Hartvig Holst 1667 – 1773

Introduktion

En blogkommentar kan føre vidt omkring.
Det var tilfældet med den kommentar Birgitte Schiøler Kallehauge skrev under indlægget om Kantorboligen i Vemmetofte.
Hendes interesse knyttede sig til Cantor Holst medførende opmærksomhed på andre Holst’er i Vemmetofte, herunder Hartvig Holst.
Vi har korresponderet flittigt via mail over sommeren 2023, bl.a. om sidstnævnte Holst.
At Hartvig Holst blev 106 år er jo interessant i sig selv, men at man i præstens notater i kirkebogen ved begravelsen, kan se ordet ”Straa Arbejde”, får en god, gammeldags klokke til at ringe kraftigt.
Havde han mon noget at gøre med de to kunstværker, udført i halmstrå, som befinder sig på Vemmetofte kloster at gøre? Jo, det havde han.
Disse to kunstværker har jeg kendt siden barndommen, og jeg har en erindring om, at de var placerede i den lange gang før Røde Stue, da jeg var kustode i netop denne gang ved et åbent-hus-arrangement i 1960 eller sådan cirka. At jeg ikke lige havde læst kunstnerens signatur i venstre øverste hjørne, er en ganske anden sag. Det har jeg så nu.
Her følger en lille del af en i øvrigt ukendt historie om Hartvig Holst, idet Birgitte har leveret de afgørende links hertil.
Internettet er således en god hjælp – og lidt mere vides nu end da Mikael Venge skrev sin bog om Vemmetofte, (Vemmetofte Borg Slot Kloster, 2010). I bogen afbildes de to kunstværker af flettede strå, og han formoder, at sådanne kun findes på Vemmetofte. De er fremstillet af Hartvig Holstgam, da han var en ældre herre i sit 93. og 94. år. At man ikke kender yderligere til Holstgam, bemærker Venge med en vis undren.
Når Hartvig Holst var 106 år 3 måneder og 20 dage da han døde 1. juli 1773, indebærer det, at han er født 11. marts 1667. Det skal senere vise sig, at han er ”fød uden Rigs paa eet u.bekiendt stæd”.
Det er således ikke kendt, hvor han er født. Det vides ikke, hvornår han er kommet til Danmark, og det første man tilsyneladende erfarer om ham, er ved en dåb i Horsens 1704.
I det følgende er en del transskriptioner af de gamle håndskrifter. Jeg må naturligvis tage forbehold for fejl af alskens art, læsefejl, delte ord, der ikke skulle være delt, men som ser sådan ud og manglende evne til at læse og forstå bestemte ord, som derfor mangler og er erstattet af ?. Forståelsesfejl forekommer formentlig også, idet jeg ikke altid synes at teksten er begribelig, men med lidt god vilje går det nok. Kursiv bruges vist ikke helt konsistent. Tilføjelser og rettelser via kommentarfeltet værdsættes.

Den første viden om Hartvig Holst

Det er først ved Hartvig Holsts begravelse i Vemmetofte i 1773, at man kan forstå, hvornår han er født, nemlig i 1667 – medmindre der er en kvalificeret grund til at betvivle den angivne alder. Vi ved endnu ikke – og det opklares måske aldrig – hvor han er født og hvad hans navn faktisk har været. Her følges han i kronologisk rækkefølge.
Følgende to billeder er fra kirkebogen i Horsens Vor Frelsers Sogn, Nim Herred, Skanderborg Amt 1703 FVD – 1742 FVD, opslag 9.

Dette er ikke den letteste håndskrift at få styr på, og det er ikke klart hvad der i realiteten står, men ud for nr. 5 står 27. januar (1704) af Jormoder ? hjemmedøbt Hartvich (fulgt af et par andre forsøg på at stave navnet) Holstgam. Om det er barnets eller faderens navn er vanskeligt at sige, men næstsidste linje på øverste billede til venstre kan der med lidt god vilje stå Marie Niels Datter, med hvem Hartvig blev gift ca. 1703, jf. et senere testamente.

