Hold dig orienteret om nyt

Annonce

Prinsessemiddagen på Vemmetofte i 1949 og ikke i 1932

For nogen tid siden indscannede jeg nogle fotos fra gamle dage – og jeg skrev en seddel om hvad billedet drejede sig om. Den blev borte – og jeg måtte låne fotoalbummet, som jeg havde afleveret til min mor, igen…
Prinsessemiddagen 1932-1
Her følger det første gamle billede, nemlig fra Prinsessemiddagen den 28. august 1932.

Som det fremgår af kommentarerne er billedet ikke fra 1932, som min far har skrevet, men fra 1949.

De to tjenere er 1.tjener Hansen (med ordnerne) og 2.tjener Carlsen. Min far, der er født 24. august 1907, er således en ung mand på bare 25 år. Jeg husker han har fortalt at han mistede håret allerede som 22-årig.

Ændringen af årstallet betyder at min far ikke er helt så ung, men i virkeligheden 42 år. Dette passer vist også bedre med hvad billedet viser.

5 comments to Prinsessemiddagen på Vemmetofte i 1949 og ikke i 1932

  • Ruth Eli Hansen

    Kære Jørgen Carlsen
    Det var et kært gensyn med billedet af min farfar og din far.
    Forhåbentlig bliver du ikke vred over,at jeg skriver du,men
    jeg kendte dine forældre og så dig som lille, da jeg var på ferie.
    Lever din mor endnu?
    Med venlig hilsen
    Ruth Eli Hansen

  • Ruth Eli Hansen

    Kære Jørgen Carlsen
    Det var et kært gensyn med billedet af min farfar og din far.
    Forhåbentlig bliver du ikke vred over,at jeg skriver du,men
    jeg kendte dine forældre og så dig som lille, da jeg var på ferie.
    Lever din mor endnu?
    P.S.Det kan ikke være fra 1932, for min farfar har sit Dannebrogskors
    på, og det fik han først i 1951 efter 40 år på Vemmetofte.
    Med venlig hilsen
    Ruth Eli Hansen

  • Ruth Eli Hansen

    Kære Jørgen Carlsen
    Jeg må korrigere mig selv angående billedet. Jeg har selv to fotos fra den dag med bordet fint opdækket, og et med alle 6 opvartende personer, og bag på har min far skrevet
    28.august 1949, så allerede da havde farfar sit Dannebrogskors.
    Undskyld og venlig hilsen
    Ruth Eli Hansen

  • Kære Ruth Eli Hansen,

    Du er naturligvis velkommen til at sige du.
    Min mor lever endnu, er 91 år og bor på et plejehjem i Karise. Hun kan have lidt besvær med at huske tjener Hansens børn og børnebørn ved navn, men har lige fortalt mig at din farbror boede i Vallø, og at mine forældre fik et kvædetræ af dem. Det kvædetræ har jeg formeret og har i min have.
    Hvad angår billedets datering har jeg netop set efter. Min far har skrevet 1932, men det kunne se ud til, at det er pr. hukommelse, og når jeg sammenligner med et andet billede fra ca. 1930, kunne det godt se ud til at det er lidt nyere end 1932. Tjenerne har ellers forandret sig ret hurtigt på et par år. Måske opklares det på et tidspunkt – ellers går det nok.

    Venlig hilsen
    Jørgen

  • Ruth Eli Hansen

    Kære Jørgen Carlsen
    Tak for din hilsen tilbage. Du må hilse din mor fra mig, selv om hun sikkert ikke kan huske mig. Det var mine forældre,der boede i Valløby, og jeg er født på centralen der i 1936. Min farmor var født i samme hus i 1887. Min farbror Godtfred boede i Hvidovre.Jeg kan ikke forstå, at din far har skrevet 1932 på billedet, for farfar fik dannebrogskorset for 40 års tjeneste. Han kom til Vemmetofte i 1904. Fra 1907 til 1911 rejste han med Frederik d.8. Og
    kom tilbage til Vemmetofte i 1912 med min farmor. De blev gift det år. De tre andre medaljer er fra Frankrig, Sverige og den tredie er fra enten England eller Rusland. Så det må være taget i fyrrene, og som sagt har min far skrevet 1949 bagpå. Jeg håber, at det kan overbevise dig. Årstallene lyver ikke.
    Mange hilsener
    Ruth