Sædvanligvis har man den forestilling om pebernødder at de er brune.
Min barndoms pebernødder var ikke brune, men lyse – og meget hårde.
Min mor brugte Fru Lærer Pedersens opskrift. Hun boede i St. Spjellerup, og havde muligvis et fornavn – men det er en anden historie.
Her er den korte opskrift, som den blev nedskrevet. Kommentarer imødeses gerne.
½ kg mel
1/4 kg lys farin, ikke anden slags
1½ dl. vand eller lidt mere
2 teskf. hjortetaksalt
½ teskf. st. nelliker
1 teskf. st. ingefær
Trilles og bages ved ca. 180 grader
Det fremgår ikke hvad der skal ske inden trilleriet og ej heller bagetiden.
De bliver gode – ellers prøv igen!
Efterfølgende har det vist sig at man ikke fremstiller lys farin mere.
Min mor siger man blander sukker (stødt melis) og mørk farin ligeligt, men Danisco har nævnt forholdet 380 gr. sukker og 120 gr. mørk farin, har jeg bemærket i en blog.
Der er en opskrift på brune kager to poster længere fremme.