Hartvig Holst i København

Der er tilsyneladende ikke andre informationer at finde i Horsens. Hvis det er vores Hartvig Holst, rejser han og hustruen med eller uden barnet til København. Her finder en barnedåb sted i Vor Frue Kirke i 1715.

Tirsdag den 8. januar 1715 blev Hartvig Holst og Marie Nielsdatters søn fremstillet i kirken. Han var hjemmedøbt af jordmoderen og fik navnet Jens. E.S.K. = en søn kaldet.
Holsts arbejde er omtalt her, idet han er ”lacherer”. Det samme er en af fadderne, en anden er jubilerer (juvelerer).
Det antages, at der er tale om folk, der lakerer finere sager.

Herefter søges Hartvig Holst på Google og på Danskernes Historie Online.
Det sidste først. Af de 10 hits er 4 relevante.
I Historiske meddelelser om København, Bind 8, 1921-22, omtales Holst på side 374 og 375 (søgefunktionen Ctrl F letter arbejdet med at finde stedet).
Her findes den lejekontrakt, der blev udarbejdet den 14. juli 1722. Holst betegnes her Borger og Lakerer. Huset ligger i Endeløsstræde, lejen er på 50 Rigsdaler om året og er betalt fra påske 1722 til påske 1727. Det bemærkes, at Holst allerede boede her i 1720.
I Københavns Ejendomme 1377 – 1728, III, Snarens Kvarter nævnes Holst på side 93. Det drejer sig om Matr. Nr. 117 B. Det er det samme sted som forrige angivelse.
I Kjøbenhavns Huse og Indvaanere efter Branden 1728 får man på side 99 vished for, at Hartvig Holst, som her kaldes Steensliber, er blev hjemløs ved den voldsomme brand, der lagde store dele af København øde i oktober 1728, idet Skræder Laugets Fattiges Vaaning i Endeløs Stræde (nr. 117) også er brændt.
Om brandens voldsomhed kan man få et indtryk her.
Inden blikket rettes mod, hvad der sker med Hartvig Holst og hustruen efter branden, skal omtales den sidste bog i denne søgning, nemlig Dronning Anna Sophie.
Hartvig Holst, der nu betegnes Ædelstensskæreren Hartvig Holst, finder man på side 78, idet det fremgår, at der på Rosenborg findes en skål af obsidian, som Kong Frederik den 4. i 1725 gav Holst 404 Rdl. for at fremstille. Den betegnedes ”en Terrin i sort Agat”.
Skålen er afbildet på side 79, og må være den skål, der omtales i kirkebogen ved Holsts begravelse, se senere.
Nu ved vi altså, at Holst var lakerer, stensliber og ædelstenskærer, men endnu ikke at han er stråkunstner.

Vemmetofte

At Holst kom til Vemmetofte efter at have mistet sin bolig ved branden i 1728, er heller ikke kendt endnu. Her kommer Google til undsætning.
At det sker netop på dette tidspunkt, fremgår atter af bemærkningerne ved begravelsen. Holst har boet i Vemmetofte i ca. 45 år, og det passer godt med dette tidspunkt når han døde som 106-årig i 1773. Han var således ved flytningen til Vemmetofte omkring 61 år. Måske har han haft gode forbindelser til hoffet, herunder det på Vemmetofte – men det er rent gætværk.
Det viser sig ved Google-søgningen, at Hartvig Holst har været vurderingsmand, da gartner Adler i Vemmetofte døde i 1744. Holst boede da på Vemmetofte Kirkebro, hvilket den anden vurderingsmand, Tønsberg, også gjorde. Teksten fremgår af slægtsforskernes forum.
Den samme information findes på Datadrys vedr. Vemmetofte Kloster. Her følger også et link til det relevante skifte på arkivalier online.

På netop dette arkivalie findes også Holsts signatur. Han var da ca. 77 år.

Hvilken funktion han i øvrigt har haft på Vemmetofte, melder historien ikke noget om, men en agtværdig borger må han betragtes som havende været.

