Efter branden i Vemmetofte i 1857 – generalplanen

Efter den voldsomme brand i Vemmetofte i september 1857 forestod et omfattende oprydnings- og genopbygningsarbejde. Prospektet herunder fra Faxe Kommunes Arkiver omtales senere i indlægget.

I det første indlæg, der omhandler denne brand, citerede jeg Brasch, der berettede om sin oplevelse af branden. Han slutter dette afsnit således: “…, og med Undtagelse af Forpagterboligen og Skolen, der laae noget tilbage, var hele den bebyggede Plads omkring Klosteret saaledes forvandlet til en Brandtomte.” ¹

Således var scenen altså sat for at boligerne og bygningerne omkring Klosteret kom til at se ud som man kender mange af den dag i dag.

Brasch skriver videre, hvilket jeg i øvrigt også citerede i det første indlæg:

Klosteret kastedes herved paa en Gang ind i en Mængde Bygningsarbeider, der senere ere fortsatte, dels med de tvende ovennævnte Steder udenfor Klosterbygningen, som bleve staaende, dels med Klosterbygningen selv, der har modtaget en giennemgribende Fornyelse. I Løbet af 2 Aar fuldførtes alle de ved Branden foranledigede Arbeider, hvoraf de 3 Længer ved Ladegaardsbygningerne bleve gienopførte paa de tilbageblevne Mure og 2 nye opbyggede til Lade og Avlingsstald, af de andre Steder gienopførtes Apotheket ligeledes paa de tilbagestaaende Mure, hvorimod Godsforvalterboligen og Giestgiverstedet, der havde været Bindingsværk, opbyggedes ganske af Ny, hvorved det sidste tillige flyttedes længere bort; i begge de store Ladegaardslænger ved Klosterboligen indrettedes der igien Beboelser som tidligere, og i den østre af disse boer nu Materialforvalteren ved Klosteret, i den vestre er der indrettet Præstebolig; til Bopæl for Gartneren toges et Sted i Nærheden af Haven, der havdes til Raadighed.

Brasch fortæller i en fodnote, at alle familier kunne flytte ind i der nye “Bopæle” inden udgangen af 1858. Præstens nye bolig blev midlertidigt brugt til anden bestemmelse, hvorfor han boede på Klosteret i 2 år.

Tegningerne er udført af klosterets bygmester, arkitekt, kammerråd Zeltner, der også stod for ledelsen af byggeprocessen, der hovedsageligt blev udført af københavnske håndværksmestre. Man bestræbte sig i øvrigt på at holde en god afstand mellem bygningerne. I forbindelse med disse omfattende arbejder blev både forpagterboligen og skolen erstattet af nye bygninger.²

Jeg har set efter om Rigsarkivet har arkivalier tilgængelige online om processen, men det er ikke tilfældet. Online finder man taksationsprotokoller, der giver oplysninger om, hvorledes bygningerne er indrettede og hvad de brandforsikredes til. Særligt har jeg lagt mærke til at plankeværk er nævnt for sig selv mange steder.

Den relevante brandtaxationsprotokol for Faxe Herred findes her. Det overlades til den meget nysgerrige selv at læse disse arkivalier.

Her holder jeg mig til ovenstående prospekt, som er et farvetryk uden nærmere angivelse af, hvem der har udarbejdet det. Med håndskrift er angivet 1862. Man finder prospektets titel under kortet:

Generalplan over Vemmetofte Kloster med tilhørende Bygninger.³

Det fremgår ikke af prospektet, hvem ophavsmanden er. Det ses heller ikke påtrykt, hvornår det er fremstillet, idet året 1862 er angivet med håndskrift. Det ses heller ikke om de bygninger, der er viste, er som de faktisk blev bygget, eller om det mere er i skitseform generalplanen foreligger. Nogle af bygningerne er klart genkendelige den dag i dag. Det bemærkes, at kroen ikke er placeret på kortet, og at der ikke er en tegning af gartnerstedet, som muligvis er bygningen der ligger i klosterhaven, hvor senere drivehuse blev opført.

b. Præste Bolig og Magazin m.m. a. Klosteret. c. Materialforvalter Bolig og Kostald

Helt til venstre anes Kokæret. I længen til venstre indrettedes præsteboligen nærmest Klosteret. Resten var magasiner m.m. Klosteret ligger tydeligvis i midten og er nyrestaureret. Til højre var materialforvalterens bolig – også nærmest Klosteret. Resten var kostald.

