I sidste post skrev jeg om en jumbes tur i voldgraven med hest og hele molevitten. Historien var lidt vel unøjagtig, og Karsten Mathiasen har sendt nogle uddybende oplysninger. Hans mail følger her:
Kære Jørgen Carlsen
Tak for din mail og dine links til Jordbær Christian og mig.
Jeg har selv engang været lige ved at ryge i voldgraven ved Vemmetofte på motorcykel, men fik rettet kværnen op…
Historien om Jordbær Christians vandgang er mere udførlig således:
JC havde været ude og køre med nogle sommergæster ovre fra Skovlund, naboejendommen til JCs sted på Dyssevej, Orup Mark. Da de gjorde holdt ved voldgraven havde JC overladt tømmerne til én af gæsterne. Hesten var “rykgal” d.v.s den bakkede bare man trak det mindste i tømmerne. Det vidste gæsten ikke, så da hesten begyndte at bakke trak han mere i tømmen og hesten bakkede jumben og hele selskabet ud i voldgraven.
Og rent undtagelsesvist fik JC et bad! Min hjemmelskvinde til historien fortæller, at JC bagefter brokkede sig over, at der måtte have været noget skab i vandet, for det kløede sådan over det hele. Hun mente nu, at det måtte været hans eget utøj, der var vakt til live ved vandgangen….
Næste gang vi hører om at JC kom i bad, var da han kom på Roholte Alderdomshjem.
Venlig hilsen
Karsten
PS Kender du Junckershøj i skoven ved Vivede Møllehuse? Jeg har i dag fået den vist af min nabo. Det er et imponerende levn fra stenalderen, én af de længste langdysser i Danmark, men ret ukendt.
Tak for den mere fyldestgørende historie – og for oplysningen om Junckershøj, som jeg ikke kender.