Selvfølgelig skal der være en parkeringsplads i Vemmetofte til besøgende. I gamle dage parkeredes på den nuværende Klostervej.

Men hvorfor ligger parkeringspladsen lige hvor den ligger? Hvorfor ligger den ikke lidt længere til højre, når man kigger mod vest? Der kunne den jo lige så godt have ligget – og så havde det ikke været nødvendiogt at flytte lågen til klosterhaven til nuværende beliggenhed.

Forklaringen – som jeg gætter på det er – turde fremgå af billederne herunder. De sidder i et gammelt album. Parkeringspladsen ligger hvor den ligger, fordi der lå et hus, som brændte og som ikke blev erstattet af et nyt.

Det er, som min far har skrevet på billedet, Det gamle posthus i Vemmetofte, der brænder. Det skete nytårsnat 1970, det vil sige umiddelbart efter 1969 var slut. Og endda kl. 00,30. Mon ikke en raket forårsagede branden.

Dette første billede er taget ved at min far er gået om i det jeg kender som Tjener Hansens have. Lågen er genkendlig.

Herefter er han gået ud på den grænsplæne, der kaldtes Lille plæne og har taget et billede til. Det ser stærkt dramatisk ud.

Her ses konsekvensen af branden. På bagsiden er noteret datoen 14. februar 1970.

Det samme ses her fra en lidt anden vinkel.

Ingvor Hansen, tømrermesteren, der er omtalt et par gange i de seneste indlæg, boede her. Hans kone Ellen passede brevsamlingsstedet, men jeg har ingen klar erindring om, hvor længe de boede her – og om de gjorde det på tidspunktet for branden.

Er der nogle der kan bidrage med mere information?

Jeg håber ikke billederne giver anledning til reaktivering af mulige uafsluttede traumer.

Tilføjelse:

Morten Krogh Madsen har sendt en mail, hvori hans oplevelser af den dramatiske brand beskrives. Mailen bringes med tilladelse herunder.

“Tak for din fine hjemmeside om Vemmetofte Kloster m.v. med mange historisk, interessante fotografier.

Jeg husker udmærket den Nytårsnat i 1969-70, da posthuset brændte. På daværende tidspunkt har jeg været 12 år. Nogle venner og jeg var ude at gå op igennem byen for at lave lidt (relativt uskyldige) nytårsløjer. Jeg mener at huske, at vi var inde at besøge et par af de skolelærere, som dengang boede til leje i nogle af klosterets huse og som vi kendte fra Hylleholt Skole i Faxe Ladeplads.

Lidt før midnat var vi gået hjem til vores forældre for at ønske dem Godt Nytår. Og var derefter egentlig på vej i seng, da vores (og naboernes) beskedne fyrværkeri var afbrændt. Men pludselig kunne vi høre brandvæsenets udrykningssirener og udenfor på gårdspladsen ved forpagterboligen kunne man se et lysende skær på himlen mod nordvest.

Jeg plagede mine forældre for at få lov til at komme ud igen og se, hvor det evt. brændte – og mærkeligt nok fik jeg lov til at “efterforske sagen”. Det viste sig hurtigt, at der ulykkeligvis var gået ild i posthuset, som var en fin grundmuret, gulkalket bygning med småsprossede vinduer og med stråtag.

Det er den første brand, jeg har oplevet og det som gjorde størst indtryk, var det fuldstændigt overspændte, brændende tag og den enorme varme branden afgav. Der var efterhånden samlet en del mennesker, som betragtede branden og vel også brandvæsenets forsøg på at få branden under kontrol. Men strålevarmen fra branden var så stærk, at man dårligt kunne holde ud at kigge på den, selvom man fortrak over på den anden side af vejen med ryggen helt op imod bøgehækken (ind til klosterets park)

Beboerne i huset (mener at huske, at det var skakspilleren Jens Enevoldsen, men det kan sagtens være en “erindringsforskydelse”) kom udskadte fra branden, men de fleste af deres ejendele må være gået til. Men noget må trods alt være blevet reddet. For jeg husker, at jeg gik i den iskolde nat, balancerende på en sneglat sognevej med en stabel fine antikke tallerkener fra det brændende hus op til Vemmetofte Skole. hvor de må være blevet opbevaret midlertidigt. Men der gik vist ingen tallerkener i stykker….

Meget dramatisk nat! Brandtomten mener jeg at huske, lå der i lang tid efterfølgende før den blev ryddet. Godt æbletræ i haven, selvom vi blev skældt ud af Skovridder Lassen for at stjæle klosterets æbler! Desværre blev huset ikke genopbygget – derfor er der dette underlige “hul” i husrækkken, hvor der nu kun er en kedelig parkeringsplads.”