Tag-arkiv: Nostalgitræf i Vemmetofte

Nostalgitræf i Vemmetofte 8. maj 2018

“Det må være mere end 50 år siden …”, var en hyppigt hørt bemærkning blandt de 14 deltagere i træffet den anden tirsdag i maj 2018.

Nostalgitræf Vemmetofte 2018 (1)

I det herligste vejr gik de 14 deltagere en tur rundt i Vesterskov.

Forinden var vi mødtes på parkeringspladsen i Vemmetofte. Snakken gik lystigt, gensynsglæden synes stor og bemærkningen om at det var mere end 50 år siden nogle havde set hinanden sidst, satte det hele lidt i perspektiv.

Efter en kort præsentationsrunde gik vi mod Vesterskov, og som Frits bemærkede, var det vist også mere end 50 år siden han sidst havde været i den skov.

Læs resten

Nostalgitræf 3 i Vemmetofte tirsdag den 8. maj 2018 kl. 13.30

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke har skrevet indlæg til denne blog det sidste lille årstid. Det skal hverken forklares eller bortklares med noget som helst, end ikke den noget trælse vinter, der ikke just har været befordrende for et aktivt pensionistliv.

Så tak til Nina, der lige har gjort opmærksom på, at anden tirsdag i maj nærmer sig hastigt – og at det derfor er på tide at tilkendegive om nostalgitræffet bliver til noget i 2018.

Det gør det.

Læs resten