Hold dig orienteret om nyt

Annonce

En mail fra Lise Møller om savværket i Vemmetofte

“Goddag. Mit navn er Lise Møller (født  Hansen 1952). Jeg er døbt i Vemmetofte klosterkirke 15.-6. 1952.”

Således skrev Lise Møller i en mail med billederne herunder vedhæftede. Tak for den interessante historie om savværket, som lå mellem Enkeboligen og skovvejen ind i Vesterskov. Det er en fornøjelse at se billeder af savværket, som jeg jo har passeret utallige gange – og selvfølgelig set (og hørt) i funktion.

Resten af mailen følger her:

Savværket i Vemmetofte 1

“Det er min far Rasmus Aksel Hansen (min mor hed Birgitte) der er på billederne fra Vemmetofte savværk. Han blev ansat af Ingvor Hansen og arbejdede der fra sommeren 1946 og 8-9 år frem. Han tjente 65 øre pr rummeter træ der blev skåret, og hvis han og hans makker gik hårdt til den kunne de skære 100 rummeter på en dag, men så sov de også godt om natten, fortalte han.

Han passede også i en periode kirkegården i skoven, og jeg cyklede (alene) på min 3-hjulede med madpakke og hvidtøl i 1/4 l mælkeflaske i cyklekurven, ad ridestien forbi klostret og ud gennem skoven til kirkegården, for at spise frokost med min far og følges med ham hjem senere.

Vi boede til leje (30 kr. md. med lys) hos enkefru Christine, vistnok, Andersen, i det lille stråtækte anneks med gavlen ud mod vejen, ved siden af smeden Egon og hans kone Magda (sidste hus efter skoven på venstre hånd mod Spjellerup), mon ikke de hed Christiansen. (De havde en datter Ditte, som jeg legede med, og en søn Peter, som døde af dårligt hjerte, der boede også deres farfar og hans schæferhund Rex)!

Jeg var 6 år da vi flyttede derfra, så hukommelsen er begrænset. Min mor og jeg har travet mange, mange ture i skoven og hun lærte mig at holde af skovfloraen. Til påske gik vi på Nissehøjen og trillede æg. Kan svagt erindre, at have kørt i kane med “MatrialePeter”, og at jeg syntes vældig godt om ham, kan dog desværre ikke huske hans ansigt. Husker også mange ture til Alma efter brød og runde is og 5 Eifel cigaretter til mor. Husker Alma havde sine byttepengesedler i gemt i en stor bog, – og fjederklokken på døren til butikken. Købmandsbutikken husker jeg også, med tørrede klipfisk, der stod op af disken og mel og sukker i skuffer, spegesild i tønder, svesker og figner i løs vægt og kræmmerhus med bolsjer, — og katten der lå hvor det passede den (det var jo aldrig gået i dag !). Efter min erindring var der alt, hvad man havde brug for i den købmandsbutik: Porcelæn, tøj, redskaber, værktøj, fodtøj, julepynt og div. fødevarer og en helt speciel duft, når man trådte ind. Og der var kælder og loft med div. varer.

Savværket i Vemmetofte 2

Min far var forøvrigt også med til at lave badebro/huse ved Vemmetofte strand. Han kom galt afsted, da han skulle stå i vandet og holde pælene, mens en anden stod på broen og slog i med muggert – der kom en lidt for høj bølge, så min far tog fat om pælen og hævede sig, for ikke at få vand i gummistøvlerne, men det så makkeren ikke og han slog, hvilket gik hårdt ud over min fars pegefinger, hvorefter Dr. Petersen i Faxe Ldp. måtte konsulteres, og senere Faxe sygehus.

Faldt tilfældigt over din side om Vemmetofte, og det satte gang i nostalgien, mange spændende billeder og erindringer.  Er VILDT betaget af maleriet af vejen med ridestien, husene og Ipsens bageri i baggrunden. Min “barndomsgade”  DET ER REN NOSTALGI. Håber du kan bruge noget af dette.

