Tag-arkiv: Priorindens stuepige

Priorindens stuepige – indtryk fra arbejde på Vemmetofte Kloster i 1950erne

I november 2015 mødte jeg Inge, der i en årrække arbejdede på Vemmetofte Kloster, hos hendes bror Kaj Larsen. Kaj blev kaldt Store Kaj, og han ses på billedet fra Vemmetofte skole.

Det blev til flere timers snak om at være ansat på Vemmetofte Kloster. Sammenskrivningen af mine noter følger her. Noterne foreligger i form af et mind-map, hvilket gør det let at skrive efter, selv efter en vis tid.

Inge hed Larsen til efternavn til hun blev gift og kom til at hedde Kristensen. Hun er født i 1936 (det år min mor 1. november blev kokkepige på klosteret). Hun gik i skole i Spjellerup, men da familien Larsen flyttede til Vemmetofte, fortsattes skolegangen i Vemmetofte skole i et par år – til Inge var færdig hermed i 1949. Samme år blev Inge konfirmeret.

Læs resten