Fra Lis Larsens album

I slutningen af maj 2014 besøgte jeg Lis Larsen, se hendes erindringer om ferier i Vemmetofte her.

Dette indlæg skulle naturligvis have været skrevet for længe siden, men ferieforberedelser og andre undskyldninger kom i vejen – og tiden er gået og gået, men her er det.

Besøget var nogle få dage efter TV-udsendelsen om Vemmetofte, og naturligvis drøftede vi hvad vi havde set. Jeg syntes bl.a. det var dejlige billeder fra Vemmetofte og det var en fornøjelse at se fru Lang, Anne, som jeg kender hende som, og som var min mors mangeårige nabo i Vemmetofte. Men det var nu ikke denne dokumentar, der var anledningen til mødet.

Det var de billeder fra Vemmetofte Lis Larsen har i et album fra hendes mormor og morfar, Anna og Carl Christensen. Han var maskinist i en lang årrække på Vemmetofte Kloster. Hun underviste i håndarbejdets kunst. Anna og Carl boede i Vemmetofte i næsten 50 år. Først i den til dem opførte Maskinistboligen med tilhørende maskinhus. Efter de blev pensionerede boede de i en årrække i Skomagerhuset. De flyttede fra Vemmetofte på deres meget gamle dage.

Jeg undrede mig over, at jeg ikke havde nogen særlig erindring om Anna og Carl. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke husker særlig godt hvad barndommen bød på, men vores drøftelse tog nu en anden retning. Jeg var nu også kun 5-6 år da de flyttede til den anden ende af Vemmetofte.

Mon de to, der oprindelig kom fra København, aldrig blev accepteret for alvor i Vemmetofte? Lis Larsen havde i alle tilfælde gjort sig tanker i den retning. Måske var det sådan, at man hørte til i den finere del af Vemmetofte, hvis man kom fra København. Hørte man til i den mindre fine del, burde man komme fra provinsen. Det vil egentlig ikke være overraskende, hvis det var sådan. At det ikke var let at blive accepteret, peger et eksempel på. Lis Larsen kunne således fortælle, at Carl blev drillet, men det klarede han ved at udbede sig et bælte, der kunne nå om 3 mand. Da de var spændt grundigt sammen, løftede han dem fra jorden – og drillerierne ophørte. Han kunne sætte sig i respekt på denne måde. Faktisk var Carl bryder. Jeg så alle hans medaljer hos Lis Larsen.

Snakken gik om gamle dage. Lis havde kørt med klostervognen til stranden, hvilket jeg ikke husker, at jeg har gjort. Hun havde kørt med materialvognen. Det har jeg osgå gjort. Lis havde været til middag i spisesalen. Det skete aldrig for mig, sikkert af ganske naturlige grunde. Det var spændende oplevelser, der stadig var klare i erindringen. Lis færdedes meget rundt i Vemmetofte på cykel, legede med Satu og var meget godt tilfreds med sine ferier hos mormor og morfar. Læs mere, jvf. ovenstående link.

Efter snak og kaffe, fortsatte vi med billederne i albummet. Jeg havde en bærbar computer og en scanner med. Billederne vi udvalgte er alle gengivet herunder.

Carl var en ivrig fotograf og noget af det interessante ved billederne, er den nøje angivelse af tid, sted og eksponering. Det er i øvrigt grunden til at billederne ikke er beskåret. Billederne er samlet i årgange.

Tilføjelser til de enkelte billeder er velkomne som kommentarer. Det vil være fint om flere personer kan identificeres.

 

1933

Vemmetofte

Billederne fra de fire særlige sale og rum på klosteret er taget 8. december 1933. De to nederste endog klokken 12 og tilsyneladende har solen skinnet.

Jeg synes Spisesalen blev kaldt Spisestuen, da jeg var barn og Fruersalen Fruerstuen. Hvorfor mon denne ændring?

Hvorfor mon der står Rosen under det tredje billede? Er det Priorinde Rosens stue? Jeg tænkte ellers først det måtte være Røde Stue.

Kabinettet er et lille siderum til Fruerstuen. Mon Prins Carls tandbørste stadig hænger på væggen? Det var en stor hvaltand.

