Børnenes juletræ på Vemmetofte Kloster var i mange år en årligt tilbagevendende begivenhed.
Det var altid 4. juledag eller 28. december kl. 14. Alle mødte op i det fineste tøj.
Først blev man i samlet flok ført til spisestuen, hvor der trakteredes med – tror jeg – varm kakao og småkager – og måske noget andet. Det foregik stående omkring det store spisebord og nogle mindre borde, der var opstillet til formålet.
Efter at være forsynet med den nævnte energi, gik turen fra spisestuen til fruerstuen, hvor juletræet stod pyntet og tændt.
Man gik rundt om det i to rækker ved siden af hinanden, og der blev sunget julesalmer – og mon ikke Priorinden holdt en tale. Det husker jeg nu ikke, blikket var rettet mod bordet hvorpå alle julegaverne til alle de søde børn var placeret.
Inden man fik dem, blev børnene forsynet med – vist nok – to købmandsposer med nissetryk på. I den ene var der frugt og i den anden slik og julekonfekt.
Så fik man en julegave – den blev utvivlsomt uddelt af Priorinden, og man havde at neje og bukke det bedste man havde lært og sige tak. I min tid var der to gaver – legetøj og tøj eller stof.
Det var så det.
Erindringen af juletræet størrelse var at det var kæmpestort – det gik op til loftet.
Det ses at det faktisk var sådan på billedet af juletræet. Det er fra 1968. For 40 år siden.
På det andet billede ses hvorledes det så ud når man kom ind i spisestuen – det er Priorinde Gad, der tager imod – og såmænd er det min søn på 2 år der fører an i rød trøje og blå bukser.
Man kunne kun deltage i juletræsfesten til man var 14 år.
Arrangementet ophørte på et tidspunkt, hvornår huskes ikke.
Kommentarer til uddybning er meget velkomne.
I 1954 og 55 blev jeg inviteret til juletræ på Vemmetofte kloster. Det var meget spændende og også højtidligt. Pastor Bøgh tog imod os i porten. Han virkede rar, og han kunne også lave lidt sjov med os børn. Jeg husker vi fik cacao og et stykke kage. Derefter gik vi rundt og hilste på klosterdamerne. Det var nogle søde damer og vi fik en lille bemærkning hver. De præsenterede sig, og jeg syntes de havde nogle sjove navne. En hed frk. Bæland og en hed frk. Nutzhorn. En præsenterede sig som frk. Kold. Ikke frk. varm, men frk. Kold sagde hun og lo. Vi gik rundt om juletræet og sang julesalmerne. Jeg var netop begyndt at spille klaver hos organist Laursen iFaxe, så mine øjne var hele tiden rettet imod kantor Bitsch, som spillede dejligt på flyglet. Jeg blev siden hen organist og pianist. Og jeg ved nu at kontor Bitsch var højt uddannet inden for musikken. Han har udgivet nogle fine nodesamlinger for orgel.Jeg kan ikke huske hvad jeg fik i julegave, men jeg husker fru kontor Bitsch fortalte julehistorie. I foråret var jeg gæst ved en barnedåb i Vemmetofte slotskirke. Da mindes jeg dengang, da vi skulle til juletræ på slottet og samledes i porten.- Det er snart mange år siden.
Erindringer om juletræet omkring 1950.
Inden vi gik ind i Fruer Stuen stillede vi op i to rækker i den Røde Stue. Vi gik ind til juletræet medens vi sang “Her komme jesus dine småh. Priorinden sad inde ved træet, og hun læste en julehistorie medens vi sad på gulvet. Som jeg husker det, var det tjener Carlsen, som delte gaver ud.
Verner