Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Musestenens landing i 1892-93

Når man går sig en tur mellem Vemmetofte Strand og Sibirien ved Fakse Ladeplads, kommer man forbi Musestenen.

Den er blevet kastet fra Møn af en kraftfuld Mønboer, formentlig i vinteren 1892-93. På det tidspunkt kastet blev foretaget, var vinteren meget streng – og stenen landede i en ordentlig bunke opskruet is.Musestenenmusestenen 2

Måske landede stenen i isbunken fordi den faktisk blev skruet op af isen i netop den vinter. Men det er selvfølgelig ikke så sjovt.

Is har det med at smelte, når det bliver varmere, og det medførte at Musestenen efterhånden kom nærmere og nærmere jorden – og lagde sig hvor den ligger den dag i dag.

Norma Knudsen har sendt et billede af Musestenen i trætoppen. Jeg har lånt dette og et andet billede på Faxe Kommunes Arkiver. De ses her.

Musestenen ses tydeligt på begge billeder, men at den var skruet op til trætoppen, som jeg hørte da jeg var barn, ser ikke ud til at kunne dokumenteres på disse billeder af i øvrigt ukendte fotografer.

Herunder ses Musestenen som den så ud en dag i 2010.

Musestenen Vemmetofte Strand

 

OPDATERING:

Birte Bruce har skrevet følgende i en mail:

Lige et par ord  om Musestenen:

Min mormor, Ragnhild Jensen, tidl. centralbestyrer på Vemmetofte central, berettede for os småbørn, at overleveringen ville vide, at en vred troldkvinde fra Møn slyngede stenen med sit strømpebånd i håbet om at ramme Elverkongen. Strømpebåndet sprak, og stenen kom ikke længere end til strandkanten, hvor den siden har ligget.

9 comments to Musestenens landing i 1892-93

  • Lis Larsen

    Jeg har med stor fornøjelse læst og set billederne fra Vemmetofte.Min bror Per Diepgen der har også skrevet en smule om tiden han og jeg tilbragte hos vore mor-forældre i “blækhuset” hver eneste ferie i mange år. Da jeg ikke har stødt på navnet blækhuset under min læsning, må jeg gå ud fra det har været familiens personlige øgenavn for klosterets bolig lige over for voldgraven og nabohus til Gammelmark der sansynligvis også boede til leje under Klosteret.
    Blækhuset blev bygget til min morfar da han blev ansat som maskenist på klosteret. Anna og Carl Christensen kom fra københavn og havde på det tidspunkt ingen anden relation til Vemmetofte end nogle gode anbefalinger, og den korte tid der gik til byggeriet var færdigt boede de med deres dengang to/treårige datter Gitta, i det hus der bliver omtalt som Birtes hus ved Vemmetofte strand/mole.
    Jeg har ofte badet fra et af de to badehuse. Det ene havde “damerne” nøgle til, det andet “forpagteren”. Det må have været i årende 1945 -195?. I de år legede jeg meget med Satu, (forpagterTuxens havde to plejebørn fra Finland, Rejo og Satu) og når ikke jeg cyklede til den daglige strandtur med min mor og far, var det med Satu og det var herligt at kunne springe i vandet fra badehusets terrasse.
    Jeg har ledt en del efter noget om mine bedsteforældre, men til trods for de levede i Vemmetofte i over 50år er de på magisk vis forsvundet ud af byens liv. Morfar havde ellers sin faste gang på klosteret og ud over at (først installerer og siden passe dynamoen i kælderen så damerne kunne få lys.), passede han alle de opgaver der nu hører sig til inden døre. Jeg har et helt vidunderligt billede taget af ham netop i kælderen foran sin maskine der altid havde nypudsede gelænder og en ren “maskine” som var den installeret på en luksusliner.
    Jeg mangler også at læse et navn som slotsgartner Helt. Han blev altid nævnt som en usædvanlig dygtig og anerkendt gartner. Første og anden tjener Carlsen og Hansen bliver nævnt, men intet om kusken som dog kørte damerne hver gang de skulle længere end til kapellet og kirkegården.
    Jeg selv må jo indrømme at jeg ikke hører rigtig til i Vemmetofte, men det er det sted der står som en lysende erindring om en dejlig opvækst

    • Mange tak for din dejlige kommentar. Jeg har aldrig hørt om “Blækhuset”, men det er jo ikke det samme som at det er en privat benævnelse. Jeg leder stadig efter et billede af badehusene, men har ikke fundet et i gemmerne. Jeg har også mange erindringer derfra.
      Det er egentlig mærkeligt at dine bedsteforældre er forsvundet ud af byens liv, når de boede i Vemmetofte i så mange år.
      Min egen erindring om gartner Helt knytter sig ikke til ham som gartner på Klosteret, men til at han – eller hvem det nu var af familien Helt – havde en have mellem mine forældres have og vægterboligens have.
      Jeg har ej heller skrevet meget om klosterkuskene, men lad os se hvad der kan graves frem.
      Jeg kan egentlig se, at jeg mangler en kronologi, en oversigt over hvornår hvem kom og gik, men det har jeg ikke.
      Nu er tiden vist inde til at lave flere indlæg og jeg må rode lidt i det materiale jeg har og se hvad der dukker op.

