Vemmetofte Apothek – Det gl. Apotek

Det gl. Apotek i Vemmetofte vil altid være en del af mit liv. Det skyldes den omstændighed, at jeg kom til verden i huset en sommermorgen i 1943. Det var mit barndomshjem til min mor flyttede derfra i 1978, 3 år efter min fars død. Det ligger der stadig, hækken ser lidt anderledes ud, flagstagen var der heller ikke og døren i gavlen er muret til og den tilhørende trappesten er fjernet.

Billedet herover har jeg taget i maj 2023. Herunder følger lidt om det der er gået forud.

I Lolland-Falsters Stifts-Tidende (og sikkert i mange andre aviser) kunne man den 20. august 1842 på side 3 anden spalte øverst, læse 3 linjer som ses til venstre. Der står: Under 5te d. M. har Hs. Maj. allernaadigst tilladt Eierinden af Storeheddinge Apothek Marie Meldal at anlægge et Filialapothek paa Vemmetofte.

Således begyndte det.

Det medfører, at et hus opføres. Det kan man se af, at det vurderes og brandforsikres i marts 1846.¹

Håndskriften er stadig vanskelig at læse, men det ses tydeligt at huset er bygget af Brændte Steen og at taget er Straatag.

I Folketællingerne kan man se hvilke bestyrere, der har været på apoteket. Det er ikke sikkert alle kan findes på denne måde, idet der er 5 og 10 år mellem folketællingerne.

1 1845 er Cand. Pharm. Niels Ancher Christian Seker Peter Randrup bestyrer af filialapotheket. Han er 25 år og ugift, og er den eneste der bebor apoteket. Han er født i Viborg.

I 1850 er Cand. pharmaciæ Peter Groth Sünchenberg, bestyrer af Vemmetofte filialapotek. Han er 28 år og ugift, er fra Storehedinge. Der bor også en medhjælper på apoteket.

I 1855 er den nu gifte Jens Peter Groth Sünchenberg stadig bestyrer af apoteket. De har 3 børn. Desuden bor en apotekmedhjælper, en amme og en tjenestepige i huset. Kortere tid efter rejser familien videre, og afløses formentlig af Hans Henrik Siegumfeldt. Under alle omstændigheder er han og familien kommet til Vemmetofte før branden i september 1857, idet familiens datter, Antoni Nielsine Hermine Siegumfeldt, bliver født nogle få måneder før branden.

Ved Folketællingen i 1860 er apotekets beboere således bestyrer Hans Henrik Anton Siegumfeldt, hans kone, deres 4 børn samt 4 ansatte, heraf en medhjælper ved apoteket.

Dette billede har jeg fotograferet ved besøg på Faxe Kommunes Arkiver. Det er en lille del af den i et tidligere indlæg omtalte generalplan fra 1862. Apoteket har nok ikke set helt sådan ud. Karnappen er ikke med på senere billeder af apoteket, ligesom loftsvinduer heller ikke ses. Men her må man forestille sig familien har haft sit liv indtil apotekeren flyttede til Glostrup nogle år senere og havde dette nyoprettede apotek i mange år.

Dette udsnit af billedet bringer os nærmere på familien. Hvis det lader sig gøre at se billedet endnu større, kan man næsten se ind bag gardinerne og fornemme, hvorledes de har gået rundt eller siddet ved bordet og talt om, hvorledes livet formede sig i de år med branden og det nye apotek – og måske har de allerede overvejet at flytte videre og få foden under eget apotek.

Ved folketællingen i 1870 er Esmann bestyrer af apoteket.

Så sker der en ændring, idet Jakob Christian Frederik Sunckenberg ved folketællingen i 1880 er apoteker, og altså ikke bestyrer.

Forklaringen er at finde i Dagbladet (København) den 27. april 1877 i en notits, hvoraf fremgår, at der ved kongelig resolution af 9. april 1877 er givet ejeren af Store Heddinge apotek tilladelse til at afhænde filialapoteket i Vemmetofte som selvstændigt apotek.

Apotekeren er født i Vemmetofte, og bor nu sammen med hustru og et lille barn, samt en apotekmedhjælper og en apotekdiscipel.

I 1890 er Johannes Bertram Fischer Simonsen apoteker. Der bor 9 personer i apoteket, hvoraf tre er apotekmedhjælpere.

I 1901 er apotekeren Carl Cibius Gravenhorst, der havde betalt 105.000 kr. for det, jvf. Jyllandsposten 19. december 1897.

Kort tid efter denne folketælling blev Vemmetofte Apothek til Det gl. Apotek. Slagelse-Posten kunne 29. januar 1902 meddele: Efter sikkert Forlydende skal Vemmetofte Apothek flyttes til Karise. Hvilket skete, thi senere på året og flere gange i 1903 kunne følgende annonce ses:

I senere annoncer gives langt flere informationer om mulighederne i Vemmetofte, men om det lykkedes at udleje apoteket vides ikke.

Jeg hæfter mig særligt ved, at villaen rummer 10 beboelsesværelser foruden selve apotekslokalerne m.v. Det må betyde, at både den høje og lave del af bygningen har udgjort apoteket. Ellers ville der ikke have været 10 værelser. Hvilken forbindelse, der har været mellem de to dele af bygningen ved jeg ikke, men da jeg var barn var det muligt at komme gennem en lem i væggen på loftet fra den ene del til den anden. Hvad jeg heller ikke ved, er, hvornår den høje del er opført. Det lykkedes ikke at finde beskrivelsen ved brandtaxationen af apoteket efter genopførelsen efter den store brand. Hvis nogen ved hvornår den høje del er bygget, hører jeg meget gerne herom i en kommentar.