Vurderingsmanden

Som netop anført, er det ikke kendt, hvilken funktion Hartvig Holst har haft i Vemmetofte, men en ting er dog kendt og sikkert. Han har været en ofte benyttet vurderingsmand i forbindelse med skifter. En del steder får man det indtryk, at han selv har skrevet under efter opgavens løsning, enkelte andre steder synes det at være skriveren, der har gjort det.
Hartvig Holst optræder således ikke kun i det tidligere nævnte skiftet fra 1744 efter gartner Adler.
Han er også med til at vurdere og registrere det meget omfattende bo efter Marskal, Amtmand og Godsadministrator ved Vemmetofte Kloster (titler jf. Brasch) von Bülov i 1740. Holsts underskrift ses på opslag 74. Skiftet begynder på opslag 43 for de særligt interesserede.
Ofte skriver HH sig under med H Holst, men han kan også finde på at bruge hele navnet.
En for forståelsen af Holst meget interessant underskrift, finder man på skifteprotokollens opslag 294. Der er begyndt at ske noget med hans finmotorik i 1748-49. Underskriften er tydeligt rystet.
Denne underskrift vender jeg tilbage til senere.

Holst har også medvirke som vurderingsmand ved skifter efter en række af klosterfrøkenerne, og her skal blot linkes til to af dem fordi der sker noget med hans navn – måske vender han tilbage til det oprindelige navn, jf. barnedåben i Horsens.

I 1755 kalder han sig H. Holstgam, men synes ikke selv at skrive under.
Det samme er tilfældet i 1756.

Omtalen af skifteforretninger hvori Holst har deltaget som vurderingsmand er ikke udtømmende.

Kommunion

I nogle kirkebøger kan man læse navnene på de personer, der har deltaget i altergangen og modtaget nadveren. Dette ses også i de ældste kirkebøger i Vemmetofte. Hartvig Holst nævnes mange gange.
Inden 1735 var kirken Hofkapel, derefter klosterkirke. På det tidspunkt var der mere end en Holst i Vemmetofte. Hofmester Holst og Hofmesterinde Holst blev betegnet sådan da der var hof på Vemmetofte. Da klosteret var etableret, er hr. Holst og kone noteret for at have deltaget i altergangen. Om det er Hofmesteren eller Hartvig Holst og kone vides ikke, men senere kaldes Hartvig Holst ved sit fulde navn, dog ikke helt systematisk, idet også hr. Holst ses.
Som tiden går, bliver Holst ældre og ældre, og præsten skriver, at han har givet den aldrende Hartvig Holst nadveren hjemme. Det sker herefter jævnligt, men andre gange er han tilsyneladende i kirken, en enkelt gang dog pr. stedfortræder, Anna Thomasdatter, som, jf. skiftet efter ham, var ansat hos Holst. Sidste gang han fik nadveren var i 1772, året før han døde.
Afsnittet om kommunion har jeg færdiggjort den 16. april 2024. Den dag brændte en stor del af Børsen i København. I den forbindelse blev det bl.a. nævnt, at bygningen har overlevet brande og bombardement i 400 år, herunder banden i 1728. Det var den brand der gjorde Hartvig Holst hjemløs.

Hustruens død

I kirkebogen for Vemmetofte sogn, Fakse herred, Præstø amt Enesteministerialbog 1755 – 1847 opslag 112, er begravelsen af Marie indført.

Marie Niels Datter døde den 27. april 1760 og blev begravet den 30. april øverst i den første Jord ud mod Vejen. Hun blev omtrent 80 år gammel. Hun synes at være død af en lungesygdom. Hun var Steen-Sliber Mons. Hartvig Holstkamps Hustrue.
Måske er det interessant, at præsten kalder ham Holstkamp, idet dette muligvis indikerer, at hans efternavn oprindelig har været mere end blot Holst, jf. Holstgam, som brugtes i Horsens.
Holst var således en ældre herre på 93 år da hustruen døde. Hvad skulle han bruge sin tid til? Det ved vi naturligvis ikke, men vi ved fra hans begravelse, at han arbejdede med strå – og vi når således frem til, at han på omtrent dette tidspunkt gav sig i kast med eller netop havde givet sig i kast med at fremstille de to kunstværker i strå, som befinder sig på Vemmetofte kloster.