Venlig hilsen Lise Møller.”

 

Tak for historien. Jeg kunne, som det ses, bruge det hele.

Til forhåbentlig fornøjelse følger maleriet af barndomsgaden her:

Vejen gennem Vemmetofte

En mail fra Sigurd Gudiksen

Kære Jørgen Carlsen.

Jeg har lige været på din Vemmetofteside, og haft glæde af såvel teksten som billederne.

Måske du kan bruge nogle af nedenstående oplysninger:

Mit barndomshjem var en nu nedlagt gård i Ll.Spjellerup. Jeg blev døbt i Vemmetofte kirke den 22. september 1929, da Spjellerup kirke dengang var under restaurering. Som beboere i nærområdet havde vi mulighed for at låne bøger på Klosterets bibliotek, og jeg besøgte gerne biblioteket i den fastsatte åbningstid, hver fredag. Bibliotekaren var klosterfuldmægtig Pagh, der altid var iført ulastelig stribet habit – og cigar!

Jeg blev konfirmeret den 9. april 1943, og var gymnast på Spjellerup- St. Torøje gymnastikforenings såkaldte karlehold vintrene 43/44, 44/45, 45/46. En af disse vintre var klostertjener Carlsen leder af holdet, som jo trænede ugentlig i Spjellerup-Smerup centralskoles fine, nye gymnastiksal.

Min afdøde svoger, Christian Madsen, St. Spjellerup, har fortalt mig, at Carlsen og han var iniativtagere til at få stiftet en af de første håndboldklubber på Sjælland, og at holdet på et tidspunkt nåede at blive sjællandsmestre. Holdet trænede på skovengen i Vemmetofte Dyrehave.

Jeg erindrer klostertjener Carlsen som en meget venlig mand, i besiddelse af en rolig værdighed, som bevirkede, at han havde let ved at lede de undertiden ret robuste karle på gymnastiokholdet.

Jeg har som pensioneret præst megen glæde af at holde foredrag, bl.a. om digterpræsten Chr. Richardt. der jo var klosterpræst efter pastor Brasch (forfatter til “Vemmetoftes
Historie”).

De venligste hilsener.

Tak for denne hilsen om bl.a. min far som leder af håndbold- og gymnastikhold. I et gammelt fotoalbum har jeg fundet et billede af Spjellerup Karlehold. Det sidder blandt billeder fra 1935 og er måske fra den tid.

Spjellerup Karlehold ca 1935

Er der nogen der kan genkende karlene?

Opdatering:

Efterfølgende skriver Sigurd Gudiksen følgende:

Kære Jørgen Carlsen.
Tak for flot anbringelse af mit bidrag. Det var spændende for mig at
se “karlebilledet” nedenfor. Din far burde jo være med på billedet,
men jeg kan ikke “identificere” ham. Men personen i midten, bagerste række,
er Christian Madsen, fra 1946 ejer af fædrenegården “Kærholm”, hvis jorder omgiver
Spjellerup Mølle. Han blev 26. juni 1945 gift med min søster Gudrun.
Bedste hilsener.
Sigurd G.
Jeg kan tilføje at Gudrun Gudiksen kan ses på konfirmationsbillede fra 1938. Billedet er ikke fra Vemmetofte, som det fremgår af en kommentar. Min far er i øvrigt ikke med på billedet.

Badehusene ved Vemmetofte Strand igen

Endnu er par billeder er dukket op, som er illustrative for hvorledes badehusene blev sat op. Dette skal ses i forlængelse af forrige indlæg.

Begge billeder er taget ved badehuset længst fra molen. Der var behørigt skiltet med “Adgang forbudt”, så man kunne have det for sig selv.