Kro.

Som nævnt er kroens placering ikke vist på planen, jvf. Brasch, der skriver, at den flyttedes længere væk. Hvor den har ligget, har jeg hidtil ikke været klar over, men ved at se på Historiske kort, kan man ved søgning på Vemmetofte på Målebordsblade finde svar på spørgsmål. Kortudsnittet er fra 1894.

Kroen blev placeret lige på det sted Vemmetofte Købmandshandel senere lå. Måske var det endda de samme bygninger? Kromanden hed Braasch (det var ham der mistede en del kontanter ved branden), bageren hed også Braasch – og præsten som bekendt Brasch. Blot nævnt for god ordens skyld,

f. Apothek.

Apoteket kan nogenlunde genkendes, men om karnappen over døren har været der eller ej vides ikke. Om døren er indgangen til privaten eller til apotekets udsalg, vides heller ikke, men siden var den i gavlen til højre (den dør, der nu er tilmuret). Både min morfar og min kones farfar har hentet medicin på apoteket i deres unge år. De boede i Dalby og Tureby sogne. Der var langt mellem apoteker dengang. Apotekets udhus ses også på tegningen, men det er først brandforsikret i 1867 og er formentlig opført lidt senere end selve apoteket – og måske er det det der har givet anledning til en erindringsforskydning, som bevirker, at jeg altid har hørt, at apoteket skulle være fra 1865. Det er det ikke. I udhuset fandtes mange rum, bl.a. et, der betegnes lokum, jvf. taxationsprotokollen, som sikkert er det, jeg har benyttet som barn indtil der blev etableret toilet med træk-og-slip i 1952.

e. Skole.

Skolen ligner ikke delt den nuværende kantorbolig. Måske er der senere tilføjet noget til venstre for døren. Som Brasch nævnte, var den tidligere skole nedrivningsegnet, og søger man på nettet efter Vemmetofte Gl. Skole, finder man et fotografi af et maleri af den gamle skole, der blev nedrevet 1862. Den gamle skole lå i “alvsgårdens urtehave”, se arkiv.dk. Teksten er interessant.

g. Hestestald og Lader.

Hestestalden og laderne er letgenkendelige med den nuværende placering syd for ridebanen – og længen til højre er den man passerer, når man har taget de to sving ved Kokæret – eller, hvis man kører den anden vej, lige efter man er kørt forbi den.

i. k. Svinehuus samt Vognremisse m.m.

Svinehuset og vognremissen m.m har jeg ingen erindring om, men måske kom jeg aldrig den vej omkring. Kan nogen uddybe dette?

h. Meieri og Forpagter Bolig.

Forpagterboligen ligner vel sig selv – også i den nys ombyggede form. Hvad der var forpagterbolig og mejeri ved jeg ikke, men da jeg var barn boede forvalter Loft i en del af længen til venstre, hvor der også var køkken m.v. til bespisning af de ansatte. Det var her jeg lærte at et helt rugbrød er en lille meter langt, at man kan spise sig en rugbrødsmad med fedt og salt og at ost spises med fedt under. Fysisk arbejde kræver fedt – ganske som hjernen i øvrigt også gør det. Hvem ved noget om mejeriet?

d. Godsforvalter Bolig.

Dette hus kan også genkendes. Det til venstre er vel revet ned, men ikke det til højre. I mange år gjorde min mor rent på klosterkontoret, der befandt sig til højre i hovedbygning. Jeg husker at hun på et tidspunkt tjente 85 kr. om måneden. Som kokkepige hos klosterforvalter Gjørup og frue arbejdede hun i køkkenet i underetagen og sammen med stuepigen Astrid havde de det vist meget muntert.

Jeg selv husker køkkenet, som jeg gik igennem når jeg f.eks. skulle hente julegaver hos fru Gjørup til uddeling juleaften i Vemmetofte. Det var et betroet job!

Fodnoterne følger herunder:

1. Brasch, Vemmetoftes Historie, bind 3, side 221-222. ↩︎
2. Chr. H. Brasch, Vemmetoftes Historie som Herregaard, Slot og Koster, 3. del, København 1863 side 222. ↩︎
3. Prospektet tilhører Faxe Kommunes Arkiver. Det øverste billede er ikke beskåret, de øvrige er fremstillet ved at klippe og kopiere udsnit, der tydeliggør informationerne. ↩︎