Står man ved stengærdet hvor Vemmetofte Købmandshandel lå – som jeg gjorde g.d. – og vender sig, ses først en del af Gården og dernæst Forpagterboligen, som ses på billedet herunder. Forvalteren boede i sin tid i lejligheden længst til højre.
|
|||||
Forpagterboligen i Vemmetofte2 comments to Forpagterboligen i Vemmetofte |
Mit navn er Jørgen Carlsen. Jeg er født i Vemmetofte i 1943 - og bloggen har til formål at fortælle lidt om gamle dage. Men ikke kun. Kommentarer er meget velkomne. |
||||
|
Copyright © 2012 Vemmetofte - All Rights Reserved |
|||||
Forpagterboligen til højre indeholder stuerne, mod gården spisestuen, til venstre (set fra købmandshandlen) køkkenregionerne, der i sidefløjen stod i forbindelse med folkestuen med indgang fra gården. Forvalteren boede (mig bekendt)førhen i den østlige sidefløj (men så vidt jeg husker blev der sammen med den ny kostald,uden for billedet til højre, bygget en anden forvalterbolig på marken).
Den del af loftet, som ikke var beboet, stod (i de år hr. og fru Tuxen beboede gården) ryddelig med mange fine kister o.lign. Hr.Tuxen var en ordknap og stilig, høj og tynd herre, i modsætning til den foretagsomme fru Tuxen, der sommerdage kunne have stort selskab i haven (bl.a. ledere af pigespejderne), hvor midterdørene blev lukket op. Fru Tuxen huserede selv i det store landkøkken og hentede grøntsager og blomster i nyttehaven på den modsatte side af vejen, der stødte op til klosterforvalterens have. Parret blandede sig ikke med befolkningen, og dog husker jeg en børnefødselsdag (de var selv barnløse, men havde et par plejebørn, Rejo og
Satu Vakulinen), hvor de i den ellers billøse tid (1946 måske)inviterede alle byens børn på en heldagsbustur til Vordingborg.
Købmandshandlen lå, som man måske ser, uden for byen og fik konkurrence af de mange ugentlige handelsfolk, lgesom bageren i den anden ende af Vemmetofte nærmest Karise konkurrence fra Fakse Ladeplads. Dertil kom en stor og velassoteret brugsforening i Ll.Torøje, der også handlede med landbrugsvarer. Mælkemanden fra Karise kom daglig, idet Vemmetofte lå sidst på ruten og han derfor ikke altid ædru.
Bemærk, det ovennævnte beboelseshus i forbindelse med den store kostald, var selvfølgelig til fodermesteren. Køerne kunne græsse meget langt fra gården. I Tuxens tid fungerede driften efter de nyeste principper med malkemaskiner og afkølingsanlæg. (Alligevel har jeg været med til at køre mælkejunger til Karise tidlig morgen sammen med kusken Peter – og af og til korn til møllen på marken ovenfor Spjellerup.) Køkkenkarlen på klostret gik hver dag ved femtiden sin tur over voldgraven efter mælk med åget og de to spande på ryggen. Vi andre hentede en pot.