Den opmærksomme læser vil straks bemærke at bloggen ser anderledes ud.
Det skyldes, at det gamle tema ikke længere opdateres. Derfor opstod en uforenelighed mellem temaet og en opdatering af en væsentlig bagvedliggende funktion, jeg ikke skal gøre mig klog på.
Det valgte tema hedder Socrates. Det virker klart og overskueligt. Der er umiddelbart en del indlæg på første side og man må klikke på “Læs videre” for at se hele et givet indlæg og skrive en kommentar. Den hastighed hvormed bloggen viser sig er vist øget markant.
Måske optræder der unøjagtigheder i forskellige indlæg. Det må vise sig efterhånden. Skriv gerne en kommentar, hvis der er behov for justering. Der kan f.eks. være grund til at ændre Continue reading til Læs videre, hvis jeg kan finde det sted det kan gøres.
En ændring har jeg foretaget. Videoen med min mor, der berettede om sin første arbejdsdag på Vemmetofte Kloster, var forsundet. Youtube ændrer åbenbart også ting og sager. Den en nu synlig igen, men øjensynlig er formatet forkert – hun bliver lidt for bred når den afspilles. Sådan er der så meget – og måske rettes det ved lejlighed.
De skiftende billeder øverst er forsvundet, men det er der sikkert råd for. Om ikke andet kan et enkelt billede vel indsættes.
Der planlægges følgende indlæg:
- Malerier af Musestenen ved Vemmetofte Strand.
- Ellen Pedersens dagbog.
- Flere billeder fra Ellens Pedersens fotoalbum.
- Billeder fra Tellerups album.
- Bordpyntning den 28. august til prinsessemiddagen.
Endelig skal det nævnes, at dette indlæg “klistres” som det første på bloggen i en periode. I øvrigt er bloggen responsiv, hvilket betyder den ubesværet kan læses på mobil og andre apparater, idet den på forunderlig vis tilpasser sig den valgte enhed.