Tjener Carlsen, Vemmetofte

Carlsen

Billedet af min far stammer fra de billeder Margit har sendt mig, og det er velsagtens optaget af Emmy Hansen, der arbejdede på klosteret i en periode, som må have været i 1950erne, idet flere billeder er tidsangivet til omkring midten af årtiet – med overvægt mod dets begyndelse.

Dette billede er sikkert fra dengang min far hed Karlsen med K. Siden kom vi til at hedde Carlsen, idet det blev klart, at min farfar hed Carlsen, og man kunne ikke have at den præst, der havde døbt min far uden videre havde lavet C til K af nationale grunde eller hvad det nu har drejet sig om. Det blev følgelig ændret.

Billedet er meget karakteristisk af den cyklende tjener. Han har aldrig haft andre cykler end denne, som jeg husker det. Han stod op på den i den forkerte side med et ordentligt sving af venstrebenet over sadlen.

Som det ses af billedet er det vinter. Af grunde jeg heller ikke kender brugte han kun sjældent overtøj, når han skulle cykle de få hundrede meter hjem eller til andre steder i Vemmetofte.

Han var af den formening at hans søn ikke måtte stå med hænderne i lommen, og de blev altid beordret op. Selv når jeg stod på kokæret i frostvejr for at hvile mig lidt under skøjteløb, var det ikke acceptabelt at holde varmen ved at have hænderne i lommen. Når han var kørt forbi glemte jeg sikkert hurtigt den strikse holdning.

Forrige post

Klosterhaven juni 2012

Næste post

Gartner Rasmussen, Vemmetofte

Comments

    • Mette Lindblad
    • 28. oktober 2012
    Svar

    Hej Jørgen,

    Her er jeg også.. altså endnu et barnebarn af Evald Carlsen (datter af Anne):)
    Hvor er det utroligt at kunne sidde her, og se billeder og læse små beretninger om sin familie.
    Line og jeg mødtes igår og udvekslede og kiggede billeder af vores fælles aner. I blandt mine billeder var der også billeder af din far i blandt. Både som barn og som voksen. 🙂
    Dem kunne du måske være interesseret i at se?

    Jeg sender dig gerne en scanning af dem på email, hvis du gerne vil have dem.

    Mange hilsner fra Mette Lindblad

      • Jørgen Carlsen
      • 9. november 2012
      Svar

      Hej Mette, Der gik lidt lang tid inden jeg opdagede din kommentar. Jeg kan meget vel forstå det er fint at have fundeet frem til den familiemæssige sammenhæng, og jeg er interesseret i at se hvilke billeder du har – evt. via Facebook-gruppen.

    • Jørgen Carlsen
    • 28. oktober 2012
    Svar

    Kære Line,
    Velkommen til bloggen. Det er dejligt at høre du sidder med en skøn boblen i maven. Jeg sidder med en glæde over, at du har skrevet denne kommentar. Carlsen-familien er vist ikke så stor længere, som du skriver – så lad os se om vi kan få overblik over den. Jeg vil glæde mig til at se om flere kommentarer dukker op, men lad os gå i gang med at maile.
    Varme hilsener
    Jørgen

    • Line Carlsen
    • 28. oktober 2012
    Svar

    Kære Jørgen
    Jeg hedder Line Carlsen og er barnebarn af din farbror Evald Carlsen, (datter af Berrit).
    Jeg sidder her med en skøn boblen i maven over at have fundet din blog.
    Carlsen-familien er ikke, så vidt jeg er bekendt, særlig stor længere og derfor syntes jeg at det er FANTASTISK er du netop dukkede op 🙂

    Jeg har sendt et link til din blog til min far og til min kusine Mette Lindblad (datter af Anne Carlsen – nu Hansen)
    Lur mig om ikke der dukker flere hilsner op.

    Mange gode hilsner fra Line Carlsen

    • Flemming Banzon
    • 8. september 2012
    Svar

    Lidt på siden men dog Vemmetofte.
    Fant akkurat dine betraktninger om Vemmetofte å da kommer gamle minner frem fra den bakerste del av hukommelsen.
    Min tilknytning til Vemmetofte er at min Far var Tjener-sjaufør på Højstrup fra 1939 og mange år frem. Selv gikk jeg på Karise Kost- og Realskole fra 1 april 1945 og i 4 år. Veien til Karise gikk gjennom Vemmetofte Kloster sammen med en kamerat.
    Ingen av os kunne synge, men det gjorde nu ikke noe for vi sang for å få tiden til å gå men tilbakela 14 km to ganga om dagen.
    På et tidspunkt var min far kjørende for Forpakteren til middag på Klosteret her sammen med ander prominente gjester. Kuskene som de bel titulert med var da samler oppe i en egen stue med bespisning for dem. Her kommer så den daværende prest opp en aften for å hilse på disse folk, hvorpå han forteller om to drenger der hver morgen til samme tid komme forbi hvor presten bor, disse to synger uansett vær og vin, ja de synger så falsk at selv fuglen slutter å synge.
    Hvorpå men far da sige ja så må den ene vær min sønn. Hva Presten tenkt vet jeg ikke, men vi forsatte nu i alle 4 år med samme stil.

    1. Svar

      Jeg har skrevet en kommentar hertil under indlæg om køkkenkarl Peter Jensen lidt længere nede.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.