Tag-arkiv: Gartneriet i Vemmetofte

Hvor lå Vinhuset i Klosterhaven?

Forrige indlæg er illustreret med et billede af et faldefærdigt drivhus, der tidligere blev anvendt til at fremavle vindruer til klosterets forbrug.

Leif Madsen spurgte i en kommentar om jeg vidste hvor billedet er taget. Det kan fastslås ret nøjagtigt.

Den første illustration er et luftfotografi fra 1938.

På billedet kan man ane den længste øst-vest-gående sti i klosterhaven. Den begynder ved Kildeåen, går langs voldgraven, fortsætter over en lille bro og kan herfra ses øverst i billedet bag en hvid flade. Den fortsætter til den nu flyttede låge, og efter at have krydset Vemmetoftevej fortsætter den på den anden side vejen gennem den del af gartneriet der brugtes til grøntsager m.v.

Herunder er et lille udsnit af billedet.

Den hvide flade er vindrihuset.

Herunder træder den lyse flade tydeligere frem. Den går langs stien. Dette er vindrivhuset vist fra et udsnit af et andet billede.

Foran drivhuset ses en bræmme der skifter til mørk. På den bræmme, ca. midt på, er billedet i forrige indlæg taget.

Det er nogenlunde tydeligt at se drivhuset som bygget på sydsiden af bygningen med de to skorstene.

Herunder følger lidt flere illustrationer.

Vemmetofte Kloster 1952

På dette billede fra 1952 ses det nye drivhus, stien og lågen, der er omtalt. Bygningen med de nu 4 skorstene er nerven i gartneriet, hvor mange daglige opgaver udførtes og hvor også befinder sig frokoststuen.

På bagsiden af denne bygning finder man vinhuset.

I øvrigt ses de to hække med stien imellem – de går fra nu Klostervej til hvor Vemmetoftevej krydser Kildeåen.

Parti Vemmetofte feb 1952

Dette billede viser hvorledes man havde vintergrøntsager på den anden side af vejen. Her er det vel grønkål eller rosenkål.

Brombærkrattet på hegnet ses også.

De to sidste billeder er fra 1952. De er taget fra gartnerboligen. Den nuværende p-plads ligger til højre for den lidt højere hæk til højre.

Vinhuset i Vemmetofte Klosterhave

Som så ofte før har et billede sendt tankerne på vandring bagud i tiden.

De nåede til oplevelsen af meloner som barn. Nu om stunder er meloner – som så meget andet – tilgængelige året rundt. At smagsoplevelsen er varierende er en ganske anden sag.

Da jeg var barn kunne man ikke sådan lige få fat i meloner, men heldigvis var det en af afgrøderne, der blev dyrket i gartneriet i Vemmetofte Klosterhave. Og så kunne de ske, at gartner Rasmussen syntes vi skulle smage en melon. Det var en herlig spise.

Vindruer husker jeg ikke vi smagte, men at vindruer blev dyrket som led i den herskende selvforsyningstankegang er vel nærmest en selvfølgelighed.

Det gik til det ikke gik mere.

Dette billede har min far taget i 1968. Han kalder det “Birketræet på Vinhuset”. Det ser rigtig nok ud til, at det formentlig selvsåede birketræ vokser på drivhuset.

Det er lidt trist at se hvor forfaldent det drivhus, der gennem tiderne sikkert har leveret gode smagoplevelser til Klosterets middage, ser ud. Gartneriet synes for længst nedlagt. Mistbænkene i forgrunden er ikke i brug længere og det ser i det hele taget ud til, at drivhuset trænger til bortskaffelse. Vinplanterne ses stadig. Hvornår bygningen bag drivhuset og det drivhus man aner til venstre faktisk er fjernet, har jeg ingen anelse om.