En markant skikkelse i Vemmetofte i min barndom var Peter. Han var materialkusk. For at kunne bestride et job som dette, skulle man have gode kræfter. Ikke meget, om noget overhovedet, foregik med maskinkraft og andre nymodens hjælpemidler.
Peter kørte ofte med sin store vogn og de to kæmpestore heste forspændt vognen gennem Vemmetofte i alle retninger. Som navnet siger, transporterede han materialer til og fra. Det er ikke ligetil at vide hvad materialer er. Det vil børn naturligvis ikke spekulere på. Han var en del af helheden.
Om vinteren kørte Peter med brænde. Det blev hentet et eller anden sted i skoven og blev læsset af hos den der skulle modtage det. Mine forældre fik 10 rummeter i begyndelsen, men da de fik flere værelser til rådighed i Det gl. Apotek, fik de 22. Det var en anseelig mængde, der skulle på- og aflæsses – og der var mange modtagere og derved får man et indtryk af, at det var en krævende opgave.
En lettere og glædespredende opgave var at hente juletræer i Vesterskov og fordele dem til modtagerne heraf i byen. Jeg erindrer at have været med på en sådan tur sammen med andre børn. Juleforventningerne øgedes sådan en dag.
Når affald fra møddingen skulle bortskaffes, antager jeg, at det også var Peters opgave, ganske som han givet vis hentede et læs sand ved stranden, når der var behov for det, hvilket i øvrigt også var den måde sandkassen blev fyldt på om foråret.
Hvad der ellers blev transporteret overlades til eventuelle kommentatorer at berette om.
I hine tider var det vinter om vinteren. Der faldt sne som selvfølgelig skulle flyttes, så gående og kørende kunne færdes. Tidligere har jeg skrevet om Vemmetoftes tre sneplove, hvoraf Peter kørte på den lille med en enkelt hest. Her ryddedes sneen på stien langs vejen gennem Vemmetofte, i Klosterhaven og velsagtens andre steder. Om han også kørte med de mellemste på skovvejene husker jeg ikke.
Billedet fra Peters datter Anni illustrerer ganske glimrende hvad jeg ganske kort har søgt at fremstille i dette indlæg.
Når vi kommer forbi stalden i forbindelse med det kommende nostalgitræf, må vi kunne udpege ganske nøjagtigt hvor Peters vogn stod, når den ikke var i brug.
