Med baggrund i forrige indlæg har Michael Milo Jørgensen spurgt om jeg har viden om Vemmetofte Minedepot til brug for en artikel herom. Det har jeg desværre ikke, men måske kan dette indlæg medføre kontakt mellem folk, der kan bidrage til historien og Milo.
Her først et foto han har taget (9. januar 2021) – og nederst hans opfordring.
Fotografiet herunder har Leif Madsen sendt mig. I den ledsagende mail skriver han:
Efter mere end 30 år i det skønne Vemmetofte er det efterhånden sjældent, jeg bliver præsenteret for noget, jeg ganske regulært ikke ved noget om eller har hørt om (flere gange) før.
Det er så sket med dette foto med 10 beredne mænd i soldateruniform og med geværer. Fotografiet er påskrevet “Ryttervagten Vemmetofte 1916”. Derudover er der ingen øvrige angivelser.
Du, som tilsammen med dine læsere er alvidende om hvad der er foregået i Vemmetofte navnlig i historisk tid, kan utvivlsomt hjælpe mig med oplysning om hvad det er for en ryttervagt, der åbenbart har haft en fast opgave i Vemmetofte-området under 1. verdenskrig?
Min barndoms store sten er Musestenen, der ligger i strandkanten ved Vemmetofte Strand. Man finder den hvis man fra parkeringspladsen ved stranden går mod vandet forbi Skovfogedstedet og straks drejer til højre. Efter nogen tid dukker den store sten op. Skulle man ikke have set den før parkeringspladsen ved Sibirien nås, er den overset. Så er det med at holde godt øje med stenen i vandkanten på tilbagevejen. Turen frem og tilbage er i øvrigt en fortrinlig gåtur i usædvanlig natur.
Musestenen er omtalt på bloggen (søg evt.) og der er billeder fra dengang isen havde skruet den op fra strandkanten og som den så ud for nogle år siden. Se evt. indlæg.
Det er nærliggende, at der er opstået myter om, hvorfor i alverden så stor en sten ligger lige netop hvor den ligger. Der er givetvis en naturlig forklaring, men myterne er sjovere.
I min tidlige barndom var den nærmestboende legekammerat Anni. Jeg skulle blot på tværs af den lille plæne og over vejen for at besøge Anni.
Hun boede i huset der lå hvor parkeringspladsen i Vemmetofte nu ligger. Huset brændte nytårsnat mellem 1969 og 1970.
Længe før var Anni og hendes familie flyttet til et andet sted i Vemmetofte, boligen i den modsatte ende af Vemmetofte købmandshandel. Dette sted er revet ned for år siden.
Anni og hendes mand, Arne, var deltagere ved nostalgitræffet tidligere på måneden. Arne har en hobby, nemlig at fremstille små akvareller efter fotografier han har taget.
Jeg glædede mig over at modtage nedenviste 6 akvareller.
Endnu er par billeder er dukket op, som er illustrative for hvorledes badehusene blev sat op. Dette skal ses i forlængelse af forrige indlæg.
Begge billeder er taget ved badehuset længst fra molen. Der var behørigt skiltet med “Adgang forbudt”, så man kunne have det for sig selv.
På billedet ses tydeligt hvorledes huset var pælebåret. Der var gelænder for, så man ikke faldt i vandet, og stof eller noget på trappen, så man ikke fik splinter i fødderne eller gled, når den blev glat.
Billedet er er sommeren 1954. Jeg er øverst, i midten sidder Frits, maskinistens søn, og nederst ses min bror Mogens. Det er snart 60 år siden.
Dette billede er taget en dag med fralandsvind. Kan det passe der er lavet en lille tilbygning til dette badehus, så der er en læplads. Det ser i alle tilfælde ud til der er to bænke. Sådan er det ikke på det øverste. Konstruktion gangbroen hviler på ind mod molen anes i baggrunden.
Øverst ses min fætter Frank, så min kusine Inge-Lise, min bror og nederst overtegnede, nu med lidt flere armmuskler.