I forlængelse af forrige indlæg om skovhistorie, kan der være god grund til at dvæle et øjeblik ved brænde til opvarmning.
I Vemmetofte havde man i sin tid en brændeplads. Lederen af denne var Carl Nielsen.
På luftfotografiet herover ses brændepladsen til højre i billedet. Alle de små “bikuber” er brændestabler, der hver rummer 5 rummeter kløvet brænde, som jeg har forstået det.
Billedet er taget i ca. 1938.
På dette billede har jeg forstørret et udsnit, så man dels kan tælle brændestablerne (der er vist ca. 40) og dels få et indtryk af det omfattende arbejde det har været at kløve og stable et par hundrede rummeter brænde. Beklager at udsnittet er uskarpt.
Herover ses et billede af brændepladsen fra en anden vinkel. Der er stadig rundstabler, men forskellen fra forrige billede er tydelig, idet der ses stabler af længere stykker brænde, der ikke er flækket.
Jeg husker at disse stykker brænde blev sendt ned ad en sliske på østsiden af klosteret til fyrrummet. Mon forskellen på de to billeder er udtryk for, at man tidligere opvarmede alle rum med kakkelovn og senere opvarmede en del af klosteret med centralvarme? Hvornår denne ændring evt. har fundet sted, ved jeg ikke.
På dette billede ses Verner Petersen, skovarbejderen fra sidste indlæg, i færd med at kløve sit årsforbrug af brænde, der var eneste opvarmningskilde i Hornskovhuset.
I 1952 fik mine forældre rådighed over en større del af Det Gl. Apotek. Det indebar at de fik 22 rm brænde til opvarmning af boligen.
Billedet – og de to herunder – er taget af min bror, Mogens, i 1966. Man ser at vores far er ved at stable det flækkede brænde i en lang brændestabel, og at der er meget uflækket brænde tilbage. På billedet kan man også se et par stiger, der hængte på plankeværket ind mod klosterhaven, dækket af et lille halvtag. Til venstre anes tjener Hansens hønsehus.
Medens jeg boede hjemme, var jeg med til at flække brænde.
Processen med brændet – efter det var blevet leveret af materialkusken – var følgende: Tømrer Hansen kom med sit mobile savværk og savede kævlerne ud i passende stykker. De blev flækket og stablet. Sidst på sommeren blev brændet kørt ind i brændehuset. Herfra blev det båret ind i køkkenet og fyldt i brændekassen. Det blev derefter brugt til at fyre i komfuret og kakkelovnene. Til sidst blev asken tømt ud i møddingen.
I begyndelsen fik mine forældre 10 rm brænde om året. Det blev stablet i to stabler. Billedet viser en sådan stabel – og i tilgift kan man se min mor og far med mig i armene. Billedet må være fra 1944.
Efterfølgende er jeg kommet til at tænke på at en brændestabel vist retteligen kaldes en brændestak.