Badehuset Vemmetofte Strand 1954

På billedet ses tydeligt hvorledes huset var pælebåret. Der var gelænder for, så man ikke faldt i vandet, og stof eller noget på trappen, så man ikke fik splinter i fødderne eller gled, når den blev glat.

Billedet er er sommeren 1954. Jeg er øverst, i midten sidder Frits, maskinistens søn, og nederst ses min bror Mogens. Det er snart 60 år siden.

Badehus Vemmetofte Strand 2

Dette billede er taget en dag med fralandsvind. Kan det passe der er lavet en lille tilbygning til dette badehus, så der er en læplads. Det ser i alle tilfælde ud til der er to bænke. Sådan er det ikke på det øverste. Konstruktion gangbroen hviler på ind mod molen anes i baggrunden.

Øverst ses min fætter Frank, så min kusine Inge-Lise, min bror og nederst overtegnede, nu med lidt flere armmuskler.

Badehusene ved Vemmetofte Strand

Som omtalt i et indlæg om molen ved Vemmetofte Strand har jeg ikke umiddelbart fundet billeder af badehusene. Jeg har imidlertid fundet et par stykker nu.

Badehusene kom man til ved at gå ud på molen. Et pænt stykke ude, når det flade sykke holdt op, kom man til en gangbro, der lå på stenene og derefter gik mod højre. Nærmest molen lå badehuset som benyttedes af klosterdamerne og de øverste embedsmænd.

Mon ikke det er det badehus der ses på billedet. Jeg husker der var en læ-væg på dette badehus. Den ses. Hvem pesonerne er kan man ikke ane noget om. Mon ikke manden i vandet er min far, der jo holdt til i det andet badehus, hvorfra billedet formentlig er taget.

Badehus Vemmetofte strand

Det andet badehus kunne benyttes af personalet – og af os børn, når vi blev store nok. Det lå længere fra molen.

Badehusene blev tage ned om efteråret og sat op igen om foråret.

Badehuset Vemmetofte strand 

Her ses min far ved badehuset. Han må have været ret ung dengang, dels jvf. påklædningen, som jeg ikke har se ham i og dels fordi han da vist ikke er helt skaldet endnu. Tasken mener jeg ganske bestemt at kunne huske hjemmefra da den ikke længere var i brug.

Vemmetofte Købmandshandel

Heidi Stage har skrevet en kommentar til mit indlæg om Stengærdet ved Vemmetofte Købmandshandel. Hun efterlyser et billede. Jeg er ikke så sikker på, der gemme sig et i samlingen af billeder, men i en mappe med udklip samlet af min far fra tiden før 1975 har jeg fundet et af “Købmanden” som min mor har gemt og lagt i samme mappe. Det er fra 1987 – og bygningen var altså ikke revet ned endnu på dette tidspunkt, men det må vel være sket relativt hurtigt derefter, antager jeg. Er der nogen der ved det?

Vemmetofte købmandshandel

Det er meget sjovt at se billedet, der givet vis er fra Dagbladet. Af uforklarlige grunden synes man at “Købmanden” var en Brugs. Måske var det tilfældet, men jeg tror det nu ikke.

Det er ren nostalgi at se billedet. Utallige er de gange jeg er gået op ad trappen for at købe 1/4 pund kaffe (125 gram). Den gode, gamle kaffemølle stod i vinduet, der her er skjult af Faxe Fad. Derunder ses lemmen gennem hvilken opfyldning af øl og sodavand – i trækasser – fandt sted. Det var hårdt at være bydreng og være med til at håndtere disse kasser, der siden skulle op i butikken – og måske videre ud til kunder der skulle have en kasse med 50 Tuborg.

Hvem mon manden med trillebøren til venstre for bygningen er?

Jeg må heller spørge Dagbladet, hvordan indstillingen til Copyright på dette billede – og andre udklip – er?

Lis Larsens erindringer fra Vemmetofte

Maskinisthuset 1934I løbet af oktober 2013 har Lis Larsen skrevet en række kommentarer på bloggen og jeg har desuden korresponderet lidt med hende pr. mail.

