Fra min barndom i Vemmetofte husker jeg to spadserestokke meget tydeligt. Der har utvivlsomt været flere, idet nogle Klosterdamer må have benyttet sig heraf.
Da jeg skrev om mælk i sidste indlæg, førte det en association til den ene stok med sig. Gårdens forvalter – Loft – havde en. Han brugte den ikke til at støtte sig til, når han gik, men som redskab til at holde orden på køerne når de skulle til og fra marken.
Forvalteren kørte på cykel, og stokken hang på styret. Håndtaget, der pegede fremad, var placeret på højre del af styret, og stokken blev ført foran styrpinden, og, hvilende på forskærmen, ragede den ud og frem til venstre side. Sådan sad den stok altid.
Den anden stok tilhørte Klosterforvalter Gjørup. Han brugte den når han gik tur efter arbejdstid, og der var altid et kraftigt sving i stokken, så den kun brugtes til at sætte fra med ved hvert andet skridt. Ved modskridtet blev den svinget op i hovedhøjde. Flot så det ud – og den der har prøvet at gå sådan med en stok eller paraply vil vide, at det er en ganske god ide at gøre sådan.