Stråarbejderne

I sin høje alder gav Hartvig Holst sig til at fremstille to værker i strå forestillende Vemmetofte kloster, som han havde lært nøje at kende gennem sit mangeårige liv her. Det ene er set fra syd, det andet fra nord.
Billederne herunder har min far, Christian Carlsen (1907-1975), taget 1. marts 1970. De sidder ikke just lige i skabet og blitzen gør det ikke bedre, men de giver alligevel et godt indtryk af, hvad det drejer sig om.

Dette billede viser Vemmetofte kloster set fra syd. Ridebanen er tydelig, den svinger, hvilket den ikke gør i dag. De to lange bygninger – i liggende position – er også lette at genkende. Der ses landbrugsaktivitet nederst.

H. Holstgam, som han altså kalder sig her, har med denne tekst sat sin signatur på billedet. Der mangler lidt, men man aner det er fremstillet mit Zidrende hånd und dunckle Augen i hans 93. år. Tysk og dansk blandes, som det ses.
Otto Andrup omtaler dette og det efterfølgende Prospekt i sin Fortegnelse over Malerierne paa Vemmetofte adelige Jomfrukloster fra 1918. Venge henviser til denne kilde, der i øvrigt kan læses på internettet, se https://kunstbiblioteket.kb.dk/objekter/udstillingskataloger/Udst_0814.pdf
Det er så heldigt, at Andrup citerer hele signaturen, som det ses herunder.

Det næste værk ses herunder.

Det andet værk er klosteret set fra nord. Voldgravene ses begge (tror jeg) og en låge ud mod Dyrehaven ligeledes. Her står to personer.

På denne signatur ses, at han kalder sine værker Prospekter.
Dette er fremstillet i hans 94. år.
Han var en gammel mand, da han sad med disse detaljerige stråarbejder, og det er forbløffende, at det kunne lade sig gøre. Det ser ud til, at stråene er flade, farvede i alskens farver og klippet/skåret i mange længder, flettet og velsagtens med lim fæstnet til en plade. Man må lade sig imponere.
Her følger også Andrups angivelse om dette prospekt:

Det er tegnet i strå, som det fremgår.

Som omtalt under Vurderingsmanden, ville jeg vende tilbage til den rystede underskrift. Den ses herover og er fra 1755. Det er måske tydeligt her, hvorfor Holst skriver, at han udførte stråarbejderne med rystende hænder.

Jeg må invitere mig på besøg en dag og tage et par forhåbentlig bedre billeder end min far gjorde for godt 50 år siden.

Brasch nævner i sit værk om Vemmetoftes historie tilsyneladende ikke Holst ved navn, men i sidste afsnit i fortalen til 3. bind (side V) skriver han: ”En konstnerisk Berigelse har dette Skrift modtaget i de smukke Billeder af Klosterets Bygmester, Kammerraad Zeltner, som ledsage det”.
Om det billede, der indleder 2. bind, skriver Brasch: ”Det andet gjengiver et Parti af Haven ved Vemmetofte i Hyrdetidens Charakter, og er taget efter et gammelt Prospect, der er udført i Straa paa den Tids Konstvis.”
Billedet følger herunder, idet jeg kun har det som det ser ud i bogen. Det er dette jeg har fotograferet. Det er tydeligvis inspireret af Holsts arbejde.

Billedet er stadig i brug, som det ses.

Når Vemmetoftes direktør, Leif Madsen, har besøgende med på rundvisning i klosterhaven (her deltagere i et Nostalgitræf), henter han billedet i tehuset og viser og fortæller om, hvorledes haven var indrettet i begyndelsen af 1700-tallet. Så det gamle stråværk gør stadig historien levende.