Hun har tilbragt mangt en barndomsferie i Vemmetofte – hos sine mor-forældre, Carl og Anna, der boede i Maskinisthuset.

Hendes bror er Per Diepgen, der døde sidste år, og som har bidraget med en omfattende beretning, Gammelnyt fra Vemmetofte, forskellige kommentarer samt noget Om rationeringsmærker.

De fleste kommentarer fra Lis Larsen findes under et indlæg om Musestenen, men der findes også kommentarer under På Vemmetofte Kloster igen og Forpagterboligen i Vemmetofte.

I forbindelse med de sidste kommentarer har Mikael Vakkala omtalt Reijo, hans far, og Satu, hans faster, og Lis husker mange gode stunder sammen med dem.

Billedet af Maskinisthuset er fra 1934 og sidder i min fars album.

Povl Schultzes akvareller fra Vemmetofte

For nogle dage siden fik jeg en opringning fra Turistchef Susanne Kürstein Jensen, Faxe Turistbureau. Om jeg ville være guide for en gruppe pensionister fra Gladsaxe, der var deltagere i et kursus “Gå med ud at gå”, som den 10. juni havde en tur gennem klosterhaven og Vemmetofte kirkegård på programmet.

Det ville jeg gerne – og det fint. Små 3 timer blev det til. Sikke mange spørgsmål, det ikke var helt let at svare på. Nu må jeg vel ellers snart have lært at ordbogen forklarer, at en konventualinde er “medlem af et frøken-, jomfrukloster; stiftsdame; klosterdame, -frøken”, jvf. Ordbog over det danske Sprog. En konventualinde er en klosterdame.

Det var fornøjelige timer i selskab med de gode pensionister.

En af deltagerne var Povl Schultze. Han satte sig et par gange på sin i rygsækken indbyggede klapstol og tegnede og farvelagde billeder. Lynhurtigt frembragtes de herligste billeder. Han spurgte om jeg ville bruge dagens produktion på denne blog, hvilket jeg naturligvis med glæde ville.

Her følger først et kig til klosteret fra klosterhaven.

Vemmetofte Kloster, akvarel af Povl Schultze

Herunder ses husjomfruens hus, broen over Kildeåen og lidt af Prins Carls plankeværk.

Husjomfruens hus i Vemmetofte, akvarel af Povl Schultze

Povl Schultze har ingen hjemmeside, men googles hans navn vil man finde en hel del eksempler på hans billeder. I øvrigt bliver han 90 i 2014.

Forresten var voldgraven nærmest blevet til en græsplane:

Vemmetofte

Hvorfor mon katten skyder ryg?

Klosterskytte Johan Rasmussen, Vemmetofte

For nogle uger siden spurge Elisabeth Fabritius om jeg kendte fornavnet på Klosterskytte Rasmussen, der havde været i funktion som skytte i 1891.

Det gjorde jeg ikke, men ved en søgning i kirkebogen kunne det ses, at han hed Johan til fornavn.

Johan Rasmussen døde 20. januar 1923 og blev begravet på Vemmetofte kirkegård.

I går – den 10. juni 2013 – var jeg en tur på kirkegården og pludselig faldt mit blik på Johan Rasmussens grav med en plade i kirkegårdsmuren. Jeg havde ikke hæftet mig herved tidligere.

Det ikke særligt gode billede følger her:

Klosterskytte Johan Rasmussen, Vemmetofte

Piger og andre kvinder ansat på Vemmetofte Kloster i 1950erne

Her er mange billeder i dette indlæg. Det er en del af dem Margit sendte. Flere kan findes ved at søge på Margit i søgefeltet. Her findes også en forklaring på, hvorfra billederne stammer, som bl.a. rummer følgende:

Jeg har scannet en del gamle billleder ind for min veninde, hendes moster var Emmy Hansen, datter af Alma og Vilhelm Hansen, Lille Spjellerup, hun har været ansat på klostret, hun blev gift med bagermester Carl Frederik Olsen, Fakse.