Vemmetofte

Billedet af alleen er taget et par dage senere, den 10. december 1933, atter kl. 12. Jeg kan ikke se om det er klosterhaven til venstre eller om billedet er taget mod øst kort efter broen over Kildeåen. Træerne må være kastanjetræer.

 

1934

Vemmetofte

Efter placeringen i albummet at dømme, er billedet af Vemmetofte Kloster set fra Dyrehaven taget 15. marts 1934. Der er stadig sne at se.

Vemmetofte

Tehuset, der dengang kaldtes Thepavilionen, er fotograferet i slutningen af marts. Vejret er gråt og kedeligt. Der er stadig en låge på stedet. Billedet er set fra Dyrehaven.

Vemmetofte

Voldgraven, her kaldet Graven, er fotograferet en behagelig forårsdag, den 24. april midt på eftermiddagen. Motivet er fanget ud for Maskinisthuset.

Vemmetofte

26. juni 1934 var der udflugt. Man var på Møn og aftensmaden synes at blive indtaget, idet kl. er 18. Jeg kan genkende Helga fra Pebringegården yderst til venstre. Måske er det Oldfruen til højre for manden ved siden af Helga, men jeg er usikker. Kan det være Anna Hansen, der sidder ryg mod ryg og ser på fotogafen?

Men hvem er de andre?

Vemmetofte

Klosterporten som den så ud 26. august 1934, ser vist sådan ud den dag i dag. Måtten til højre, den nærmeste, er givet vis brugt af min far, idet hans værelse lå lige der.

Vemmetofte

Samme bænk på Højen ved Vemmetofte Strand stod der i min barndom, tror jeg. Grunden er at fodstøtten også var der senere og ikke kun 18. september 1934 sidst på efteriddagen.

 

1935

Vemmetofte

Dette billede er taget 10. juni 1935 klokken 12. Det er på klosterets 200-årsdag. Derfor guirlanden. Det ser ud til at syrenerne, der ikke længere står hvor de stod, blomstrer.

Vemmetofte

Her ses Maskinisthuset på 3 af billederne optaget den 21. juni 1935. Første og fjerde billede er taget lige på den anden side af Kildeåen. Det var før den kolde krigs tid, og de 4 rør, der siden blev anbragt i broen, er der naturligvis ikke endnu. Sprængningen af den skulle velsagtens forsinke en ved Fakse Ladeplads ilandgået fjende i hurtigt at nå Stevnsfortet.

Vemmetofte

Så er der atter udflugt. Man kan ikke se hvor turen 26. juni 1935 gik til, men på det øverste billede kan jeg genkende såvel Helga som Marie. På der nederste er Helga til højre.

 

1936

Vemmetofte

Det første billede er taget 13. januar 1936 kl. 13 mod Dyrehaven. En låge til Klosterhaven (ved Damernes haver) ses til venstre. Det andet billede er taget samme sted et par dage før kl. 22 i måneskin. Optagepositionen er ud for Maskinisthuset.

De nederste billeder er fra 22. februar 1936 kl. 14. Der er snedriver af en størrelse så det ikke lader sig gøre at færdes på Mørkhusvejen. Den husker jeg ikke navnet på fra min barndom, men den hedder stadig det samme. Den løber øst for Dyrehaven og man kører på den hvis man skal til St. Torøje fra Vemmetofte.

At gøre vejen farbar var i øvrigt håndarbejde, som billedet til højre antyder.

Vemmetofte

Anna underviste i syning, her i privaten. Jeg genkender Helga, Marie og vist nok Ellen. Løndrup er der vist også på det midterste billede til venstre.

Billederne er fra 30. september 1936. En måned senere, 1. november 1936, blev min mor ansat som kokkepige på Klosteret. Hun må jo have kendt alle kvinderne på billederne.

Vemmetofte

Billedet må være taget på vejen rundt om klosteret. Helga befinder sig mellem de to mænd og Marie er nr. 3 fra højre.

Vemmetofte

Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvorfor der flyver 9 flyvemaskiner over Vemmetofte den 2. oktober 1936. Maskinishusets tag ses i forgrunden og klokketårnet på klosteret i baggrunden. Retningen flyene flyver i synes følgelig at være NNV. Har nogen en løsning på hvad dette handler om?