Hartvig Holsts død og begravelse

Hartvig Holst døde den 1. juli 1773 og blev begravet i Vemmetofte den 3. juli.

Denne hastige og flydende, men ikke letlæste håndskrift lyder således:
Den 3die Julii blev Hartvig Holst, som
før Københavns Ildebrand havde været sine
Stæder en velhavende borger og næret sig med
at slibe ædelstene, begravet i den første Jord; han havde boet
på Wem. næsten 45 aar og var nu, da han dødde
d. 1 Julii, 106 Aar 3 Maaneder og 20 Dage, han
beholt sin forstand til det sidste, og han endnu et
Aar føren han dødde, kundet forfærdige smuke
Straa Arbejde, som var egentlig hands Profession
og hvormed han nærrede sig i de yngere aar.
Paa det Kgl. Kunst Kammer i Kbh. staar en
Skaal af sort Islandsk agat, som han for
50 Aar siden har sleben, og hvorfor af Sl. Kong Fre-
derik den 4de blev given i Arbejds Løn 600 Rdl.

Den 5. juli 1773 omtales Holst i på side 4 i avisen De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender. Afsnittet hedder Ved Døden ere afgangne.

I Sielland paa Wemmetofte den 1ste Jul. Juveleerer Hr. Holst, i en Alder af 106 Aar, 3 Maaneder, var til det sidste ved god Forstand.

Skifte

En henvisning til skiftet efter Hartvig Holst findes i Registeret over skifter på Vemmetofte Klosters Gods. Det findes i skifteprotokollen side 852. Det er ganske omfattende og slutter nederst på side 868. Det findes på Rigsarkivet på dette link.

Skifte Brev Efter afgangne Hartvig Holst paa
Vemmetofte Kirke Broe begyndt den 1ste july 1773.
Slutet den 4de february 1774.

Anno 1774 fredagen den 4de February
blev efter Tillysning ved Stevns og Faxøe
Herreders Ret, foretaget Skifte i Sterveboet efter afgang-
ne Hartvig Holstgam, som Boede og Døde paa Vemmetofte
Kirke Broe, ved bemelte Forretning, som efter Bekiendt
Giørelsen, blev foretaget paa Wemmetofte Skriver stue af mig
underskrevne Terckel Thanning Forvalter og Kloster Skriver
ved Wemmetofte paa Høy bemeldte Klosters Høye Directions vegne,
var tilstede de 2de mænd der i Sterfeboet den 1te og 6te July Passe-
rede Forseglings og Registrerings Forretninger, så vel som
Derefter holte auction brugte mænd og Vitterligheds Vidner Jens
Bugge ved Vemmetofte og David Hytter nu boende i Elmue Huset
samt paa Arvingernes vegne, om nogen måtte være Claus Svitzer
ved bemelte Wemmetofte i hvis hus og overværelser, som nu er
begyndt og dermed Forrettet og Passeret som følger:
Først blev fremlagt og oplæst samt paategnet, de i Sterfeboet dend
1te og 6te July 1773 holte Forseglings og Registrerings Forretninger
der ere af følgende Indhold.

Anno 1773 Torsdagen dend 1te July, straks efter Hartvig
Holst paa Wemmetofte Kirke Broe ved Døden var afgangen,
indfandt sig paa det Høyadelige Frøken Klosters vegne Forvalter
Thanning ved Fuldmægtig Claus Svitser, for at forsegle hands
efterladenskab, til videre lovlig behandling, hvor der i over
værelse af tiltagne 2de mænd Skræder Bugge og Skræder Hytter
er Passeret saaledes som følgende udviser:
Herefter remses alle genstande og deres antal op i storstuen, i dagligstuen, i spisekammeret, i køkkenet, i pigens kammer, i gården, i hønsehuset, i brændehuset og på loftet.
Og da intet viidere forefantes, blev den af dødes Pige
Anne Thomas Datter tilspurt om Hun vidste viidere at anmelde
een hvad som beskrevet er, hvortil hun svarede nej ligesom
og paalagt indtil viidere at være ansvarlig, til andet herudi
denne Forretning beskrevet er under ved Lovlig straf, saa
lovede Skræder Bugge, som Naboe til den Sal. afdøde, og at have
Daglig opsigt i huuset at intet heraf bortkommer. Saaleedes
at være Passeret bevidner med vore Hænders underskrift
Datum Stervboe ut Supra
Svitzer
Som overværende ved denne Forretning at saaleedes er
Passeret, bevidner
Jens Bugge, David Hytter