Jeg har ikke søgt at systematisere billederne her omend de vist er fra lidt forskellige år omkring midten af 1950erne. Nogle er fra sommerperioder, andre er vinterbilleder. Atter andre er fra om foråret, må det antages. Træerne har ikke blade og der ligger lidt sne.

Pigerne var tjenestepigerne. De andre kvinder kan f.eks. være ledende ansatte. Jeg tror nu aldrig jeg tænkte over at Oldfruen og Husjomfruen havde ledelsesfunktioner, men det har de naturligvis haft.

De informationer, der fremkommer om hvem der er på billederne, er dels hvad der er fremgået af billeder (hold musen over), dels hvad jeg selv kan bidrage med. MEN … kommentarer med beretninger om hvem de gæve kvinder er, er meget velkomne. Jeg skriver et nummer ved hver billede som kan bruges som reference.

Lene

Billede 1 er Lene. Der ser ud til at være taget en forårsdag, men det er ikke let at se, hvor billedet er taget.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lene & Grethe 1955

Billede 2 er Lene og Grethe i 1955, og da der stadig ligger sne, er det tydeligvis også et forårsbillede. Billedet ser ud til at være taget på skårningen til voldgraven, og fotografen har sikkert stået på broen – den mod haven.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grethe 1955

Billede 3 er Grethe, der sidder på broens gelænder.

Det gode spørgsmål er om det er mere vinter her end på forrige billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vinteren 1955

På billede 4 herunder sidder flere modige piger på broens gelænder. Der står på billedet, at det er fra vinteren 1955. Mon ikke jeg kan kende Merita (stavet rigtigt?) til højre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Else, Lillian, Lene & Karen

På billede 5 ses Else, Lillian, Lene og Karen, og billedet er tdeligvis også taget en vinterdag.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lillian

På billede 6 ses i Lillian.

Det er tydeligvis ikke så varmt, hun har taget en jakke på for at deltage i fotograferingen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Karen Lillian, Emmy & Else

På dette vinterbillede, nr 7, er det Karen, Lillian, Emmy og Else. Hvis kvinden til højre hedder Else har jeg glemt at Poulsen skulle hedde sådan. Hun ligner hende nemlig – og blev også kaldt faster Stine.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Damepigerne

På billede 8 th. ses “Damepigerne”, og det ser ud til der har været 7 ansatte til passe de 12 damer.

Ellen Pedersen til venstre på billedet genkendes.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommeren 1954

Billede 9 herunder er fra Ellens have sommeren 1954. Den var vist nok meget lille og var i øvrigt beliggende mellem vaskehuset og voldgraven. Det ser ikke ud til hun har manglet folk til at hjælpe med havearbejdet.

Poulsen tv, Ellen, Oldfruen, Marie og Husjomfruen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

scan0049

Billede 10 er Ellen i sin sofa, går jeg ud fra.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fra Ellens have

Billede 11 er endnu et fra Ellens have. Jeg genkender Løndrup stående til venstre og mon ikke den forreste blandt de siddende var sygeplejersken?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sommeren 1952

Billede 12 er et lille tilbagespring – til sommeren 1952.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Lillian, frk. Pedersen & Karen

Billede 13 ser ud til at være af folk fra køkkenet – Lillian, frk. Pedersen og Karen – og der er særlig grund til at bemærke de til lejligheden medbragte køkkenredskaber. At der har været tale om storkøkkendrift ses tydeligt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gyda & Else

Billede 14 er af Gyda og Else.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Else & Emmy (2)

På billede 15 ses Else og Emmy.

Kupondøren ses på dette billede.