 

 

1937

Vemmetofte

25. juni 1937 synes en tur at være under påbegydelse. Er det Carl tv og Anna i bildøren?

 

1938

Vemmetofte

Den 21. juni 1938 er en gruppe skoleelever fotograferet foran Jellingestenen i Nationalmuseets gård. Men hvem er de? Er de fra Vemmetofte?

Ja, eleverne er fra Vemmetofte skole, se detaljer her.

Vemmetofte

I 1938 er Marie (nederst th) og Helga (nederst midt) igen fotograferet sammen med andre ansatte på Klosteret.

Tags:
Forrige post

Billedet fra Vemmetofte Skoles besøg på Nationalmuseet 21. juni 1938

Næste post

Vemmetofte omkring 1923-24.

Comments

    • Thomas Wolsing (årgang 1980)
    • 2. januar 2022
    Svar

    “Rosen” er på kongelige slotte betegnelsen for den stue hvor især hoffets damer spiste/opholdt sig. Så mon ikke benævnelsen nærmere hidrører dette. Måske som et levn fra dengang Vemmetofte var kongelig bolig?

      • Jørgen Carlsen
      • 3. januar 2022
      Svar

      Tak for kommentaren. Det er en interessant tanke, men stuen har heddet “Røde Stue” i mands minde.

    • Lis larsen
    • 19. januar 2019
    Svar

    Kære Jørgen Carlsen.
    Spørgsmålet om teksten på det tredie billede af lokaler på Vemmetofte kan meget vel være at rosen hentyder til priorinde Rosen egen stue. Min mormor kom der en “del” , da hun omsyede flere af priorindens kjole ( hun var jo uddannet kjolesyerske ) og som jeg forstod , havde de også fælles interesser som f.eks. Brodering ,og kom vist godt ud af det med hinanden. Måske var det årsagen til at jeg som lille pige har prøvet at køre karet. Selvfølgelig er fortællingen om hvordan der dengang som nu , var mennesker der sørgede for at “ de fine” kunne være “fine” ! Personlig tror jeg nu ikke de ældre damer der dengang boede deres sidste år på steder som Vemmetofte ( og Vallø) kloster havde levet et særlig lykkeligt om end måske økonomisk lettere , liv.
    Det er morsomt at høre om Dine ture i og omkring Vemmetofte, jeg var selv glad for den tur jeg var med på, men følte nok at jeg jo ikke på nogen måde hørte til men kun feriebarn. Dog ville det dog have været morsomt at hilse på Rejo Vakkala , som jeg kan forstå deltog i et af de efterfølgende år.
    Med venlige hilsener og gode tanker Lis Larsen.

    1. Svar

      Kære Lis Larsen,
      Tak for kommentar, jeg tror du har helt ret med hensyn til lokaliseringen af billedet.
      Det glæder mig du synes det er interessant at følge de få indlæg, der efterhånden kommer på bloggen.

    • Ditte Nielsen
    • 25. februar 2017
    Svar

    det er ganske rigtigt Anna hansen på et par af billederne ovenfor. Hun far min morfars søster, og boede sammen med Karen Hansen, hendes mor, i Vemmetofte

      • Jørgen Carlsen
      • 26. februar 2017
      Svar

      Tak for oplysningerne.

  1. Pingback: Nostalgitræf i Vemmetofte « Vemmetofte

  2. Pingback: Billedet fra Vemmetofte Skoles besøg på Nationalmuseet 21. juni 1938 « Vemmetofte

  3. Svar

    “Spisesalen” og “Fruesalen” har aldrig været benyttet på Vemmetofte som betegnelser. Også i vore dage kalder vi dem Spisestuen og Fruerstuen. Gæster kan godt finde på at kalde dem for henholdsvis Spisesalen og Riddersalen – ligesom de kan finde på at kalde klosterhaven for parken. Det tredje billede i billedgruppen er fra Røde Stue.

    Næste billede er taget mod øst lige efter broen over Kildeåen.

      • Jørgen
      • 23. september 2015
      Svar

      Tak for oplysningerne. Jeg havde heller ikke hørt disse betegnelser. Jeg mente nu nok også at kunne genkende Røde Stue, men en lille usikkerhed sneg sig ind. jvf. teksten.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.