Som så ofte før har et billede sendt tankerne på vandring bagud i tiden.

De nåede til oplevelsen af meloner som barn. Nu om stunder er meloner – som så meget andet – tilgængelige året rundt. At smagsoplevelsen er varierende er en ganske anden sag.

Da jeg var barn kunne man ikke sådan lige få fat i meloner, men heldigvis var det en af afgrøderne, der blev dyrket i gartneriet i Vemmetofte Klosterhave. Og så kunne de ske, at gartner Rasmussen syntes vi skulle smage en melon. Det var en herlig spise.

Vindruer husker jeg ikke vi smagte, men at vindruer blev dyrket som led i den herskende selvforsyningstankegang er vel nærmest en selvfølgelighed.

Det gik til det ikke gik mere.

Dette billede har min far taget i 1968. Han kalder det “Birketræet på Vinhuset”. Det ser rigtig nok ud til, at det formentlig selvsåede birketræ vokser på drivhuset.

Det er lidt trist at se hvor forfaldent det drivhus, der gennem tiderne sikkert har leveret gode smagoplevelser til Klosterets middage, ser ud. Gartneriet synes for længst nedlagt. Mistbænkene i forgrunden er ikke i brug længere og det ser i det hele taget ud til, at drivhuset trænger til bortskaffelse. Vinplanterne ses stadig. Hvornår bygningen bag drivhuset og det drivhus man aner til venstre faktisk er fjernet, har jeg ingen anelse om.