Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Køkkenkarl Peter Jensen

Blandt de billeder Margit har sendt er dette billede af køkkenkarlen. Peter Jensen hed han.

Jensen

Køkkenkarlens opgave var velsagtens at sørge for at køkkenet kunne fungere, dvs. at der var det der skulle bruges. På et af billederne Margit har sendt, ser man en brændestabel i køkkenet. Det betyder at komfuret blev opvarmet af brænde, og hvem andre end køkkenkarlen skulle sørge for at de nødvendige mængder af brænde var tilstede.
Jeg synes jeg har en erindring om at en af opgaverne var at hente mælk på gården. Måske har jeg set et billede af Peter Jensen med et åg på skuldrene. Han hentede sikkert et par spandefulde mælk, hvoraf kunne udvindes den herligste piskefløde. Om jeg har set et billede eller om jeg husker det ved jeg ikke rigtig lige nu.

Af billedet ses, at han også havde andre opgaver, f.eks. at feje et eller andet op.

Uddybende kommentarer er velkomne.

4 comments to Køkkenkarl Peter Jensen

  • Verner Larsen

    Jeg kan huske, Peter Jensen gik ad ridebanen med to spande mælk hængende på sit åg. Den sidste tid, far var vægter afløste Peter Jensen hver anden lørdag og i ferier. Det er et godt billede af ham.
    Verner

    • Jeg må finde det billede af Peter Jensen med åget, måske er der et i samlingen fra Margit, men jeg kan ikke se det lige nu.

  • Flemming Banzon

    Lidt på siden men dog Vemmetofte.
    Fant akkurat dine betraktninger om Vemmetofte å da kommer gamle minner frem fra den bakerste del av hukommelsen.
    Min tilknytning til Vemmetofte er at min Far var Tjener-sjaufør på Højstrup fra 1939 og mange år frem. Selv gikk jeg på Karise Kost- og Realskole fra 1 april 1945 og i 4 år. Veien til Karise gikk gjennom Vemmetofte Kloster sammen med en kamerat.
    Ingen av os kunne synge, men det gjorde nu ikke noe for vi sang for å få tiden til å gå men tilbakela 14 km to ganga om dagen.
    På et tidspunkt var min far kjørende for Forpakteren til middag på Klosteret her sammen med ander prominente gjester. Kuskene som de bel titulert med var da samler oppe i en egen stue med bespisning for dem. Her kommer så den daværende prest opp en aften for å hilse på disse folk, hvorpå han forteller om to drenger der hver morgen til samme tid komme forbi hvor presten bor, disse to synger uansett vær og vin, ja de synger så falsk at selv fuglen slutter å synge.
    Hvorpå men far da sige ja så må den ene vær min sønn. Hva Presten tenkt vet jeg ikke, men vi forsatte nu i alle 4 år med samme stil.

    • Tak for historien. Jeg kan se du har dobbelt så på cykel til Karise Kost- og Realskole som jeg havde. Så når du passerede hvor præsten boede havde du kørt halvvejs.