Musestenen ved Vemmetofte Strand

Min barndoms store sten er Musestenen, der ligger i strandkanten ved Vemmetofte Strand. Man finder den hvis man fra parkeringspladsen ved stranden går mod vandet forbi Skovfogedstedet og straks drejer til højre. Efter nogen tid dukker den store sten op. Skulle man ikke have set den før parkeringspladsen ved Sibirien nås, er den overset. Så er det med at holde godt øje med stenen i vandkanten på tilbagevejen. Turen frem og tilbage er i øvrigt en fortrinlig gåtur i usædvanlig natur.

Musestenen er omtalt på bloggen (søg evt.) og der er billeder fra dengang isen havde skruet den op fra strandkanten og som den så ud for nogle år siden. Se evt. indlæg.

Det er nærliggende, at der er opstået myter om, hvorfor i alverden så stor en sten ligger lige netop hvor den ligger. Der er givetvis en naturlig forklaring, men myterne er sjovere.

I Aarbog for Historisk Samfund for Præstø Amt 1930 finder man en artikel af Aug. F. Schmidt, Brabrand, Sagn og Tro om Sten i Præstø Amt.
Musestenen ved Vemmetofte Strand er omtalt som sten nr. 7.

Her følger teksten:

Musestenen (Fakse Herred, Vemmetofte Sogn) under Vemmetofte Skov i Stranden tæt ved Land, hvortil den skal være kastet af en Karl paa Møn efter hans utro Kæreste, som boede der ved Strandbredden, men den naaede ikke Landet eller hende. Varianter: Stenen er kastet af en Troldkælling paa Møn efter Vemmetofte Kloster, da hun hørte Klokkerne ringe; Stenen har ligget længere ude, men er af Isen baaret hen til sin nuværende Plads nærmere ved Klosteret, „det kunde gærne ligne efter, at den engang skal komme der”. – Kastet efter Vemmetofte af Kvinde paa Møns Klint, fordi hendes Kæreste paa Vemmetofte havde sveget hende. – Kastet i Strømpebaand af gammel Heks paa Møn efter Vemmetofte Kloster, hun kastede først med Smaasten, men de røg for langt. – Kastet fra Møn af en jomfru, der hadede Jomfruklostret. – Kastet af svensk Heks efter Vemmetofte Kirkeklokker, som hun irriteredes over at kunne høre over Sundet. – Kastet af en Trold paa Møn efter Vemmetofte Kloster; Stenen er skruet op paa Strandbredden af Isen liggende i Toppen af et højt Træ, hvorfra den senere faldt ned. – Fra Musestenen kommer de smaa Børn. I en Artikel fra 1921 med Billede af Musestenen meddeles, at Stenen er alle Faxe Ladeplads Sommergæsters Maal; Stenen skal bestiges. Den ligner en kravlende Kæmpemus (deraf vel Navnet).

Interesserede kan læse hele artiklen her: Sagn-og-Tro-om-Sten-i-Præstø-Amt.

For mange år siden faldt jeg over et maleri af Musestenen. Det lille landskabsmaleri hang nok så nydeligt på Sorø Kunstmuseum. Det er malet i 1837 af Fritz Petzholdt.

Fotografiet af netop det billede er taget med mobiltelefonen da det var udlånt til udstillingen Jordforbindelser. Dansk maleri 1780-1920 og det antropocæne landskab. Jeg så udstillingen på Den Hirschsprungske Samling. Det var i øvrigt her jeg lærte om “den antropocæne tidsalder”. Det er den tidsalder hvor menneskeskabte, varige ændringer af planeten gør sig gældende.

Det skal indrømmes, at fotografiet ikke er skarpt, men det giver nu alligevel et indtryk af den store sten i strandkanten.

Ved besøg på Vemmetofte Kloster tidligere på året omtalte jeg billedet, og fik straks at vide, at man har et tilsvarende maleri hængende på Klosteret.

Det ses herunder.

De to malerier ligner hinanden, men ser man nøje efter er der mange små forskelle.

Det gode spørgsmål er om det er det første eller andet maleri, der er originalen eller omvendt. Måske er det snarere sådan at begge billeder er lige originale. Det var vist nok almindeligt at lave flere kopier af gode motiver dengang – og det er vel det der er sket her. Kunstneren skulle jo tjene til livets opretholdelse.

At Petzholdt allerede døde i 1838 har ikke nødvendigvis noget om hans kunst at gøre, men han blev desværre ikke ret gammel.