Om det lykkedes at udleje apoteket, vides som nævnt ikke, idet jeg ikke har fundet tegn herpå ved folketællingen i 1906.

Det ser ud til, at apoteket har (haft) matrikel nr. 1Aa, men det ser også ud til at den høje bygning får selvstændigt matrikel nr. (1æ).

I den lave del har fuldmægtig Pagh boet med sin familie. Han flyttede til fuldmægtigboligen inden eller i 1940 (mellem skolen og kuskeboligen). I 1940 blev denne del til tjenerbolig for 2den-tjeneren, min far, der blev gift med min mor i 1940. Det sydlige værelse og de to østlige værelser længst mod syd hørte ikke til boligen. Den store stue var delt i to. Hvornår dette sydlige værelse blev mine forældres soveværelse, ved jeg ikke, men min bror og jeg delte det værelse der hidtil havde været soveværelse. I 1952 blev der indlagt vand og måske var det på det tidspunkt mine forældre fik resten af huset. Min bror og jeg fik hver sit værelse.

I det høje hus, ser det ud til, at der har boet en familie på hver etage. Jens Hansen var bestyrer af Vemmetofte Brevsamlingssted. Lars Olsen var materialkusk. Det fremgår af folketællingen 1901.

Ved tællingen i 1906 er intet nævnt om apotek og brevsamlingssted.

Ved folketællingen 1911 er materialkusk Lars Olsen og hustruen Marie flyttet til materialkuskeboligen, mat.nr. 7 (nuværende P-plads). Marie er postekspeditrice.

Ved folketællingen 1916 bor tjener Hansen med familie i hvad der kaldes “Det tidligere Apotek”.

Der bor tilsyneladende ingen i den lave bygning. Lars Olsen er nu Bestyrer af Brevsamlingssted og pensioneret Materialkusk.

I 1921 kaldes bygningen “Det gl. Apotek”. Tjener Hansen bor stadig i den høje del, og nu bor fuldmægtig Pagh i den lave. Lars Olsen og Marie bor stadig i Materialkuskeboligen og er bestyrer af brevsamlingssted og bestyrer af udsalg af apotekvarer.

I 1925 er der ingen ændringer i Det gl. Apotek, Marie er postekspeditrice.

I 1930 har apoteket mat.nr. 3. Der ses ingen bestyrer af brevsamlingsstedet nævnt.

i 1940 er Chr. Hansen både tjener og brevsamler, og hustruen Anna hjælper ægtefællen som brevsamler. Fuldmægtig Pagh er flyttet. I materialkuskeboligen er der håndkøbsudsalg fra apotek.

Billedet af et parti af Vemmetofte tilhører Faxe Kommunes Arkiver, er ubeskåret og fotografen er ukendt. Hvor gammelt det er er ikke klart, men det er ældre end billedet herunder. Vejen gennem Vemmetofte er en jordvej, skræppebladene i grøfterne gror lystigt, som de gjorde da jeg var barn og de gror stadig. De to hvide sten ved personerne var der tidligere, men vist ikke længere, de høje kantsten i forgrunden var der da jeg boede her. Der står personer og taler sammen. Telefonpæle ses så langt øjet rækker. Den store syrenbusk var tidligere på plænen, men ikke længere. Den lave del af hækken langs stien var blevet kortet lidt af i min barndom.

Foran apoteket ses tre lindetræer. Det midterste var fældet da min far og mor flyttede ind og det fjerneste blev vist nok fældet på dette tidpunkt omkring 1940. Det sidste gav god skygge og bladlusedråber, men er også fældet.

Også dette billede tilhører Faxe Kommunes Arkiver, er ubeskåret og fotografen er ukendt. At det er yngre end det forrige ses af, at der kun er to træer. Der er en åben plads hvor træerne står, det blev senere vores lille have ved huset (den anden lå ved siden af bagerstedet). Træerne ser større ud end på det forrige billede og tværstien over græsplænen er der, men blev siden nedlagt, som det ses herunder.

Luftfotografiet – fra et familiealbum – viser det sidste lindetræ og i øvrigt det store grantræ ved kantorboligen til venstre. Det knækkede senere i en storm.

Dette luftfotografi antages at være nyere end det forrige. At det ikke er samme dag ses af de blomstrende buske. Min far står med sin cykel parat til at cykle på arbejde.

Dette billede har jeg taget ca. 1958. Min far er ved at stige ind i sin Opel Rekord. Bag udhuset ses plankeværket af træ ind mod klosterhaven og stigen hænger under et lille udhæng, så den var lidt beskyttet mod vejrliget.

Dette billede har jeg taget i 2023, og her ses også udhuset. Døren er tydeligvis muret til og trappestenen i gavlen er fjernet. Postkasser er ophængt og det ser ud til at der bor 3 personer eller familier i huset nu.

1. Præstø amt, Taksationsprotokol, Fakse Herred A, Branddirektoratet for Præstø amt, 1800 – 1851 – opslag: 203 af 294 opslag.
   
   
   
   ↩︎