Jens-Eriks konfirmation 5. oktober 1969

Ved et nostalgitræf for nogle år siden talte Jens-Erik og jeg om folk i Vemmetofte, vi har kendt. Der kunne godt være lidt flere at finde på bloggen.

Det resulterede i, at Jens-Erik sendte mig en række billeder fra sin konfirmation i 1969. Han boede sammen med sin familie i Husjomfruens hus, der ligger lige før Kildeåen og Dyrehaven.

De fleste på billederne er døde. Jens-Eriks søskende og hans mor har givet tilladelse til at billederne bringes her.

Der er selvfølgelig andre folk i Vemmetofte, der kunne omtales, men de var ikke at finde ved konfirmationen.

Jens-Erik har fortalt, at han husker min mors hjemmefremstillede kvædebrød og at han tjente 5 kr. om ugen ved at ringe solen ned – indtil klokken blev betjent ved et tryk på en knap. Kunsten at ringe solen havde han lært af Aksel, der ses på det første billede herunder.

Herren til venstre er Aksel Nielsen. Han var skolens pedel. Bopælen var Snedkerstedet, nabohuset til skolen. Aksel sørgede for de praktiske forhold i skolen. Når noget foregik i gymnastiksalen, stillede han borde og stole op, pyntede med gran eller bøgegrene afhængigt af tidspunktet. Han sørgede for varme. Bag skolen var en brændeplads, grene på en meter blev stablet til tørring, siden blev de bragt til fyrrummet i kælderen og der gav de varme til opvarmning og varmt vand. Jeg kunne godt lide at se, hvorledes Aksel arbejdede.

Hjemme havde han mange bistader, og han var i øvrigt en kreativ mand, der lavede forskellige arbejder bl.a. med sammensvejsede hesteskosøm.

Aksel og hans kone var blandt de første der fik fjernsyn i Vemmetofte. De åbnede deres hjem for børn og voksne, som fik sig mangt en god oplevelse. Jeg husker særligt, at vi så 6-dages-cykelløb. Og fantastisk var det når par nr. 7, Kay Werner og Evan Klamer vandt en omgang – eller hele løbet. De voksne røg cerutter og det var ikke let at trække vejret. Men spændende var det.

Kvinden ved siden af Aksel er Jens-Eriks moster Sonja Hansen.

Kvinden herover er Aksels hustru, Tulle. Hun hed sikkert noget andet, men var kun kendt under dette navn. Jeg har ikke noget rigtigt indtryk af hende, men hun sørgede for kaffe og andet godt, når der var cykelløb i fjernsynet.

Manden er Jens-Eriks onkel Gunnar Skydt.

Herren til venstre er gartner Rasmussen. Han boede i Gartnerboligen og styrede gartneriet og sørgede for blomster og andet godt til Klosteret. Jeg husker, at vi en gang imellem fik en drivhusdyrket melon, hvilket ellers ikke var en mulighed i barndommen. Jeg og andre snuppede engang en god håndful gulerødder fra en mistbænk, hvilket min far iagttog fra vinduet i anretningen på Klosteret. Vi blev beordret til at gå hen til gartner Rasmussen og undskylde brøden. Han tog det vist ikke så tungt, men det skete ikke igen.

Når vi skulle besøge min fars familie i Sakskøbing i lejet bil, var gartner Rasmussen ofte med. Han blev sat af på Falster eller først på Lolland, hvor han havde familie og samlet op igen på hjemturen.

Damen ved siden af gartner Rasmussen er Connie Hansen. Navnet på den 3. person har Jens-Erik glemt.

Kvinden på billedet er Marie Larsen, stuepige. Hun havde været ansat længe og blev ved med at være der – til sidst flyttede hun ned i Enkeboligen på første sal.

Maries bordherre er Jens-Eriks onkel Gunner Nielsen.

Kvinden her er Ellen Pedersen, Lille Ellen, som også altid havde været der. Hun var ansat som stuepige i en meget lang årrække,

Den unge mand er Jens-Eriks bror Søren.

Kvinden til venstre er Oldfruen, som aldrig hed andet, men hendes navn var vist Inger Nielsen, ganske som min mors navn var. Oldfruen havde to værelser, der lå over for hinanden i gangen mod køkkenet. Hun var vist den eneste, der havde dette privilegium. Hertil kom at hun havde en hund.

De tre kvinder kan man roligt kalde institutioner i institutionen. Det var dem, der ikke kom første maj eller november og rejste igen, men blev, velsagtens fordi de befandt sig meget godt ved at have det arbejde der nu engang var blevet deres, nemlig at bidrage til hverdagens drift af Klosteret og fastholde traditionerne.

Manden er Poul Jensen, gift med Dagmar. Kvinden er Aase Skydt, Tages svigerinde, gift med Gunnar Skydt.

Herren i midten er min far, Christian Carlsen. Han kom til Vemmetofte 1. maj 1929 som 2. tjener. Det er snart 100 år siden. Han forblev ansat som tjener – med et enkelt års undtagelse – til sin død i 1975, altså for 50 år siden. Han døde kort før den fundamentale ændring, der skete ved en fundatsændring, fandt sted i 1975.

Kvinden til venstre er Dagmar Jensen, Jens-Eriks mors kusine. Til højre er dt hans faster Grethe Nielsen.

Min mor, Inger Carlsen, kom til Vemmetofte som kokkepige i 1936 og boede i byen i 69 år til hun kom på plejehjem i Karise i 2005. Hun døde i 2013 på vej mod 95 år.

Til højre er det Jens-Eriks onkel Ejner Skydt. I midten en kokkepige på klosteret, hvis navn er Sonja.

Konfirmandens familie er Tage Skydt, Jens-Erik Winther-Hansen, hans mor Jytte Skydt, bror Søren W.-H., Grethe W.-H. i grøn kjole og Nina W.-H. i rød kjole. Jytte var husjomfru og de står foran husjomfruens hus. Tage arbejdede i skoven.

Jens-Erik har også sendt herlige billede af konfirmanderne i kirken den 5. oktober 1969 samt pastor Vind. Jeg har vist nok tidligere nævnt et sted, at billeder der ønskes fjernet vil blive det. Det gælder også dette, idet jeg kun har tilladelse fra Jens-Erik til at bringe det. Endnu har ingen ønsket et billede fjernet, men muligheden består naturligvis. Forhåbentlig synes de øvrige konfirmander, at det er OK at se sig selv her mange år efter deres store festdag i 1969.

Konfirmanderne er fra venstre: Jens, Svend-Erik, Lene, Susanne, Jens-Erik, Karl-Erik.

Billederne fra festen er taget af min bror, Mogens, og Jens-Eriks mor mener, at han også har taget billedet i kirken.

Tags: ,
Forrige post
Vemmetofte nostalgitræf 2025 (6)
Vemmetofte

Nostalgitræffet 2025

Næste post
Vemmetofte købmandshandel
Vemmetoftes historie

Fra gæstgiveri og kro til kun købmandshandel

Kommentarer

    • Vibeke Engstrup Lahrmann
    • 23. maj 2025
    Svar

    Hvor er det sjovt og dejligt at læse om. Også selvom mit kendskab til Vemmetofte ikke er gammelt og ej heller længere end ti år.
    Kh Vibeke

    1. Svar

      10 år giver jo alligevel en fornemmelse af hvorledes det var i gamle dage. Dejligt at det var til fornøjelse at se og læse ovenstående.

Kommentarer værdsættes - skrives i feltet herunder, navn og email udfyldes. Tryk send. Er det en førstegangskommentar afventer den godkendelse.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.