Nostalgitræf torsdag 9. september 2021

Opdatering 3. september 2021:

Pt. er deltagerantallet 11. 10 deltager i kaffearrangementet.

Som det er fremgået af indlæg om nostalgitræf 2021, er det delt i to. Det første fandt sted i maj – og det andet finder sted torsdag den 9. september 2021. Vi mødes på parkeringspladsen kl. 13,30. Bemærk ugedagen.

I adstadigt tempo går vi en tur til kirkegården. Her beses kapellet indvendigt. Leif Madsen deltager og har nøglen med.

Vi kan give os god tid til opholdet på kirkegården og de historier, der sikkert er at fortælle.

Kl. 15.30 er der kaffe (lokalristet gourmet-kaffe) hjemmebagte boller og kage hos Vibeke i Præsteboligen. Prisen er 75 kr. Betaling i kontanter eller MobilePay til undertegnede, der så betaler hele regningen. Det er naturligvis muligt at deltage i turen til kirkegården og ikke i det nævnte arrangement.

På nuværende tidspunkt har 6 deltagere meldt sig. Tilmelding sker ved en kommentar herunder eller en mail til mig. Sidste tilmeldingsdag er 4. september kl. 12.

Jeg har i øvrigt bemærket, at Vibeke har haft besøg af en gruppe der var landbrugselever på Vemmetofte Hovedgård for ca. 40 år siden. Hvis nogle med denne tilknytning til Vemmetofte læser med her og kunne have lyst til at deltage i dette arrangement, er det naturligvis en mulighed.

Forhåbentlig sender Feedburner, jf. forrige indlæg, også en mail om dette indlæg til de tilmeldte, og vi må se hvornår det ophører. Nogle har allerede tilmeldt sig ny mailbesked i forbindelse med en kommentar. Tak for det.

9 tanker om "Nostalgitræf torsdag 9. september 2021"

  1. Frits Sjøstrøm Petersen

    Hej Jørgen,jeg kan ikke deltage,da jeg er på Fanø d.9/9. God tur til jer alle. Mvh. Frits

    Svar
  2. Leif J. Madsen

    Kære Jørgen
    Vi har fødselsdag i familien, som jeg skal hjem og fejre, så jeg deltager ikke i kaffe/kagearrangementet.
    Mvh Leif

    Svar
  3. Karen Marie Nielsen

    Kære Jørgen
    Det lyder rigtig interessant – desværre kan vi ikke deltage denne gang, da vi holder ferie på Bornholm på dette tidspunkt. Vi glæder os over at have deltaget i maj. Håber vi ses igen til næste år.
    Bedste hilsner Peter og Karen

    Svar

Kommentarer værdsættes - skriv den i feltet herunder. Når du begynder at skrive, fremkommer flere felter. Anfør email og navn (fornavn eller fulde navn). Kommentaren sendes ved at trykke på det blå felt med ordet kommentar. Er det en førstegangskommentar afventer den godkendelse (for at undgå spam).

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.