Kildeåen i Klosterhaven 1929

I det gamle album fra 1929 er der et par billeder af Kildeåens vest-øst-løb i Klosterhaven. De er taget i hver sin retning.

Egentlig er billederne ikke særligt interessante. Den løber der jo den dag i dag og velsagtens på cirka samme måde.

Imidlertid ser det ud til, at man kort forinden billederne er taget har arbejdet på at ordne skrænterne. Og det kan jo nok være af interesse.

Det øverste billede er taget med ryggen mod Tehuset. Kildeåen er næsten lige løbet ind i Klosterhaven til venstre, og efter et par sving løber den under broen i det fjerne for herefter at løbe langs hegnet til udløbet fra Klosterhaven mod syd.

Det er tydeligt at se, der har været udført et eller andet arbejde, der kunne ligne opretnings- eller udjævningsarbejde, hvorefter beplantning har fundet sted. Om planterne stadig er at se, har jeg ingen anelse.

Mon ikke dette billede er taget på broen, der ses på det andet foto. Også her ser man de nye planter. Tehuset ses i baggrunden.

2 tanker om "Kildeåen i Klosterhaven 1929"

  1. Svenn Erik Kristensen

    Dejlige billeder fra klosterhaven af Kildeåen.
    Jeg har lige besøgt klosterhaven, og der var utrolig meget vand i Kildeåen. Det var dagen efter, at sneen for alvor smeltede. Som led i et naturprojekt er den tidligere rørlagte del af Kildeåen hen over Sletten, nu blevet åbnet.

    Svar
    1. Jørgen Carlsen

      Tak for kommentaren. Jeg må snart køre en tur til Vemmetofte og se om den del stadig ser ud som i 1929.
      Jeg er klar over at åen er frilagt og ført ind gennem skoven i behørig afstand fra de tre små søer.

      Svar

Kommentarer værdsættes - skriv den i feltet herunder. Når du begynder at skrive, fremkommer flere felter. Anfør email og navn (fornavn eller fulde navn). Kommentaren sendes ved at trykke på det blå felt med ordet kommentar. Er det en førstegangskommentar afventer den godkendelse (for at undgå spam).

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.