  • Lis Larsen

    Min familie kaldt huset for blækhuset, af den simple grund at det lignede – i sit oprindelige udseende med skorstenen i toppen på taget – et gammeldags blækhus.
    Min bror Per døde for et år siden. Hans datter har samlet alle hans, og det er mange, billeder og optegnelser, og det er mange deriblandt også de fleste af dem jeg havde som jeg gav ham da jeg opdagede at han havde skrevet til Gammelnyt om Vemmt.
    Jeg selv har måske også andre erindringer om livet på klosteret end både min bror og børn i almindelighed i byen, da jeg elskede ( men ikke altid fik lov ) at gå med morfar op og passe “maskinen” der skulle tilses flere gange om dagen, sammen med andre gøremål såsom reperation af lamper ordning af andet el. f.eks. klokken der sad bag gardinet i vindueskarmen i damernes stuer, de klokker der tilkaldte deres stuepige (som du fortalte de hver var tre om at dele.
    Kusken husker jeg på grund af de smukt passede heste, og nogle gange, i hvert fald to somres køretur med to-tre af damernes besøg i en feriekoloni ved -måske Højstrup strand -hvor det var mit indtryk de donerede penge til.
    At jeg kom med skyldtes nok at jeg var en lille pige, og at disse ugifte damer nok engang imellem savnede selskab af børn
    Personalets sommerudflugter deltog jeg i de gange jeg boede i Vemmetofte alene med mine bedsteforældre, og det må have været mere end een gang. Jeg har stadig enkelte billeder derfra.
    Med venlig hilsen Lis Larsen

    • Jørgen

      Tak også for denne kommentar. Jeg har undertiden tænkt på din bror, men forstår nu at han er død.
      Dine erindringer fra Vemmetofte kan sagtens være forskellige fra andres, herunder børnene der voksede op i byen. Vi levede der jo bare. Det er meget let at forstå du syntes om at køre i kareten med de fine heste og kusken på bukken. Jeg har måske selv prøvet det, men har ingen specifik erindring om det.
      Jeg skal se efter billeder fra personaleudflugter – måske er din morfar og mormor med på nogle af dem.
      Har du lyst til at skrive et indlæg illustreret med billeder er du velkommen.

      • Jørgen

        Jeg fandt ingen billeder af personaleudflugter der var tydelige nok og tilsyneladende var der ikke mange mænd med på turene tidligt.

  • Lis Larsen

    Hvor hyggeligt at du kommenterer mine indlæg så hurtigt.
    Dette kun for at sige at jeg ved jeg – et eller andet sted – har et par billeder af en personale, udfluft men at de sikkert ikke er egnede til at overføre til comp.
    Imidlertid vil jeg prøve at finde dem frem og hvis de eksistrer endnu skriver jeg igen, og hvis du er interesseret kan du give mig en adr. og jeg vil så sende dem til dig og du kqan beholde dem.
    Ja af gode grunde ER det jo mest kvinder på billederne – det var jo en kvindeverden både oppe og nede, men jeg ved 1. og 2. tjenerne er på ihvert fald det ene billede. Da min morfar fotograferede en del mer det sikkert derfor han ikke er med på billledet, men står foran og kikker i linsen. Sådan er det jo ofte med den der er interesseret i at forevige gode begivenheder.
    Jeg bliver jo nok nødt til at købe bogen om vemmetofte, så jeg ikke bare gentager andres erindringer, og som sagt mine er jo lidt rosenrøde af min store kærlighed til to meget dygtige og dejlige mennesker og af feriernes helt specielle atmosfære.
    M.v.h. Lis

    • Jørgen

      Jeg sender en mail. Synes i øvrigt ikke det gør noget som helst at erindringer gentages eller fortælles af forskellige. Mine erindringer er mine, andre husker måske det samme, men det er i givet fald på deres måde. Det kan tænkes at man kan låne bogen om Vemmetofte på biblioteket.
      Det er muligt at din bror har skrevet nogle årstal, men hvornår var det du sluttede med at komme i Vemmetofte?

  • Lis Larsen

    Nu er årstal ikke min store force, men et billede af morfar og mormor sammen med deres n ærmeste familie, i anledning af hans 45års ansættelse ved klosteret fortæller mig at jeg må have været ca.13år. Kort efter (hvor længe?) blev morfar pensioneret og en smed fra -såvidt jeg husker Spjellerup overtog stillingen. Anna og Carl flyttede en nyrenoveret bolig (stillet til rådighed af klosteret) kaldet Skomagerhuset (af sikkert logiske grunde) .Skomagerhuset er det sidste hus i Vemmetofte når du kører ud af byen mod Spjellerup, og ligger ved siden af “Enkeboligen” sikkert også kaldet sådan af ligeså forståelige grunde selvom der da jeg kom i Skomagerhuset også boede både mænd og kvinder sikkert alle pensionister.
    Jeg var 17 år ( 1955 )da de valgte at flytte til Østerbro i en Pensionsbolig for smede og hvor Carls bror og Annas søster der var gift, allerede boede.

  • Jørgen

    Det er vel meget sandsynligt at vi har set hinanden i Vemmetofte. Jeg har desværre ingen fremkaldelig erindring om din morfar og mormor, men jeg må jo også have set dem. Skomagerhuset hedder sådan af den logiske grund at her boede Vemmetoftes skomager tidligere. I Enkebolligen boede min mor i nordenden fra ca. 1978 til hun flyttede på plejehjem i 2005. Hun er død i år.