Branden i Vemmetofte 1857 – Brasch

For efterhånden nogen tid siden fik jeg en mail fra Christian Wammen, hvis ene tipoldefar havde været apoteker i Vemmetofte. Mailen har inspireret mig til at finde relevante informationer om dengang – og det er efterhånden blevet til ikke så lidt, som følger i en række indlæg.

Blandt andet har denne søgen i gamle skrifter, arkivalier og aviser medført, at jeg har måttet opgive en barndomsinformation, idet den har vist sig fejlagtig. Sådan kan det gå. Jeg fik dengang at vide, at Det gl. Apotek i Vemmetofte, i hvilket hus jeg er født, var opført i 1865. Det er ikke tilfældet. Det fremgår klart af den beskrivelse af branden i Vemmetofte i 1857 og den efterfølgende ny- eller genopbygning af stederne, som følger herunder.

Christian Wammen skriver:

Kære Jørgen Carlsen.
I min jagt på de gamle i slægten Siegumfeldt er jeg stødt på dig, der skriver om det gamle apotek i Vemmetofte. Hér var min tipoldefar på mødrene side, tobaksfabrikant Christian Anthon Siegumfeldts næstældste søn, cand. pharm. Hans Henrik Anthon Siegumfeldt, minsandten apoteker, før han i 1864 grundlagde Glostrup Apotek, som han havde de næste 43 år – faktisk til sin død i 1907. Han havde i øvrigt sine gamle forældre boende på aftægt i apotekergården, til de døde i 1870. Apotekerens søn, Hermann Anthon Siegumfeldt, der blev født i Vemmetofte, blev som direktør for og i en periode ejer af Kryolitselskabet Danmarks rigeste mand.
Det er lige lidt orientering til en lun og meget velskrivende “fætter”,
de bedste hilsener,
Christian Wammen, årgang 1945.

Siegumfeldt var apotekter i Vemmetofte da den nævnte brand fandt sted. Med voldsomme konsekvenser for familien – og for alle andre involverede.

Chr. H. Brasch, der var præst i Vemmetofte, skrev det omfattende 3-bindsværk Vemmetoftes Historie som Herregaard, Slot, og Kloster. Det udkom i 1859-1863.

Han har også skrevet om branden den 23. september 1857, hvilket er gengivet herunder. Når man læser hvad Brasch skriver, får man ubetinget indtryk af, at det har været en voldsom begivenhed, der kom ud af det blå. Det virker som om den hast, hvormed ilden bredte sig og lagde mange bygninger øde, var ekstrem i alle henseender. Det må have været skrækindjagende at være vidne til.

Her følger hvad Brasch skriver, og vil du læse originalen i digitaliseret udgave, begynder det på side 755.

Af de Begivenheder, der ere foregaaede ved Klosteret i de sidste Aar, og hvormed den store Virksomhed staaer i Forbindelse, som her er udfoldet i disse, skulle vi først fremdrage den ulykkelige Ildebrand, der fandt Sted på Vemmetofte Onsdagen den 23de September 1857. Den udbrød om Middagen Kl. 12 i den ene af Hovedgaardens Lader, uden at man ved dens Foranledning, og bespændte i et Øjeblik de tvende Kornlader, og de 2 store af Prinds Carl opførte Længer til Hestestald og Kohus, derpå gik den forneden over til Giestgiverstedet, hvis tag antændtes af sig selv ved Luftens Ophedning, og derfra videre til Forvaltergaarden, medens den høiere oppe af et Vindstød bares hen til et Tømmerhus og derfra til Præsteboligen, som saa antændte Apotheket, og dette igien Gartnerstedet; i en halv Time vare alle disse Bygninger nedbrændte, saavidt de kunde det, og med Undtagelse af Forpagterboligen og Skolen, der laa noget tilbage, var hele den bebyggede Plads omkring Klosteret saaledes forvandlet til en Brandtomte 1).

Klosteret kastedes herved paa en Gang ind i en Mængde Bygningsarbejder, der senere ere fortsatte, dels med de tvende ovennævnte Steder uden for Klosterbygningen, som blev stående, dels med Klosterbygningen selv, der har modtaget en giennemgribende Fornyelse. I Løbet af 2 Aar fuldførtes alle de ved Branden foranledigede Arbejder, hvoraf de 3 Længer ved Ladegaardsbygningerne bleve gienopførte paa de tilbageblevne Mure og 2 nye opbyggede til Lade og Avlingsstald, af de andre Steder gienopførtes Apotheket ligeledes på de tilbagestaaende Mure, hvorimod Godsforvalterboligen og Giestgiverstedet, der havde været Bindingsværk, opbyggedes ganske af Ny, hvorved det sidste tillige flyttedes længe bort; i begge de store Ladegaardslænger ved Klosterboligen indrettedes der igien Beboelser som tidligere, og i den østre af disse boer nu Materialforvalteren ved Klosteret, i den vestre er der indrettet Præstebolig; til bopæl for Gartneren toges et Sted i Nærheden af Haven, der havdes til Raadighed 2). I de tvende følgende Aar (1860 – 1861) skred man derefter til Opførelsen en Forpagterbolig og Skole, hvortil de gamle bygninger vare saa ringe, at de ganske maatte nedrives, og man kunne saaledes give de nye en hensigtsmæssig Beliggenhed, idet Skolen henlagdes ved sin Lod i Midten af Beboerne, og Forpagterboligen ved Ladegaardsbygningerne, der endnu i det næste Aar forøgedes med tvende mindre Sidebygninger. Alle Bygningerne, baade de ældre gienopførte og de nye, ere lagte så frit som muligen, og de Bygningsgrunde, som ere blevne staaende, ere benyttede til Anlæg og Havernes Udvidelser ved Stederne i Nærheden af dem.

1) Vejret var overmaade smukt og blikstille, men ved den tilendebragte Høst til Hovedgaarden, hvoraf der alene opbevaredes Hø og Sæd i Ladegaardsbygningerne til en Assuranceværdi af henimod 50.000 Rdlr., var der samlet et uhyre Ildforråd i disse, og da dette nu antændtes, reiste der sig en pludselig Luftstrømning oven over dem, der bar Ilden hen i en vestlig Retning mod Stederne udenfor Klosterbygningen, men derved tillige bortfiernede Faren fra denne.
2) De Brandlidte, der, på et Par Familier nær, havde været på Klosteret, hvor Priorinden strax gjorde enhver mulig Anstalt for at indrette det til dem, kunne endnu inden Udgangen af 1858 alle flytte ind i deres nye Bopæle, med Undtagelse af forfatteren, hvis tilkommende Bolig ikke paabegyndtes før mod Slutningen af Aaret, da den Leilighed, hvori den skulde indrettes, havde en midlertidig Bestemmelse, og som derfor i 2 Aar kom til at boe på Klosteret, og nyde dets Giestfrihed.

På Historiske Kort På Nettet kan man få et visuelt indtryk af bygningernes placering – og man kan nærmest følge ilden, hvis man sammenholder beskrivelsen med tegningerne.

På det ældste matrikelkort kan man på udsnittet herunder se bygningernes indbyrdes placering ved branden.

På matrikelkortet 1859 – 1876 er det endnu tydelige at se hvor bygningerne ligger.

Det næste indlæg om branden omhandler hvad aviserne skrev herom.