Vinteren 1978-79 og fotos på bloggen

Der har ikke været ret meget aktivitet på bloggen gennem nogen tid. Billedstørrelsen drillede mig en del, men nu er løsningen fundet ved hjælp af Flickr. Indtil videre benyttes en billedstørrelse på 800 pixel i bredden. De tidligere rettes til efterhånden.
Lad mig høre i en kommentar om det er en god størrelse på andre skærme end min.

Det er vinter i øjeblikket, og det antages, at der er en god del sne i Vemmetofte som mange andre steder. Inden følelsen af indespærrethed bliver for overvældende skal jeg minde om vinteren 1978-79. Den begyndte 4. juledag – den 28. december – og det var et herrens vejr i flere dage. Veje lukkede til, folk kunne ikke komme frem eller tilbage. Jeg var ikke i Vemmetofte på det tidspunkt, men da det blev muligt i løbet af januar, at tage en tur dertil, viste det sig at der var bjerge af sne bogstavelig talt.
Fotoet er taget lige før Vemmetofte, når man kommer fra Spjellerup. Det er mine børn til venstre, og de gående og bilerne til højre giver et fint indtryk af hvor meget sne der faktisk var og hvorfor det ikke var muligt at komme nogen steder.

Billedet herover giver også et indtryk af snemængderne. Min mor ses i forgrunden. Tilføjet 2026.

Kommentarer værdsættes - skriv den i feltet herunder. Når du begynder at skrive, fremkommer flere felter. Anfør email og navn (fornavn eller fulde navn). Kommentaren sendes ved at trykke på det blå felt med ordet kommentar. Er det en førstegangskommentar afventer den godkendelse (for at undgå spam).

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.