Anno 1773 dend 6te July blev Sterveboet efter afgangne Hartvig
Holstgam paa Wemmetofte obnet Reigistreret og Vurderet hvor der
Forefandtes som følger:
Herefter værdiansættes samtlige genstande – og den atter tilstedeværende pige Anne Thomas Datter blev igen spurgt om hun vidste om mere, der tilhørte dødsboet osv.
Den samlede værdi blev ca. 80 Rdl.
Det blev fremlagt og oplæst ved skiftet den 4. Febr. 1773 (skulle være 1774).
Det beskrives videre, at auktionen over dødsboet blev afholdt den 5. juli (der synes at være lidt uorden i datoerne) og auktionens resultat fremgår af Vemmetofte Auctions Protocoll. Et udtog af denne er også læst op ved skiftet. Der indkom godt 123 Rdl. Og da der endnu manglede lidt pension, endte det hele med ca. 125 Rdl.
Hendes Naade, Høy Velbaarne Frøiken Priorinden von der Osten
kunne oplyse, at afdøde og hustru Marie Holstgam den 19 aug 1756 oprettede Testamente.
Efter mange ord følger disse: bemelte Document lyder saaleedes:
I den Hellig Trefoldigheds Navn Haver ieg Hartvich Holst
gam, boende her paa Wemmetofte, og ieg Maria Holstgam, for
nævnte Hartvich Holstgams Hustru der med guds Lønlige og Bie-
stand nu haver levet 53 aar udi et Christeligt og Kierligt
Ægteskab og auvlet een Søn, som skal være i Engelland, naunlig
Jens Holstgam, men ey viider om han er Levendes eller Død paa
Hands Kongelig ? forventende allernaadigste Confirmation
meedens vi endnu er ved fuld Fornuft og Forstand, dette Testamente
saaledes imellem Os indgaaet og sluttet …
Der angives videre hvorledes man skal forholde sig med sønnen, den længstlevende og ved dennes eventuelle indgåelse af nyt ægteskab.
Hvis omstændighederne således er til det, skal de overskydende værdier
Henfalde til Closterets Fattige.
Testamentet er fremlagt ved skiftet den 4. februar 1774.
Herefter findes der grundlag for, efter alle regninger er betalt og med henvisning til en lov og en forordning, at dette sterveboes efterladenskaber
bør tilfalde Klosterets fattiges Casse, dersom
begge afdøde har deraf i mange Aar nydt ophold; men
i betragtning, at ingen Arvinger er tilstede ej heller
om uudskrevet et vidtløftigt Proclama hafde bleven ?
saaes muelig at faa Indkaldet, formedelst den afdøde
er fød uden Rigs paa eet u-bekiendt stæd og her
i een alder af 106 Aar er bort Død saa foretog skifte
Forvalteren sig til muelig fornøden oplysning i tiden at
vide sterfeboets egentlige Tilstand, saaleedes som samme
Rettelig er og befinder og i saadan andledning andførte
samtlige dette sterfeboets besværinger nemlig