 

 

 

 

 

 

 

 

Else eller Gyda

Billede 16 er der en vis usikkerhed om, idet det angives at være enten Else eller Gyda.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Else & Lillian (2)

På billede 17 har vi Else og Lillian – igen med kupondøren som baggrund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Gyda (2)

Gyda ses her på billede 18 – i stiveste serveringstøj.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Else eller Gyda (2)

På billede 19 har vi så igen enten Else eller Gyda. Er der nogen der er skrap til persongenkendelsse som kan afgøre dette problem?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hester & Herdis m. Bambi

På billede 20 ses Hester og Herdis med Bambi, som var Oldfruens hund.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Marie, Solveig, Olle m. Bambi

På billede 21 ses Marie, Solveig og Oldfruen, kaldet Olle – med Bambi.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Else & Solveig (2)

Billede 22 er af Else og Solveig i køkkenet. Bemærk brændet i baggrunden. Det har køkkenkarlen sørget for.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fruen & Olle

Billede 23 er af “Fruen og Olle”, husjomfruen og oldfruen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fruen på 60 års dagen

Billede 24 er “Fruen på 60 års dagen”.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Else & Solveig (3)

Her følger 7 billeder, der ikke kan blive større.

Hold musen over billederne og navnene kommer frem. Det er

Else, Solveig, Gyde og Emmy.

 

 

 

 

 

GydaSolveig & ElseSolveig & Else (2)SolveigSolveig & Else (3)Else & Emmy

Molen ved Vemmetofte Strand

Sådan omtrent ser molen ved Vemmetofte Strand ud på nuværende tidspunkt. Hvad tidens tand har gjort ved molen ved jeg ikke rigtig, men den ser lidt medtaget ud. Den bruges jo heller ikke til noget længere. Tidligere var der to badehuse til højre for molen. De blev stillet op om sommeren og taget ned for vinteren. En gangbro gjorde det muligt at nå det yderste.

Desværre har jeg ikke umiddelbart billeder af badehusene, men måske findes der et i gemmerne på et tidspunkt. Måske ikke. Vi må se.

Molen ved Vemmetofte Strand

Norma Knudsen har sendt et billede af molen, som Erik Nielsen har. Det kaldes Molen ved Lysterhust. Hvornår molen er etableret melder historien ikke noget om, men det er jo tydeligt at se, at det var meningen molen skulle bruges – der er jo nærmest en vej på den. Skal vi gætte på, der har været transporteret gods, der ankom med skib? Og måske omvendt.

Molen ved Lysterhuset

Da jeg i sin tid måtte benytte det yderste badehus, skulle nøglen hentes i Lysterhuset. Den hang på sin plads i vindfanget.

Vil du i øvrigt vide mere om huset er her et link til Lysterhuset.

 

OPDATERING:

Norma Knudsen har i en mail tydeliggjort hvad de øvrige huse på det gamle billede kaldes.

Hun skriver:

Nu er jeg jo ikke klar over, om  du kender navnene på de andre huse på stranden…… Så for en sikkerheds skyld: Nr. 1 th. Skovfogedstedet – nr. 2 Den gl. Skovriddergård – nr. 3 Birthes Hus – nr. 4 ved jeg ikke, men JEG kalder det Krarups hus (fam. har lejet huset siden sidst i 1800-tallet! Du kan sikkert få det officielle navn på klosterkontoret.
Jeg bor i “Birthes Hus” og har forsøgt at finde ud af hvem Birthe var. På kirkegården i Vemmetofte ligger en “Birthe af Vemmetofte Strand” – måske er det hende?
I den gl. Skovridderbygning boede en familie Danielsen, der mistede deres far i Bøgestrømmen under stormfloden i 1873. Klostret bekostede senere sønnens (Jens 1868-1942) uddannelse til lærer. Jens Danielsen har skrevet om sin barndom i Vemmetofte, en lærerig lille sag, som kan erhverves på “Faxe Herreds Lokalhistoriske Arkiv”.