Nostalgitræf 12. maj 2020 aflyst

Der afholdes ikke nostalgitræf den 12. maj 2020.

Anledningen til aflysningen er naturligvis den aktuelle pandemi og at deltagerne i vidt omfang er i aldersgrupper som den lille, ubudne hidsighed har en særlig forkærlighed for at genere.

Vi må derfor vente til 11. maj 2021 med at mødes – formentlig under forudsætning af, at en vaccine er tilgængelig forinden.

Det er ikke første gang vi har haft en pandemi i Danmark.

Min mor blev født nogle måneder før 1. verdenskrig endte i 1918, og på det tidspunkt var verden plaget af en pandemi, den spanske syge. Min mor overlevede, som det forstås, men sygdommen ramte landet hårdt. Omkring 15.000 danskere døde i de år den var aktiv.

Forleden slog jeg op i kirkebogen for at se hvorledes det var gået i Vemmetofte.

Der fandt enkelte dødsfald sted og man kan se i kirkebogen, at dødsårsagen er angivet som “Influenza hispanica”.

Jeg er kommet til at tænke på, at jeg for ca. 50 år siden beskæftigede mig med psykiske reaktioner på fysisk handicap. Jeg stødte på et begreb, der blev kaldt ny psykologisk situation. Dette begreb kunne forstås på den måde, at man pludselig befandt sig på tynd is – og at man ikke kunne vide om det næste skridt, man tog, ville føre en et skridt nærmere land eller om man ville gå gennem en våge i isen.

Denne måde at anskue tilværelsen på har sandelig ramt verden med stor kraft i år. Både i henseende til om man smittes og til hvorledes forløbet arter sig, hvis det sker.

Jeg håber alle kommer godt igennem truslen fra SARS-CoV-2.

Tags:
Forrige post

Smerup-Spjellerup-Vemmetofte sygekasse

Næste post

Billeder fra Ellen Pedersens album

Comments

    • Kirsten Kiefer
    • 18. april 2020
    Svar

    Hej Jørgen
    Jeg deler dit håb om, at vi alle kommer helskindede igennem?
    Varme hilsner fra mig, Kommunehuset, Rødvigvej 5

    • Jørgen Carlsen
    • 30. april 2020
    Svar

    Tak, ja, vi må håbe det bedste i disse dramatiske tider.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.