kroen.
28. juni 1890 var ovenstående annonce at finde i Østsjællands Folkeblad. Kroens sal er repareret og der tilbydes gratis afbenyttelse. Det forventes naturligvis, at de gode varer købes af den reelle betjening.
Den 23. juli 1882 kunne annoncen til venstre ses i Østsjællands Folkeblad. Have og lokaler blev anbefalet. Der var plads til mange i haven, der forefandtes billard og keglebane og vand på maskine kunne købes. Rejsestalden rummede plads til 60 heste.
Den 10. januar 1896 annonceredes efter deltagere til koncert og efterfølgende bal. Det var billigst at deltage i koncerten. Mænd skulle betale mest for at komme til bal, kvinder slap lidt billigere.
Annoncen fra 13. april 1876 i den københavnske Morgenposten viser med al tydelighed at købmandsdelen af kroen var vigtig. Der anbefales prima markfrø i spiredygtige og uforfalskede varer, herunder sildigmodent kløverfrø.
I min barndom blev en del forskelligt købt hos købmanden. 125 gr. nymalet kaffe, et pund mel, knaldhætter, benzin osv. Jeg var købmandsdreng i en periode. Det var hårdt arbejde at håndtere trækasser med 50 flasker øl. Tønden med spegesild stod i baglokalet tæt ved butikken. Julepynten kom frem første søndag i december og der blev tændt en lyskæde i vinduerne. Der var længe før julen begyndte før efterårsferien.
Der er nu ikke længere spor af kro og købmand, kun stengærdet står tilbage. Her stillede man sin cykel.
Bygningerne er blevet revet ned. Jens-Erik har sendt et link til ansøgningen om tilladelse til nedrivningen, hvor også tegninger kan ses. Se dokumenterne under pdf-filen til højre.