1. Blev Produceret og paategnet til indlemmelse 2de Beviser
   fra Hendes Naade Høy Velbaarne Frøiken Priorinden
   uindleeveret (medleveret?), af følgende Indhold: Jeg underskrevne til
   staar at have laant et Speil af Hans Excellence Hr. Geheime
   Raad og ober Cammer Herre von Plessens Cammer tiener
   Mons. Herman Muritsen paa min livs tiid, uden hans ja?
2. imidlertiid ellers skulde faae i Sinde at stieele? det være
   med den Condition at jeg der til vil være ansvarlig
   det i fald det skulle komme til nogen ?, eller jeg
   skulde ved Døden af gaa imedens jeg endnu bemelte
   Speil haver, da tilhører Speilet velbemelte Mons. Muritsen
   igien som Retmæssig Ejere dertil, og af mine arvinger
   imod denne min forskrivning enten lyveres hannem
   igien, eller af min Sterboe Udtager dets Værdie, som
   Høybemelte Hans Excellence mig der fore haver givet.
   Dette er underskrevet af Maria Holst den 29. september 1751 og til vitterlighed tilstår H. Holst.

Herefter fremkommer den oplysning, at 30 Rdl er betalt for spejlet til testeren, dvs. den person der prøver de forskellige forhold vedrørende skiftet. Hvis jeg altså forstår det ret. Videre fremkommer et par redegørelser, en fra Plessen, dateret 1775, hvilket forekommer forkert når boet afsluttes året før, og en fra Mouritsen fra 1758, der forklarer, som jeg forstår det, at spejlet – de rette omstændigheder taget i betragtning, gives til klosterets fattigkasse til hjælp for Arme und Bedürftige Leute”. Disse to sidste afsnit er i øvrigt på tysk.
Herefter følger 5 punkter over flere sider, hvorved det det store overblik over boet dannes.
Punkt 1 vedrører spejlet.
Og som deraf erfahres, at det i sterveboet befundne storre Speil
ikke til hører Boet, men til Klosterets fattige er Skienket af
den rette Eyere, saa bør dets beløb fra den anførte Boets
Formue udgaae, med derfor efter udtogets formelding Ind
komne ………………………………………………………………………………….. 3rd5m15sk

Punkt 2 vedrører begravelsesudgifterne, der opgøres til godt 12 Rdl.

Punkt 3 vedrører omkostningerne ved husets reparation. Tømmerarbejde, murarbejde, tækkearbejde får hver sit afsnit, men i første omgang er det mest udgiften til materialer, herunder justeringer af mængder og siden følger priser og arbejdsløn angivet.

Punkt 4 vedrører boets skyldige gæld.
Uhr-mager Kier i Præstøe et aars Leie af et
Uhr, hvorom hand loed Indlevere Velærværdige
Hr. Clods beviis og forsikring ………………………………………………… 1rd2m
Derom indløben skrivelse og beviis lyder
saaleedes.
Dette efterfølges af skrivelse fra urmager Kier, hvor han henleder opmærksomheden på det ur Holst har, idet han har erfaret hans død. Datoen er i denne forbindelse ikke rigtig (16. feb. 1773). Han vedlægger det af J. Clod den 21. november 1768 daterede dokument og bekræftede leje af det til Holsts rådighed stillede nye 24-timers ur. Det første lejebeløb skulle betales til Mortensdag 1769.
Derefter er anført en fordring fra møller Niels Friis i Taarøe for 2 skæpper rugmel og andre produkter.

Punkt 5 vedrører udgifterne til auctionens og skiftets bekostning. Der hører en hel del til her, bl.a. Placater og Catalogu at udstæde og omsende.

Når samtlige disse udgifter og fordringer lægges sammen, når man frem til at boets udgifter er ca. 140 rigsdaler.
Sammenholdes dette beløb med indtægterne, ses at der mangler ca. 15 rigsdaler, som sterveboets formue ikke kunde tiltrække.

