Vemmetofte

Vemmetofte er kendt for Vemmetofte kloster.
Ikke for at jeg er født i Vemmetofte i 1943.
Jeg er på dette tidspunkt i mit liv ved at planlægge et foredrag om Vemmetofte, ikke så meget om klosterets historie, men om nogle af de mennedsker, der har haft deres liv, og især arbejde i Vemmetofte.
Det havde min far – med et par korte undtagelser- fra 1929 til sin død i 1975.
Min mor, der flyttede til Karise i 2005, boede i Vemmetofte i 69 år af sit liv, og sluttede sit arbejdsliv som 75-årig.

Er der nogle derude, der falder over denne blog, og enten selv har forbindelse til Vemmetofte, kender nogle, der har eller har historier, annekdoter eller billeder, hører jeg meget gerne lidt om det i form af en kommentar.

Forrige post

Juletræer

Comments

    • Verner Larsen
    • 10. juni 2010
    Svar

    Hej Jørgen.
    Det er interessant, at læse om Vemmetofte. Der er dukket mange minder frem.
    Af skolebillederne er det kun billedet fra “store klasse”, jeg kender. Jeg har mødt Store Kaj og Peters Mogens. De andre fra dengang har jeg ikke set siden.
    Pedellen Aksel var den første i Vemmetofte, der fik fjernsyn, så han fyldte stuen med børn for at se seksdagesløb, og “Tulle” smurte franskbrød og lavede saftevand.
    Der er mange flere minder, der dukker op.
    Vil du hilse din mor og Mogens?
    Verner

  1. Svar

    Hej Svenn Erik,

    Herligt at høre fra et barnebarn af tjener Hansen…

    • Svenn Erik Kristensen
    • 11. september 2009
    Svar

    Hej Jørgen

    Jeg er lidt tilfældigt faldet over din blog og har med stor interesse læst dine små beretninger fra Vemmetofte. Jeg må nok lige præsentere mig. Jeg er barnebarn af tjener Hansen. Min mor er Ellen Hansen.
    Alle børnebørnene af tjener Hansen er ved at skabe en tradition – et såkaldt fætter og kusine træf – en gang om året. Sidste år havde vi en spændende eftermiddag på Vemmetofte, hvor vi bl.a. besøgte klosteret og fik en rundvisning.

    Venlig hilsen
    Svenn Erik Kristensen

    • Jørgen Carlsen
    • 21. februar 2008
    Svar

    Hej,
    Mange tak for kommentaren og oplysningen om at din oldefar var skomageren i Vemmetofte.
    Min mor, der også er 89 år fortæller, at hun har fået repareret sko hos skomageren, der var den sidste i Vemmetofte.
    Hun fortæller også, at skomagerens hus var det der ligger lige i svinget, når man kører ind i Vemmetofte fra Karise og Spjellerup. Det er gult nu.
    Skulle din far have lyst til at fortælle mig en annekdote, er I velkomne til at sende en mail – og jeg vil ringe ham op. Min mailadr. står lige over “udgiv din kommentar”.

    • Bella
    • 5. februar 2008
    Svar

    Hej

    Jeg faldt over bloggen og vil da gerne fortælle, at min fars familie kommer fra Vemmetofte, idet hans morfar (min oldefar) var søn af skomageren i Vemmetofte. Min far er nu snart 89, men meget frisk og fortæller gerne om sin barndom og erindringer fra Sydsjælland – herunder Vemmetofte (dog mest Vordingborg, hvor han selv voksede op).

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.