Muren i Vemmetofte

Hvis man, når man står på parkeringspladsen i Vemmetofte, ser mod nordvest, kan man få øje på en mur. Den står aldeles umotiveret midt på en mark. Det har den altid gjort. Men hvorfor står den der? Leif Madsen spurgte engang om jeg kendte noget til muren. Om den havde været en del af et drivhus. Intet har jeg hørt om muren.

Mure har sædvanligvis et formål. Den kinesiske skulle holde fjender ude. Berlinmuren skulle holde folket inde. En tilsvarende mur i Mödlareuth (Little Berlin) skulle holde folk i landsbyen, delt af en ½ meter bred bæk, fra at have kontakt med hinanden. Folk på den ene side bækken boede i Thüringen i DDR, folk på den anden i Bayern i Vesttyskland. Det kan anbefales at bruge et par timer i Mödlareuth, skulle vejen falde forbi.

Det er helt anderledes med muren i Vemmetofte. Tilsyneladende ved ingen, hvorfor den står, hvor den står. Dens formål er således ganske ukendt. Jeg har forsøgt at finde en forklaring, hvilket hidtil er mislykkedes.

Her ses muren I Vemmetofte fotograferet fra P-pladsen ved nostalgitræffet i september 2021. Den ligger der bare, som det ses. Midt i det hele.

Zoomes ind på muren, kan man se, at den er opført af kridt- eller kalksten. Den ser ret tyk og kraftig ud, men man får intet indtryk af om den har været en del af en bygning eller om formålet har været et andet. Mon den er meget gammel? Ingen ide.

Det kunne tænkes at Historiske kort på nettet kan give et svar. Slår man op på Historiske kort på nettet, kommer man til den side, der omhandler matrikelkort. Ved at skrive ejerlavet i søgefeltet, i dette tilfælde Vemmetofte Kloster, finder man de relevante gamle matrikelkort. Først vises et lille kort, som med fordel kan gøres sidestort, og dernæst kan udsnit ses i større format ved at danne en relevant firkant med musen. Det bliver efter lidt tid skarpt. Vil man gøre andet, bruges navigationsknapperne øverst til højre. Man kan eksperimentere lidt med sidens muligheder.

Det ældste matrikelkort over Vemmetofte er opmålt i slutningen af 1700-tallet, og har været gyldigt fra 1809 – 1859. Linket til kortet fra Geodatastyrelsen følger her.

Hvis muren er på kortet, burde den være at finde her. På Vestermarken, som området med parcellerne kaldes, kan man se en vej går ind til en tværvej. Vejen er formentlig den, der nu er (eller var) mellem gartnerboligen og snedkerstedet. Det har været adgangsvejen til den jord, de ansatte ved Klosteret har haft til dyrkning af diverse afgrøder. Det bemærkes, at nogle har haft behov for mere jord end andre. Således har Bager Braasch og Gæstgiver Braasch, Doktor Mourier og Cantor Lang ret meget jord, men ikke så meget som Forvalter Hovitz.

Men – muren er ikke at finde på dette kort.

Den er ej heller at finde på de to næste kort, og egentlig troede jeg heller ikke den kunne findes på kortet fra 1902. Det midterste af de tre mulige fra den årgang, er det linket henviser til og udsnittet herover er fra dette kort. Faktisk har jeg set på det kort mange gange, men åbenbart ikke godt nok. For ganske få dage siden fandt jeg muren. Den er nok så nydeligt tegnet på kortet herover, men den er nu ikke let at se.

Det går bedre når der zoomes kraftigt ind. Det var lidt af et tilfælde, jeg gjorde det – men muren er på billedet herover. Nok så nydelig og næsten som den ser ud i dag. På tidligere kort kan man se grøfterne på begge sider af vejen (det blå), men da muren blev opført ser det ud til at grøften ikke er vandførende som tidligere.

Hvilken funktion muren har haft, melder tegningen ikke noget om, men vi må vel have lov at gætte.

Af Catalog til Vemmetofte Klosters Archiv efter sammes Ordning og Opstilling i det nyt indrettede Locale – Registratur, udarbejdet af Brasch, side 45, fremgår følgende:

72. Directionens Resolution af 27 Septbr. 1862, betræffende Anvendelsen af en Lod i Vestermarken til Kiøkkenhave for Klosteret m. v.

Mon ikke dette antyder, at muren er opført efter 1862 i forbindelse med anlæggelsen af køkkenhaven. Et gæt på murens anvendelse er, at der har været espalieret frugttræer op ad den – og dens tykkelse antyder, at den har kunnet holde på varmen længe og dermed fremmet modningen af de dyrkede frugter.

Eller – hvad andet kan tænkes?