Hvordan klares dette problem så? Man fortsætter:
men som det Høyadelige Kloster, af Kierlighed for de Fattige
og for at sammes Casse kunde nyde noget til vederlag
for det den afdøde der af har oppe baaret, har tilladt
de til husets reparation forbrugte materialer leveret
fra Klosteret uden betaling.
Samme kasse påtager sig også andre af de tidligere anførte udgifter. Men ikke arbejdslønnen til husets reparation. Der anføres således et beløb på ca. 31 rigsdaler, der indgår i skiftet. I det efterfølgende fordeles dette beløb på 4 områder, der endnu senere specificeres i detaljer. Hertil kommer ca. 13 rigsdaler, hvoraf en lille del tilkommer pigen Anne Thomas Datter.
Alt i alt bliver disse beløb ca. 45 rigsdaler. Når disse trækkes fra de ca. 125 der blev omtalt tidligere (efter auktionen) får man et beløb på 79Rd 4Mark 15Sk, hvilket beløb er den sum Klosterets Fattig Kasse arver.
Herefter afsluttes skiftet efter Hartvig Holst den 4. februar 1774
Med vore Hænders underskrift Datum skiftestedet ut Supra.
Underskriverne er Thanning (på det højadelige klosters vegne), Svitser (på arvingernes vegne) og endelig vurderingsmænd og vitterlighedsvidner Bugge og Hytter.
Det sidste der står, er følgende:

For benævnte Klosterets Fattige Case Tilfaldne beholdning
79Rd 4M 15Sk, haver Forvalteren Terckel Thanning til
mig erlagt, for hvilke Halvfierssindstyveog nie Rigs
daler Fiire Mark Femten Skilling herved quitterer
Vemmetofte dend 10de Febr. 1774 von der Osten.

Stråkunstneren Hartvig Holst

Slægtsforskeren Birgitte Schiøler Kallehauge faldt over mit blogindlæg på vemmetofte.com om kantorboligen i Vemmetofte. Hun beskæftigede sig ikke kun med Kantor Holst, men også andre i Vemmetofte med efternavnet Holst. Det muliggjorde denne historie om Hartvig Holst eller Hartvig Holstgam eller Hartvig Holstkamp eller hvad han oprindelig hed.
Hartvig Holst blev meget gammel. 106 år er angivet både i kirkebogen ved hans død og i det efterfølgende skifte. Eftersom han døde i Vemmetofte 1. juli 1773 er han født i 1667. Han er ikke født i Danmark, og det vides ikke, hvor han er født.
Tilsyneladende har han været i Horsens, idet et barn med hans navn døbes her i 1704, og da han må være gift i 1703, jf. et testamente, passer det jo meget godt.
Det næste der findes om ham og hustruen Marie Niels Datter er ved deres barns dåb i Vor Frue Kirke i København i 1715. Jens er barnets navn. Han tager til England.
Herefter kan Holst findes som lejer i Endeløs Stræde i København, men hans mister formentlig alt ved kæmpebranden i 1728. På dette tidspunkt er han omtalt som lakerer, stensliber og ædelstensliber og han får en god løn for at have fremstillet en på Rosenborg stående skål i sort agat for Kong Frederik IV.
Efter branden ender han i Vemmetofte som ca. 61-årig. Han bor i et hus på Vemmetofte Kirkebro, men hvilken funktion han har haft vides ikke. Dog vides det, at han blev hjulpet af Vemmetofte klosters fattigkasse til hvilken han og hustruen testamenterede deres efterladenskaber. Det vides, at han som 77-årig var vurderingsmand, da Vemmetoftes gartner døde og har været benyttet som vurderingsmand ganske ofte.
Han mistede sin hustru, da han var 92-93 år, og det vides, at han brugte tid på at fremstille to kunstværker i strå, hvilket skulle være hans oprindelige profession. De forestiller begge Vemmetofte kloster – set fra syd og nord. De findes den dag i dag på klosteret.
Han bevarede sin forstand til det sidste og han kunne næsten til det sidste fremstille stråarbejder, som han kaldte prospekter og det har sikkert været med endnu mere rystende hænder og svagtseende øjne end han omtalte, da han fremstillede de bevarede værker.
Hartvig Holst og hustruen er begge begravede i den første jord ud mod vejen på kirkegården i Vemmetofte. Det er 250 år siden han døde en sommerdag, og for kort tid siden var det 250 år siden skiftet efter ham blev afsluttet med en arv til Klosterets Fattiges Kasse.