For få indlæg siden skrev jeg, at jeg havde besøgt Mia, der er barnebarn af Rigmor og Verner Petersen, der i sin tid boede i Hornskovshuset. Jeg fik forskelligt scannet materiale med hjem, og noget har været anvendt.
Herunder følger lidt mere.
Hornskovshuset er det hus man ser til højre lige før skoven, når man nærmer sig Vemmetofte Strand. Der er ikke andre huse, så der er ikke meget at tage fejl af.
Billedet er taget i retning mod stranden.
På billedet herover ses Hornskovhuset fra luften.
Billedet af alleen er taget med fordi træerne ikke længere står hvor de stod da det blevet taget. Billedet er taget i retningen mod Vemmetofte.
Mellem træerne var en sti, så man kunne gå til og fra stranden uden af komme i karambolage med den kørende trafik. Sådan er det vist ikke mere, men der er vist nok (frit efter hukommelsen) plantet nye træer.
Hvorfor er de oprindelige træer mon fældet? Var de syge?
Det ser ud til at vinteren har været streng det år billedet er taget. Der må have været en snestorm fra en eller anden retning, som har dannet en temmelig besværlig snedrive.
Hvilken opgave Verner har haft for Vemmetofte Camping melder historien heller ikke noget om, men han er ved at gå ind i campingpladsens folkevognsrugbrød.
Rigmor var meget interesseret i musik og hun førte nøje bog over stykker hun satte pris på.
Det skal straks være indrømmet, at jeg aldrig har været klar over, at adskillige viser knytter sig til Vemmetofte.
Stevnsvalsen Vemmetofte visen med Grethe Mogensen er den første, Sangen om Vemmetoftes historie er den næste, Børsterne på Vemmetofte Herregård er den tredje og endelig er der en fjerde, der hedder Jeg gik mig til Vemmetofte Gård.
Er der blandt læserne nogle der ved noget om disse sange, er en kommentar meget velkommen.
Her følger et par billeder af høsten på Vemmetofte. Der anvendes mejetærsker.
Det kunne se ud til at det har været en noget støvplaget fornøjelse at køre maskinen. Det er helt klart før disse maskiner blev udstyret med førerhus.
På forrige billede var man ved at tømme korn over i vognen der kørte ved siden af.
Her ser det ud til at traktoren er ved at køre med lasten – eller komme tom tilbage efter en ny.
Jeg synes man kan ane, at det er Verner der betjener mejetærskeren.
Efter høsten er i hus skal der efterårspløjes.
Hvad en sådan plov kaldes, ved jeg ikke, men det er en med 6 skær.
Dette er et billede af petroleumskusk Hans Christian, Mias oldefar.
Billedet er interessant fordi det viser et fag, som ikke kendes i denne form nu. Hvis der stadig bruges petroleum til opvarmning, leveres produktet i plastikdunke, men her ser det ud til man har kunnet tappe petroleum til kunderne, hvem disse end måtte være.
Når man tænker på at petroleum er et ubehageligt opløsningsmiddel, som har bidraget til mangt et malersyndrom, må det antages at arbejdet ikke har været det sundeste for den gode Hans Christian.
Billedet er også interessant fordi det er taget ved Hotel Karise, der lå ved stationen og åbenbart også udlejede biler. Måske var der her min far lejede bil, når vi skulle til Lolland og besøge familien da jeg var barn. For at hente bilen måtte han cykle til Karise, hvilket naturligvis ikke var et problem.
De tre sidste billeder er fra Leif, søn af Rigmor og Verner.
Om det er denne snestorm, der bevirkede snedriven på billedet før, vides ikke, men man får egentlig er godt indtryk af, hvad der sker når det sner og blæser.
Huset i forgrunden er Hornskovshuset.
Det fjernereliggende hus beboedes af familie Spanggaard. Jeg har ikke set andre billedet af dette hus.
Det brændte ned til grunden efter at være antændt af et lyn.
Det skete mandag den 11. juli 1960. Vi skulle på ferietur næste dag og skulle køre ca klokken 4.30 for at nå en færge i Gedser. Jeg førte en slags dagbog dengang og skrev:
Lige pludselig blev det mørkt, og regnen styrtede ned, som jeg aldrig har set det før. Det varede nok en time med den grønne luft og tordenvejret. Da det var blevet nogenlunde vejr så jeg tre biler komme fra byen og frygtede det værste. Far ringede til centralen og spurgte, hvad der var i vejen. Jo, der var ild i et hus.
Vi skyndte os ud af døren og kørte hurtigt over for at se om sprøjten var ude. Videre ad vejen. Ved svinget kunne vi se, hvor det var. Det var Spanggaards hus.
Jeg husker i øvrigt, at jeg var med til at tække en slangevogn fra den lille branddam, der ligger på marken et par fundrede meter før. Jeg var af uforklarlige grunde udstyret med gammeldags galocher over mine sko og det var ret besværligt fodtøj i den krævende situation.
I min dagbog har jeg i øvrigt noteret, at i 1959 var der ild i savemaskinen dagen før vi skulle på ferie.
Billedserien slutter med et billede af skovfogedboligen, Skovfogedstedet, ved Vemmetofte Strand.
Tak til Mia og Leif for bidragene.
Den afbildede dobbelte allé øst for vejen Ny Strandskov var en elmeallé, og den blev et offer for elmesygen, da den slog rigtig mange store flotte elmetræer ihjel over hele landet. Da ingen længere “spadserer”, gav det ikke mening at plante en ny allé på samme måde. I stedet blev der i et samarbejde med Faxe Kommune lavet en rigtig dobbelt allé, dvs. en række på hver side af vejen. Træerne i dag er lind, og eftertiden vil sætte stor pris på lindealléen langs Ny Strandskov.
Tak for informationen om elmetræerne og sygdommen.
Det er selvfølgelig bedre at gå fra Vemmetofte Strand til Sibirien og tilbage end langs en vej.
Lindetræer får mig ofte til at tænke på de mange gange jeg har stået i tørvejr under det store lindetræ ved Det gl. Apotek som barn. Det varede en rum tid inden regn havde fundet vej gennem trækronen.