
I gamle dage var der noget, der hed sygekasser. Sådanne havde man i Danmark fra 1892 til de blev afskaffet med indførelsen af den offentlige sygesikring i 1973.
Læsere, der var nået voksenalderen i 1970, vil muligvis huske, de havde en sygekassebog. At man også havde en sygekasse-flyttebog er nok vanskeligere at huske.
Jeg husker min sidste sygekassebog som et kvitteringsark, hvor kvittering for betalt kontingent blev stemplet. Måske har jeg en liggende i gemmerne, men den er i alle tilfælde ikke fundet endnu.
Dette indlæg handler dels om den lokale sygekasse i Vemmetofte (Smerup-Spjellerup-Vemmetofte sygekasse) og dels om en sygekasse-flyttebog.
Læs resten